Artikler

EUSARF-konference bygger bro mellem forskning og praksis

Del

Hvordan sikrer man den bedste udveksling af viden og erfaring mellem forskningsmiljøer og professionelle miljøer, når det handler om anbragte børn? Det spørgsmål var i fokus, da over 400 forskere fra hele verden mødte i København midt i september. Anledningen var konferencen under The European Scientific Association on Residential and Family Care for Children and Adolescents – forkortet EUSARF, der holdes hvert andet år i Europa.

”Der er en tradition på EUSARF-konferencerne for et tæt samarbejde mellem forskere og professionelle – forstået sådan, at der er fokus på, hvordan forskningen når ud til dem, der arbejder praktisk med børnene – og den anden vej, hvordan den erfaringsviden, de professionelle sidder med, bliver inddraget i forskningen. Det er nok også særegent for det her felt, at rigtigt mange forskere, der beskæftiger sig med anbragte børn, selv er startet som professionelle og fx er uddannede socialrådgivere eller plejeforældre.” 

Sådan fortæller afdelingsleder på SFI, Anne-Dorthe Hestbæk om konferencen i The European Scientific Association on Residential and Family Care for Children and Adolescents – forkortet EUSARF. Denne gang var det Københavns og SFI’s tur til at være vært for konferencen, som samlede over 400 forskere og professionelle fra hele verden, der alle arbejder med, hvordan man bedst muligt støtter udsatte børn og unge. 

Fokus på langsigtede effekter

En af de besøgende på konferencen var Knud Aarup, direktør for Socialstyrelsen. Han kom bl.a. for at få ny inspiration til arbejdet med at skærpe fokus på de langsigtede effekter af anbringelserne. Og det handler i høj grad om en bedre kobling af forskning og praksis, mener han: 

”Vi har masser af forskning – bl.a. fra SFI – som viser, at de anbragte børn jo langt hen ad vejen ikke oplever positive effekter af anbringelsen. Sammenlignet med børn med de samme sociale karakteristika får de sjældnere en uddannelse, bliver oftere arbejdsløse, har dårligere helbred og begår mere kriminalitet. Vi har brug for mere fokus på den langsigtede virkning af vores arbejde med børnene – og det kræver viden om effekter,” siger Knud Aarup. 

Mangler tal og mål

Knud Aarup besøgte bl.a. konferencen for at høre amerikanske Fred Wulczyns oplæg. Wulczyn er Senior Research Fellow with Chapin Hall, Chicago og leder af Center for State Foster Care and Adoption Data i Chicago, og hans oplæg handlede netop om udbredelsen af evidensbaseret viden og dokumentation blandt professionelle, der arbejder med anbragte børn. 

En undersøgelse foretaget af centret blandt opholdssteder i Illinois viste bl.a., fortalte Wulczyn, at kun 60 % af opholdsstederne udarbejdede statistikker om virkningerne for det enkelte barn, og under halvdelen sætter konkrete mål, når de tager en ny praksis eller behandling i brug.

”Jeg er ked af at sige det, men jeg tror ikke et studie som Wulczyns ville se bedre ud i en dansk kontekst – vi har simpelthen for lidt fokus på målet for indsatsen”, sagde Knud Aarup efter oplægget. 

Fra evidensbaseret til forskningsinformeret praksis

Knud Aarup understreger, at et skærpet fokus på mål og effekter kræver gode værktøjer – og en frugtbar dialog mellem de videnskabelige og de professionelle miljøer:

”Vi har haft en lang periode i dansk socialpolitik, hvor vi har forsøgt at introducere forskellige former for evidensbaserede programmer, ved at importere udenlandske programmer og tilpasse dem en dansk, kulturel kontekst. Det tror jeg har været et nødvendigt første skridt. Jeg tror, det næste skridt bliver at bevæge os mod forskningsinformeret praksis – hvor vi inviterer de praktiske miljøer ind og spørger dem, hvorfor de mener lige præcis deres indsats på den her institution har en høj succesrate – og derefter bygger forskningsprojekter baseret på det input. Jeg har en tro på, at det alt andet lige er lettere at implementere noget i de professionelle miljøer, som er rundet af de miljøer, og ikke et importeret evidensprogram.” 

Søg på sfi.dk