Artikler

Familieliv på langdistance

Del

Familiesammenføringsregler har tilsyneladende skabt en ny type ægteskaber – ”pendlerægteskaber”, hvor den ene part bliver boende i oprindelseslandet og kommer på besøg i Danmark på turistvisum. Det kan give problemer, hvis der er børn i familien.

Før 2002 var det mere enkelt: Når man var gammel nok til at gifte sig, var man normalt også gammel nok til at få sin ægtefælle til Danmark, hvis han eller hun boede i et andet land. Med de ændrede familiesammenføringsregler i 2002 er det blevet mere kompliceret. Det er stadig muligt at gifte sig som 18-årig, men først når begge er fyldt 24 år kan parret komme til at leve sammen i Danmark. Hvis man vel at mærke lever op til tilknytningskravet og forsørgelseskravet og en række andre krav.

Hvad gør man så, hvis man hedder Hussein, er dansk statsborger på 22 år og lige er blevet gift med Shada hjemme fra Libanon? Måske flytter man til Sverige – eller måske vælger man at bo i Libanon. Men en måde at leve på kan også være, at Hussein bor og arbejder i Danmark, og så kommer Shada på besøg på turistvisum, når det kan lade sig gøre. Og når de er fyldt 24 år, prøver Shada at komme permanent til Danmark via familiesammenføring. Måske er der på det tidspunkt også et par børn.

Ovenstående er ét eksempel på, hvordan de ændrede familiesammenføringsregler har påvirket nogle danske unge med minoritetsbaggrund, når det handler om livet som ægtepar.

Et nyt fænomen

SFI har i en stor rapport sat fokus på, hvad reglerne har betydet generelt for disse unge. En af konklusionerne er blandt andet, at de unge gifter sig senere. Det bliver også slået fast, at reglerne har betydet en stigende udvandring især fra Københavnsområdet til Sverige. 

Undervejs i arbejdet stødte forskerne på et nyt fænomen, som man ikke har kendt til før – nemlig det såkaldte ”pendlerægteskab”. Det vil sige, at den ene part bliver boende i oprindelseslandet, og parret – familien – lever sammen i korte eller længere perioder, når det kan lade sig gøre at få den udenlandske ægtefælle til Danmark. 
 
Seniorforsker Anika Liversage (billedet), der i årevis har forsket i etniske minoriteter, blev overrasket over at høre om disse arrangementer, da hun i forbindelse med SFI´s undersøgelse interviewede såvel etniske minoritetsunge, deres forældre, og fagfolk der arbejder i miljøerne etniske minoriteter.

”Det er ikke noget, jeg har hørt om før. Vi har ikke har tal på, hvor mange det drejer sig om, men det er et fænomen, der er opstået som en konsekvens af de ændrede familiesammenføringsregler. Før hang ægteskab og indvandring sammen rent tidsmæssigt. Nu er de to ting blevet koblet fra hinanden, og det betyder, at vi ser nogle nye måder at indrette sig på,” siger hun.

Et liv med omkostninger

At leve i et pendlerægteskab har en række omkostninger. Både for børn og voksne. Den part, der bor noget af tiden i Danmark og noget af tiden i oprindelseslandet, kan ikke have noget normalt liv, hverken i Danmark eller i hjemlandet. Vedkommende kan fx ikke have et fast arbejde eller tage en uddannelse. Kendskabet til det danske sprog bliver heller ikke godt, for han eller hun kan ikke komme på sprogskole. Hvis der opstår helbredsproblemer, er der ikke fri adgang til hospitalsbehandling. Er der børn i familie, lider de en række afsavn. De er i kortere eller længere perioder adskilt fra deres mor eller far. Deres liv er præget af turbulens, for enten flytter de jævnligt frem og tilbage mellem de to lande, eller også skal de jævnligt sige farvel til den ene af forældrene, og det er en svær adskillelse for små børn.

Det er ifølge Anika Liversage et liv, der også kan få konsekvenser på langt sigt, når det handler om integration. Hun fortæller:

”En række sundhedsplejersker og etniske konsulenter fortæller os, at de støder på disse børn i forskellige sammenhænge. Hvis moren er udlænding, så bor de normalt ikke fast i Danmark og kommer derfor ikke til at gå i dansk børnehave. Det er stor betydning for deres senere integration, når og hvis de endelig bliver familiesammenført i Danmark, for så kan de ikke dansk. Det er ifølge nogle sundhedsplejersker et kæmpeproblem – og meget frustrerende, fordi man netop i disse år gør en kæmpeindsats for at børn fra de etniske minoriteter lærer dansk i børnehaven.”

Det kan også give problemer senere hen, hvis børnene bliver efterladt i Danmark hos deres far, mens moren rejser tilbage til hjemlandet.

”Nogle vælger den model, fordi de gerne vil sikre deres børn de bedste vilkår. Tilværelsen i Danmark er bedre end fx i Gaza. Men det er en svær start på livet for små børn ikke at have mor hos sig,” siger seniorforskeren og tilføjer:

”Det bliver interessant i de kommende år at følge fænomenet ”pendlerægteskaber”. Ikke mindst når de handler om omkostningerne for de børn, der måske ad åre kommer fast til Danmark og bliver en del af det danske samfund,” siger Anika Liversage.

Fakta

publikation Ændrede familiesammenføringsregler
Forfattere Garbi Schmidt, Brian Krogh Graversen, Vibeke Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Anika Liversage
Emner Familie, Integration, Efterkommere, Familiemønstre, Etniske minoriteter, Familiebaggrund, Indvandrere
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk