Artikler

Etniske børn har markant dårligere vilkår

Del

Etniske familier bor oftere ringere, forældrene er oftere arbejdsløse og der mangler penge til basale goder. På en række områder har familier med anden etnisk baggrund dårligere vilkår end danske. Det viser ny stor rapport om børn og unge i Danmark, der er finansieret af Bikubenfonden.

Arbejdsløsheden er høj blandt irakere, libanesere og somaliere. Så høj at 2 ud af 3 børn fra disse indvandrergrupper vokser op i en familie, hvor hverken mor eller far har et job. Det viser rapporten ”Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2010.”

For andre indvandrergrupper er arbejdsløsheden ikke helt så høj. Blandt tyrkere, bosniere, vietnamesere og srilankanere, er det kun mellem 20 og 33 procent, hvor begge forældre er arbejdsløse.

Samlet for alle indvandrere og efterkommere, så lever i alt 44 procent af de 3-19-årige i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse. Det er en høj andel, og det betyder, at disse børn og unge har væsentlig andre forhold, end flertallet af danske børn.

”Det betyder ganske enkelt, at de har lavere materiel velstand end danske børn og unge. De mangler ting, der i dagens Danmark er almindelige. Det er fx at barnet eller den unge har sit eget værelse eller om der er råd til at komme på ferie,” forklarer Mai Heide Ottosen, programleder på SFI, der har lavet undersøgelsen. 

Oftere fugt, støj eller forurening

Også når det gælder boligforhold er der markant forskel mellem etniske familier og flertallet af danske familier.

Over halvdelen af de etniske familier lever med trange boligforhold. Det vil sige, at der er flere mennesker der bor sammen end der er rigtige værelser. Det påvirker et barns hverdag, hvis der er så få rum i familiens hjem, at det kan være svært fx at få fred og ro til at lave skolearbejdet. For teenagere bliver det svært at få privatliv.

Det er også de etniske familier, der bor i de dårligste boliger – dvs. hvor beboerne oplever boliggener som fugtpletter, støj fra naboer eller trafik og luftforurening af forskellig slags.

En anden slags barndom

Når det handler om materiel velfærd og boligforhold som rammen om hverdagen, har etniske børn og unge altså en række ods imod sig. Men også på andre områder adskiller deres barndom sig fra flertallet af danske børn. Det er sjældnere, at etniske børn går til organiseret fritidstilbud som svømning eller foldbold. De er også mindre kulturforbrugende end danske børn og unge. Og når det gælder lektielæsning er det også mere sjældent, at de får støtte til matematikken eller stilen derhjemme.

”Alt i alt må man sige, at disse forskelle betyder, at børn og unge med indvandrerbaggrund har trangere opvækst vilkår end deres danske jævnaldrende, dels er det tankevækkende i forhold til integrationen, at de er mindre deltagende i forhold til fritids- og kulturlivet ”, lyder det fra SFI-forskeren.

Søg på sfi.dk