Artikler

Fattige børn står uden for fællesskabet

Del

Omkring 60.000 børn i Danmark kan siges at være fattige. Ikke sådan at de går sultne i seng, men at de på en række områder slet ikke har de samme muligheder som deres jævnaldrende. De kan have en opvækst uden fx fødselsdagsgaver, ferier, computere eller fritidsaktiviteter og risikerer af samme grund blandt andet at blive mobbet og udstødt af kammeratskaber.

Der er i dagens Danmark stadig familier, der er så økonomisk udsatte, at de kun har omkring halvt så mange penge til rådighed som gennemsnitsdanskeren eller mindre. Disse familier betegnes som relativt fattige, fordi man sammenligner deres levekår i forhold til den øvrige befolkning.  

SFI viser i en ny rapport bestilt af Red Barnet, at der er kommet 10.000 flere relativt fattige børn i årene 2002-2006, så der i dag er ca. 60.000. Stigningen skyldes ikke, at børnefamilierne har fået færre penge mellem hænderne. Årsagen er, at hvor de fleste danskerne har fået flere penge til rådighed under det økonomiske opsving i perioden, så har den fattigste del af befolkningen ikke fået så meget ud af det. Flere børnefamilier halter altså efter resten af Danmark. Det er familier, hvor forældrene står uden for arbejdsmarkedet og modtager forskellige overførselsindkomster. De fattige børn findes især blandt børn af enlige forsørgere og børn i indvandrerfamilier.  

Fattigdommens ansigter

Fattigdom og de afsavn, der følger, kan give de ramte børn en række problemer. Et af de steder, hvor man prøver at give børn med problemer hjælp og et pusterum fra hverdagen, er på landets fire Julemærkehjem. Her oplever man også børn fra fattige familier. Lene Schou, der er forstander på Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted siger:  

”Der kommer mange børn fra hjem, der har det økonomisk rigtig svært. Vi kan se det på den kuffert, de kommer med - på børnenes tøj. Det er simpelthen så slidt og sølle, og de kan mangle både undertøj og ordentlige sko.”  

Hun kommer også ind på, at fattigdom har flere udtryk. Visse børn har en opvækst med et fåtal af oplevelser, aktiviteter og indtryk. Det kan skyldes få sociale, kulturelle og omsorgsmæssige ressourcer i familierne, og at der bare ikke er penge til noget udadvendt.  

”For nylig var vi på en tur til København. Der var flere børn med, som aldrig havde været derinde, og som syntes det var helt fantastisk at køre med S-tog og se hovedstaden. Og vi taler altså om børn, der kommer fra Sjælland,” fortæller hun.  

Et sammensat problem med dårlige effekter

SFI-rapporten hæfter sig også ved de forskellige problemer, der opstår på grund af familiernes dårlige økonomi. Når der fx ikke er råd til sociale fritidsaktiviteter som sport eller anden klubvirksomhed, så er alternativet ofte, at børnene bliver overladt til dem selv. Desuden har mange af de fattige børns forældre et dårligt psykisk eller fysisk helbred. De kan derfor have svært ved at kompensere for, at børnenes aktiviteter spares væk.  

Usikker fremtid

Leder af SFI Campbell Mette Deding, som sammen med forskningsassistent Fredrik Gerstoft har forfattet SFI-rapporten, finder det også bekymrende, at der er blevet relativt flere fattige børn netop i en periode med højkonjunktur og rekordlav arbejdsløshed. 

Fakta

publikation Børnefattigdom i Danmark 2002-2006
Forfattere Mette Deding, Frederik Gerstoft
Emner Børn og unge, Levevilkår, Udsatte børn og unge, Ulighed
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk