Artikler

”Får De kvalitet hver dag?”

Del

Ældreforskningen har siden SFI’s oprettelse i 1958 stået centralt på forskningsprogrammet. ”Får De varm mad hver dag?” lød spørgsmålet til omkring 2700 ældre i SFI’s anden udgivelse, den kun 8 sider lange redegørelse Lidt om ældres kostvaner fra 1960. Forskerne konkluderer, at størstedelen af de ældre får god kost, og fortsætter: ”Det er endvidere påvist, at der er en stærk sammenhæng mellem at få varm mad og at få kost af god kvalitet. Gængse forestillinger om, at de ældre lever af havregrød eller af kaffe og wienerbrød, kan således ikke underbygges.”

I et interview fortæller seniorforsker Tine Rostgaard her om 50 års ældreforskning på SFI. Over 50 SFI-udgivelser og en lang række andre forskningspublikationer om ældre er det blevet til og der har været en markant udvikling i såvel ældreforskning som ældrepolitik gennem årene. I dag er det ikke så aktuelt at spørge, om de ældre selv kan stege frikadeller eller må nøjes med havregrød – den varme mad leveres af det offentlige. Nu lyder spørgsmålet snarere: ”Får De kvalitet hver dag?”

De ældres levevilkår

Den første store kortlægning af ældreområdet, undersøgelsen De ældres levevilkår, udkom i fem bind i årene 1965-1970. Den er baseret på over 3000 interview med ældre over 61 år og giver således et indblik i de ældres egen, subjektive vurdering af deres verden.

De ældres levevilkår er øjebliksbillede af, hvilke ressourcer de ældre har – hvor mange penge de har, hvornår de går på pension, hvordan de bor, om de har brug for hjælp til at komme omkring, om de har kontakt til familien osv. Årsagen til, at interessen for ældre er stor på dette tidspunkt, er simpelthen, at gruppen af ældre bliver større, siger Tine Rostgaard. ”Man er tvunget til at se på ældre som en særegen gruppe, hvilke problemer har de, udgør aldringen et samfundsmæssigt problem og skal vi ændre vores omsorgs- og pensionspolitik?”

Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, hvilke behov for pleje og omsorg, de ældre har, forklarer Tine Rostgaard. Man er klar over, at ældregruppen ikke er den samme som 20 eller 30 år tidligere, og derfor er det nødvendig at udforske de nye behov. Langt størstedelen af det offentliges tilbud til ældre borgere i 1960’erne og 70’erne gives på pleje- og alderdomshjem, siger hun.

Længst muligt i eget hjem

Den politik ændres i løbet af 1980’erne. Ældrekommissionen fremhæver i begyndelsen af årtiet selvbestemmelse, kontinuitet og brug af egne ressourcer som centrale elementer i en fremtidens ældrepolitik. Plejehjemmene bliver kritiseret for at umyndiggøre de ældre – fortællingen bliver, at de gamle sidder på firemandsstuer og kigger på hinanden gennem cerut-tågerne uden indflydelse på den sidste tid af deres tilværelse.

Svaret på kritikken er ældreboligloven fra 1987, hvor man beslutter at ombygge eller rive gamle plejehjem ned. ”Nu skal de gamle have deres egen lille lejlighed med eget toilet og tekøkken,” forklarer Tine Rostgaard. ”Man begynder at opfatte alderdommen som en længere årrække end tidligere. Det er ikke blot sådan, at man holder op med at arbejde, får behov for hjælp, flytter på plejehjem og så dør inden for en relativt kort periode. Nu handler det meget om, at man ikke behøver at bryde med sit tidligere liv, fordi man bliver gammel. Man skal have lov til at leve, som man gjorde før – der skal være kontinuitet.”

Mantraet bliver Længst muligt i eget hjem, og det er især SFI-forskeren Merete Platz, der undersøger konsekvenserne af den politik i en række udgivelser omkring 1990. Hun konstaterer bl.a. at omkring 70 pct. af de ældre over 70 år ikke ønsker at flytte, men at kun 40 pct. kan klare at vaske gulv og støvsuge selv. Der er flere ældre end tidligere, der har behov for hjælp, men kun meget få vil væk fra deres hjem, og hjemmehjælpen bliver derfor en helt central ydelse fra det offentlige, pointerer Rostgaard.

Danmark som foregangsland

I 1998 lægger Tine Rostgaard sammen med andre SFI-forskere et internationalt perspektiv på offentlige ydelser og service. I en sammenligning af børne- og ældrepleje i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Holland gør de nordiske lande sig ikke overraskende bemærket med en høj dækning på både børne- og ældreområdet.

Tine Rostgaard forklarer: ”Der begynder at være en interesse i Europa for, hvad vi kan i Danmark og de nordiske lande. Vi er rigtig gode til service til børn og ældre, dvs. dagpasning og hjemmehjælp. Faktisk bruger Finansministeriet de her data til at lave noget promovering af Danmark i forhold til andre lande – Danmark fremstår som et foregangsland.”

”Det er samtidig tale om lidt af et skift i den sammenlignende forskning i velfærdsstaten. Hvor det hidtil har handlet meget om kontantydelser – altså pensioner eller arbejdsløshedsdagpenge – så sammenligner forskningen her serviceydelser – fx hjemmehjælp,” siger Tine Rostgaard.

SFI-publikationer om ældre

Andersen, J.E. & Manniche, E. (1960): Lidt om de ældres kostvaner. København: Socialforskningsinstituttet
 
Friis, H. & Manniche, E. (1961): Enlige ældre. En undersøgelse af enlige ældre på Vesterbro i København med særligt henblik på deres samvær med andre mennesker. København: Socialforskningsinstituttet

Alexandersen, J. & Milhøj, P. (1962): De ældre aldersklasser. En materialesamling og en analyse. København: Socialforskningsinstituttet
 
Friis, H., Halck, N. & Jørgensen, E. (1963): Omkring tillægspensionen. Nogle undersøgelsesresultater vedrørende indtægten i alderdommen. København: Socialforskningsinstituttet

Halck, N. & Østergård, F. (1964): Omkring den almindelige folkepension. Nogle undersøgelsesresultater til belysning af spørgsmål om folkepension. København: Socialforskningsinstituttet
 
Østergård, F. (1965):  De ældres levevilkår. Bind I: Indkomsterne. København: Socialforskningsinstituttet
 
Alexandersen, J., Halck, N. & Skotte, L. (1965): Den private alderdomssikring. København: Socialforskningsinstituttet
 
Asmussen, O. & Jørgensen, E. (1966): De ældres levevilkår. Bind II: Arbejde og tilbagetrækning. København: Socialforskningsinstituttet
 
Jørgensen, E. & Østergård, F. (1967): De ældres levevilkår. Bind III: Forbrug, formue- og opsparingsforhold. København: Socialforskningsinstituttet

Stehouwer, J. & Østergård, F. (1967): De ældres levevilkår. Bind IV: Husstand og bolig. København: Socialforskningsinstituttet
 
Stehouwer, J. (1968): De ældres levevilkår. Bind V: Mobilitet og førlighed. København: Socialforskningsinstituttet
 
Stehouwer, J. (1970): De ældres levevilkår. Bind VI: Kontakter med familie. København: Socialforskningsinstituttet
 
Svane, O. (1972): Vurderinger af ældres behov for pleje og omsorg. København: Socialforskningsinstituttet
 
Olsen, H. (1973): Ældre på pleje- og alderdomshjem. København: Socialforskningsinstituttet
 
Olsen, H. & Hansen, G. (1977): Ældres arbejdsophør. København: Socialforskningsinstituttet
 
Olsen, H. & Hansen, G. (1981): De ældres levevilkår 1977. Økonomi, arbejde og tilbagetrækning. København: Socialforskningsinstituttet
 
Platz, M., Olsen, H. & Hansen, T. (1983): Efterløn og beskæftigelse. København: Socialforskningsinstituttet
 
Olsen, H. (1985): På efterløn. København: Socialforskningsinstituttet
 
Platz, M. (1987): Længst muligt i eget hjem ... En undersøgelse blandt ældre i Odense. København: Socialforskningsinstituttet
 
Olsen, H.& Gregersen, O. (1988): De ældre og hjemmehjælpen. København: Socialforskningsinstituttet
 
Andersen, D. (1988): Danskernes dagligdag 1987. De 16-74-åriges tidsanvendelse i vintermånederne 1987. Bind 1. København: Socialforskningsinstituttet

Andersen, D. (1988): Danskernes dagligdag 1987. De 16-74-åriges tidsanvendelse i vintermånederne 1987. Bind 2. København: Socialforskningsinstituttet
 
Olsen, H. (1988): De ældre og dagcentrene. København: Socialforskningsinstituttet
 
Platz, M. (1989): Gamle i eget hjem. Bind 1: Levekår. København: Socialforskningsinstituttet
 
Platz, M. (1990): Gamle i eget hjem. Bind 2: Hvordan klarer de sig? København: Socialforskningsinstituttet
 
Platz, M. (1992): Kommunernes ældre politik: Fra plejehjem til egne hjem. København: Socialforskningsinstituttet
 
Nord-Larsen, M. (1993): Seniorpolitik på virksomhedsniveau. København: Socialforskningsinstituttet
 
Andersen, D. & Appeldorn, A. (1995): Tiden efter tres. De 60-74-åriges deltagelse i foreninger, frivilligt arbejde og private netværk. København: Socialforskningsinstituttet
 
Boll Hansen, E. & Platz, M. (1995): 80-100-åriges levekår - en interviewundersøgelse blandt ældre i 75 kommuner. København: Socialforskningsinstituttet og AKF

Boll Hansen, E. & Platz, M. (1995): Kommunernes tilbud til ældre - kommenteret tabelsamling. København: Socialforskningsinstituttet og AKF
 
Nørregaard, C., Platz, M., Nord-Larsen, M. (1995): Fagbevægelsens seniorer og pensionister. København: Socialforskningsinstituttet
 
Hansen, E.B., Platz, M. (1996): Gamle danskere - nogle uddybende analyser af 80-100-åriges levekår København: Socialforskningsinstituttet og AKF
 
Bunnage, D. (1996): De unge ældre i 1990’erne. København: Socialforskningsinstituttet
 
Bunnage, D. (1997): Young Elderly in Denmark in the Mid-1990’s. København: Socialforskningsinstituttet
 
Rostgaard, T., Holm, T., Toftegaard Jensen, D. & Graff Byrgese, C. (1998): Omsorg for børn og ældre - Kommunal praksis i Europa. Social tryghed i Europa 5. København: Socialforskningsinstituttet
 
Rostgaard, T. & Fridberg, T. (1998): Caring for Children and Older People – A Comparison of European Policies and Practices. Social Security in Europe 6. København: Socialforskningsinstituttet
 
Bunnage, D. & Bruhn, H.H. (1999): De unge ældre i år 2010. København: Socialforskningsinstituttet
 
Platz, M. (2000): Danskere med livserfaring - portrætteret i tal. København: Socialforskningsinstituttet
 
Csonka, A., Boll, J.L. (2000): Home Care in Denmark. København: Socialforskningsinstituttet
 
Bunnage, D., Gregersen, O., Hansen, E.B., Meilbak, N. & Platz, M. (2001): Kvalitet i ældreplejen. København: Socialforskningsinstituttet
 
Quaade, T. (2001): Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. København: Socialforskningsinstituttet
 
H. Olsen. (2002): Folkepension, levekår og lavindkomst i Skandinavien. Et litteraturstudie om forsknings- og udredningstendenser. København: Socialforskningsinstituttet
 
Nielsen J.A., Boll Hansen, E., Olsen, H., Rasmussen, M., Bentzen, J., Rimdal, B. (2003): Levevilkår blandt folkepensionister uden supplerende indkomst. København: Socialforskningsinstituttet
 
Olsen, H. (2003): Ønsker og forventninger til det “gode liv” i alderdommen. København: Socialforskningsinstituttet
 
Rasmussen, M. (2004): Pensionisters levevilkår i seks EU-lande. København: Socialforskningsinstituttet
 
Rostgaard, T. (2004): Dagpasning, skole og ældrepleje. Velfærdsydelser i fire europæiske hovedstæder. København: Socialforskningsinstituttet
 
Jørgensen, M.S., Larsen, M., Rosenstock, M. (2005): Et længere arbejdsliv. København: Socialforskningsinstituttet
 
T. Rostgaard (2006): Kvalitet og ikke-kvalitet i ældreplejen. København: Socialforskningsinstituttet
 
T. Rostgaard (2007): Begreber om kvalitet i ældreplejen. København: Socialforskningsinstituttet
 
M. Jørgensen (2007): Danskernes pensionsopsparinger. København: Socialforskningsinstituttet
 
Rostgaard, T. & C.H. Thorgaard (2007): God kvalitet i ældreplejen. København: Socialforskningsinstituttet
 
Thorgaard, C. & Hougard, I.B. (2008): Fokus på demens. København: Socialforskningsinstituttet
 
Thorgaard, C., Hougaard, I.B. (2008) Metoder til kvalitet i ældreplejen. København: Socialforskningsinstituttet

De unge ældre og de rigtig gamle

Fra slutningen af 1980’erne og frem kan man desuden se et mere forskelligartet blik på de ældre komme til syne. Rapporterne fra SFI handler ikke længere så meget om ældre, der skal passes. Der fokuseres i stedet på, hvilke ressourcer de ældre kan tilbyde samfundet – som seniorer i virksomheder, som frivillige i foreninger, som medlemmer af fagforeninger. De ældre ses heller ikke længere som én aldersgruppe – der er de unge ældre på 50 år, dem over 60 og de rigtig gamle 80-100-årige. ”Man ser nu, at aldring finder sted på forskellige vis, over forskellige livsfaser,” som Tine Rostgaard beskriver det.

De unge ældre har i højere grad end tidligere overskud til at lave frivilligt arbejde og fritiden bliver brugt til at gå ture, gå til gymnastik eller læse bøger. De unge ældre går på museer, i teatret og til foredrag, mens der er større interesse blandt de ”gamle ældre” for at gå til gudstjeneste og spille kort.

Samtidig med at flere unge ældre får større overskud, vækker manglen på plejehjemspladser bekymring på de rigtig gamles vegne. 10-15 år med nedlæggelser af plejehjem gør det nødvendigt at undersøge, om svage 80-100-årige får tilstrækkelig hjælp fra det offentlige. Rapporten 80-100-åriges levekår konkluderer, at omstillingen fra plejehjem til ældreboliger med tilbud om forskellige former for hjælp i det store og hele er forløbet tilfredsstillende. Til gengæld peger forskerne på, at en relativt stor andel af de ældre synes, at de har brug for mere hjælp til indkøb eller tøjvask, mens ”behovet for hjælp til mere personlige fornødenheder stort set er dækket ind”.

Spørgsmålet om kvaliteten af ældreplejen kommer således snigende hen mod årtusindskiftet.

Kvalitet i ældreplejen

I første omgang optræder spørgsmålet om kvalitet som en interesse i, hvad de ældre faktisk synes om den hjælp, de får leveret. ”Fokus skifter fra at handle om de ældre – hvem er de, hvad laver de, hvilke ressourcer de har, og hvordan er den offentlige omsorgspolitik? – til at spørge til hvilke forventninger, de ældre har til den offentlige hjælp, og om deres forventninger bliver mødt. Man ved, at så og så mange – omkring 25 pct. – får hjemmehjælp, men nu spørger man også til, om de egentlig får den hjemmehjælp, de gerne vil have,” forklarer Tine Rostgaard.

Den første SFI-rapport om Kvalitet i ældreplejen fra 2001 opstiller på den baggrund en nærmest matematisk formel for kvalitetsopnåelse ved at sammenholde forventninger til det offentlige med den faktiske omsorg og hjælp, det offentlige tilbyder.

Begrebet ”kvalitet” bider sig fast, og i 2005 bliver Tine Rostgaard leder af et stort projekt om kvalitet i ældreplejen for Socialministeriet. I stedet for at lave en mere ”traditionel” brugerorienteret undersøgelse beslutter man også at inddrage plejepersonalet og myndighederne (visitatorer). Derved får undersøgelsen et mere nuanceret og fuldstændigt billede af, hvad det noget luftige begreb ”kvalitet” dækker.

Det viser sig, at de ældre, plejepersonalet og myndighederne på et overordnet plan er nogenlunde enige om, hvad der kendetegner god kvalitet. Men kvalitetsbegreberne bruges på kryds og tværs uden at man tager hensyn til, at de til tider står i direkte modsætning til hinanden. Fx er der enighed om, at kvalitet både betyder, at alle ældre skal behandles individuelt og at alle ældre behandles ens. Denne paradoksale forestilling om ”kvalitet” er med til at skabe forvirring i rollerne og relationerne mellem de ældre, plejepersonalet og myndighederne, konkluderer Tine Rostgaard i rapporten Begreber om kvalitet i ældreplejen fra 2007.

”Får De kvalitet hver dag?”

Diskussionen om ”kvalitet” afslører samtidig en radikal udvikling i befolkningens forhold til ældrepleje fra det offentlige op gennem slutningen af det 20 århundrede. ”I fx 1940’erne var plejehjem jo nærmet en slags fattighjem, som ingen ville på. Og der har altid været en frygt for at komme på plejehjem. Senere er hjemmehjælpen kommet til, fx i form af rengøringshjælp, og nærmest blevet en borgerret,” forklarer Tine Rostgaard. Nu har borgene krav på kvalitet hver dag.

Men samtidig dækker kvalitetsbegrebet over en diskussion om, hvordan vi egentlig skal hjælpe de ældre. ”I vores forskning er ’kvalitet’ jo ikke et udtryk for, at noget er af superhøj standard. Vi kigger på, hvad der ligger af forventninger bag kvalitetsbegrebet. Hvad er formålet med hjælpen? Er formålet at levere rengøringsservice til alle eller er det kun at sørge for dem, som har allermest brug for hjælp?”, pointerer Tine Rostgaard.

I Danmark er der faktisk sket et skift i kvalitetsopfattelsen i de seneste år. Man har skåret ned på rengøringshjælpen og fokuserer nu mest på den personlige pleje, dvs. på dem der har brug for hjælp til at komme i bad og få tøj på. Det betyder dog ikke, at diskussionen er stoppet. ”Det der clash mellem hvad man mener at have krav på, og hvad der egentlig er mulighed for, det vil nok altid være der,” siger Tine Rostgaard.

Fremtidens ældreforskning

SFI vil også i de kommende år løbende beskrive de ældre som gruppe. SFI har netop gennemført tredje runde af den store forløbsundersøgelse til ’Ældredatabasen’. Det er en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor man siden 1997 hvert femte år har interviewet over 5500 danskere mellem 52 og 77 år. ”I denne omgang har vi bl.a. spurgt til hvor meget hjælp de ældre får fra familien, og om de føler sig rige eller fattige. Vi kan bruge data herfra til at se, om der er sket skift i den måde de ældre lever på og i deres ressourcer. Det kan bidrage til en ny forståelse af hvad og hvordan det er at være gammel i dag og måske også fortælle noget om fremtidens ældre,” forklarer Tine Rostgaard.

Hun peger samtidig på en række huller i ældreforskningen: ”Vi ved ikke meget om, hvilke konsekvenser fx indførelse af frit valg i hjemmeplejen har haft. Der mangler forskning om personaleperspektivet og om, hvordan vi skaffer personale i fremtiden. Vi vil også gerne have mere evidensbaseret forskning inden for ældreområdet, så vi kan se om de forskellige tiltag virkelig har en positiv effekt eller ej. Desuden ved vi meget lidt om de pårørendes rolle – hvilke familieformer indgår de ældre i, og hvilke ressourcer er der til rådighed blandt de pårørende? Vi ved heller ikke nok om forskelle og ligheder i aldring – økonomisk, sundhedsmæssigt, i forhold til køn og på tværs af etnisk herkomst. Der er masser at tage fat på,” slutter Tine Rostgaard.

Søg på sfi.dk