Artikler

Et SFI med mere fokus på forskning og kunder

Del

Det kan lyde som et paradoks – men det er det bestemt ikke for Jørgen Søndergaard, når han fremhæver, hvordan SFI under hans ledelse har fået langt mere skarp og dybtgående forskning OG en mere professionel tilgang til kunderne. For netop den kombination udgør kernen i SFI, siger den snart tidligere direktør i dette afskedsinterview.

Det er 18 år siden, at Jørgen Søndergaard satte sig i chefstolen som administrerende direktør for SFI. Fra starten var hans strategi for udviklingen af SFI klar, og den er blevet forfulgt i alle år på forskellig vis.  

”Fagligt set er den største forandring i min tid, at forskningen er blevet adskilt fra vores udredninger. Det betyder, at forskningen har fået en anderledes skarp og klar placering, og vi har fået en stillingsstruktur med samme videnskabelige krav som på universiteterne. I den betydning er vi på SFI blevet dygtigere, for forskningen stiller videnskabelige spørgsmål, finder sammenhænge, mønstre og årsager,” siger han.

I samme åndedrag skynder han sig at understrege betydningen af SFI’s udredninger – godt kendt i offentligheden som SFI-rapporter. Udredninger undersøger konkrete problemstillinger i samfundet, kortlægger sociale problemer og undersøger, hvordan social- og beskæftigelsespolitik virker i praksis. 

”Kvaliteten af vores udredninger bliver kun bedre af, at de forskere, der er med til at lave dem, har stærke videnskabelige kompetencer. I den sammenhæng har det i øvrigt været et stort fremskridt, at vi arbejder meget mere i projektgrupper end tidligere,” siger han.

I orden at tale om kunder

En anden væsentlig  udvikling, der har fundet sted under Jørgen Søndergaards ledelse er, at det er blevet helt almindeligt at tale om kunder i mødelokalerne og i kantinen på SFI. For der har med held været fokus på at blive langt bedre til at have professionelle relationer til de offentlige myndigheder, der efterspørger viden fra SFI. Og som de facto er kunder. 

”Dels lever vi af at have kunder, der bestiller udredninger hos os, dels er vi til for at forsyne samfundet med viden, der kan bruges til at udvikle samfundet. Derfor var det en vigtig udvikling, at vi fik lavet fire afdelinger med ansvar for hver deres kunder, ” siger han. ”For det betyder, at vi har fået en bedre dialog og et bedre samarbejde med vores kunder, og det er helt centralt for, at SFI kan udfylde sin særlige rolle i det danske samfund.”

Borgerligt ombud at være kommissionsformand

Samtidig med at Jørgen Søndergaard har passet jobbet som administrerende direktør for omkring 200 medarbejdere, så har han også i lange perioder været involveret i kommissioner (fx Arbejdsmarkedskommissionen) og udvalgsarbejde (fx Skolernes Rejsehold). Det har været roller, der har gjort ham kendt i offentligheden som en af de ”tunge regnedrenge” i det danske økonomiske landskab. Men det er også en del af jobbet som SFI-direktør, understreger han:

”Jeg betragter det som et borgerligt ombud. Man kan ikke sidde i denne stol og sige nej til kommissions-opgaver, når regeringen spørger. Det er jo også en måde at sørge for, at SFI’s viden kommer i spil og bliver bragt ud. Og det siger noget om SFI’s position; det er jo ikke bare mig som person, men i høj grad som en repræsentant for huset, at jeg som direktør er blevet opfordret til den slags.” 

Misforhold mellem forskning i samfund og naturvidenskab
En vigtig og frustrerende opgave, som Jørgen Søndergaard viderebringer til sin efterfølger, er kampen for en bedre basisbevilling. De økonomiske vilkår for velfærdsforskningen bliver stadig mere skrappe. Og det undrer i betragtning af, hvor stor en del af samfundets ressourcer, der går til velfærdsområdet.

”Personligt synes jeg, at forskningsressourcerne prioriteres meget mærkeligt. Der sker en konstant udhuling af velfærdsområdet, som står i skærende misforhold til ønsket om og behovet for at skabe kvalitet og produktivitet i velfærdssektoren. Det er en stor diskussion i Danmark nu, og den bliver kun større i de kommende år, hvor presset på staten stiger. Det er en kæmpeopgave for samfundet at få denne udvikling i gang, og SFI’s basisbevilling forslår som en skrædder et vist sted i forhold til samfundets enorme behov.”  

Ressourcer som at udvikle ny roe

Og her griber den snart forhenværende direktør ned i posen af erindringer fra et langt professionelt liv i tæt samarbejde med det politiske system: til den gang i 90’erne, da Henrik Dam Kristensen som nyudnævnt socialminister - og dermed øverst ansvarlige for SFI - for første gang mødte direktøren.

”Og han sagde til mig, at han var noget bestyrtet over, at den samlede bevilling til SFI svarede til de ressourcer, man inden for naturvidenskaberne brugte på at udvikle en ny type roeplante! Det synes jeg, er et meget godt billede på det misforhold, som har eksisteret i årevis. Nu er udviklingen af velfærdssamfundet en meget stor dagsorden, og det vil den blive ved med at være i mange år fremover. Det gør det kun endnu mere vigtigt at kæmpe for en større basisbevilling, og det vil altid være en central opgave for SFI’s direktør,” siger Jørgen Søndergaard som en hilsen til sin efterfølger.

SFI skal nok overleve i fremtiden

Men den stramme økonomi gør nu ikke Jørgen Søndergaard bekymret for forskningscentrets fremtid. For der skal nok være brug for udredninger fra kunderne, og SFI’s konkurrenceevne inden for dette felt er høj. Det er relevansen for samfundet, der er på spil:

”Hvis vi havde en bredere basisbevilling, ville vi inden for forskningen kunne tage fat på relevante problemstillinger inden for nye områder, som vi ikke i forvejen har en masse viden om, og dermed også kunne levere bedre udredning inden for nye områder”.

Konkret peger Jørgen Søndergaard på, at ledelse inden for velfærdsområdet er et underprioriteret felt. Og det kunne netop være en af måderne til at udvikle produktiviteten i den offentlige sektor.

Jørgen Søndergaards fremtid

Det er da også inden for dette emne, at han personligt kommer til at slå sine folder, når direktørstolen efter sommeren er overladt til en anden. For selv om Jørgen Søndergaard forlader jobbet som administrerende direktør, så forlader han bestemt ikke arbejdsmarkedet. Han har fået en aftale på plads med SFI’s bestyrelsesformand om en stilling på to-tredjedele tid som forskningsleder – uden personale.

”Jeg vil gerne være med til at udvikle skoleledernes uddannelse. Jeg er meget optaget af, hvordan vi får en stærkere folkeskole, og jeg er sikker på, at bedre ledelse er en del af svaret. Jeg håber at kunne finde finansiering til at udvikle og afprøve en helt anderledes form for lederuddannelse og skrive en bog om det,” fortæller han.

Men dagligdagen kommer dog ikke til at udspille sig i de gamle bygninger på Herluf Trolles gade, hvor SFI holder til. Det hører sig ikke til for en tidligere direktør, som fremover vil have sin faste kontorplads derhjemme.

”Men jeg regner med, at jeg kan låne et ledigt kontor, når jeg kommer her en gang imellem. Hvem ved, måske blandt de mange unge, der starter deres karriere her på SFI? Det har været en stor glæde for mig at se, hvordan SFI konstant er hjemsted for så mange dygtige unge, der får deres første erhvervs- og forskningserfaringer her i huset.  Det er et stort gode for SFI at være et sted, det er godt at starte sin karriere – uanset om den fortsætter på SFI eller andre steder.” 

Søg på sfi.dk