Artikler

Flere med handicap har fået job

Del

Mangel på arbejdskraft har gjort det lettere for personer med handicap at få arbejde. 17.000 flere var beskæftiget i vinteren 2007 end i vinteren 2004. Flere arbejder desuden med hjælpemidler og støtteforanstaltninger, mens der er begrænset succes med at få udbredt kendskabet til de særlige ordninger.

Der er brug for flere hænder, har det lydt igen og igen i de senere år. Derfor lancerede regeringen i vinteren 2004 en beskæftigelsesstrategi for at få flere personer med handicap i arbejde. Ny SFI-rapport om beskæftigelsen bland personer med handicap i perioden fra 2002 til 2008 viser nu, at flere er kommet i arbejde: Blandt personer, som havde et handicap i 2002, var der i vinteren 2007 17.000 flere i arbejde end i vinteren 2004. Mangel på arbejdskraft har tilsyneladende haft meget stor betydning for denne fremgang i beskæftigelsen. Det siger Seniorforsker Jan Høgelund, der har været med til at lave rapporten.  

”Beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap voksede markant fra 2006 til 2007. Samtidig faldt ledigheden til et meget lavt niveau – et tegn på, at der var mangel på arbejdskraft. Vores analyser viser, at personer med handicap ikke ville have haft en beskæftigelsesfremgang, hvis ikke ledigheden var faldet. Efterspørgslen efter arbejdskraft har altså gjort det nemmere for personer med handicap at komme i arbejde”  

Forskel på folk

At væksten i handicappedes beskæftigelse først og fremmest skyldes manglen på hænder, bliver også bekræftet af, at væksten i beskæftigelsen blandt personer uden handicap er langt større, mener Jan Høgelund.  

Samtidig tyder rapportens resultater på, at det især er personer med mindre handicap, som har fået arbejde. For der er rent faktisk færre i 2008, der betegner sig selv som handicappede end tidligere.  

”Det tolker vi sådan, at folks vurdering af deres helbred har ændret sig i takt med, at flere er kommet i arbejde. Flere personer med små handicap er kommet i job, og når vi så interviewer dem i 2008, oplever de måske ikke længere, at de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem” forklarer Jan Høgelund.

Han understeger dog, at det er meget svært at sige præcist, hvor mange der har fået arbejde og hvorfor. ”Vi har ikke kunnet lavet en effektundersøgelse af, om fx regeringens strategi har virket. Det er meget vanskeligt at måle effekten af den slags tiltag, der dækker hele landet, fordi der ikke er en kontrolgruppe at sammenligne med – altså personer som har været uden for strategiens tilbud,” siger han.  

Forskel på fysisk og psykisk handicap

Hos Center for Ligebehandling af Handicappede kalder jurist Lene Maj Pedersen resultaterne for et skridt i den rigtige retning. Flere personer end tidligere er nemlig ifølge undersøgelsen positive overfor at arbejde sammen med personer med handicap.  

”Det kan skyldes, at flere med et mindre handicap er kommet i arbejde og dermed får kollegerne afmystificeret funktionsnedsættelsen og ser personen i stedet. Men der er desværre rigtig mange, der er betænkelige ved at arbejde sammen med en person med en psykisk funktionsnedsættelse. Vi ser en stor stigning i antallet af unge med en psykisk lidelse, som får tildelt førtidspension,” siger hun til SFI Update.  

”Derfor er det også vigtig at sætte ind overfor arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, og dermed forhåbentlig være med til at forhindre stigningen i antallet af personer med psykiske lidelse," tilføjer Lene Maj Pedersen.  

Risiko for fyring

Siden beskæftigelsesstrategien blev lanceret, har arbejdsmarkedet forandret sig. Nu er det blevet sværere økonomiske tider, og mange virksomheder fyrer folk. Spørgsmålet er, hvordan det vil påvirke personer med handicap.  

” Vi ved fra andre undersøgelser, at risikoen for at blive fyret er større, jo dårligere ens helbred er. Så det er sandsynligt, at de vil have sværere ved at beholde deres job end personer uden helbredsproblemer.,” siger Jan Høgelund.  

Det er også opfattelsen hos Center for Ligebehandling af Handicappede. For netop i nedskæringstider er det vigtigt, at medarbejderne er fleksible, og det kan være sværere for personer med en funktionsnedsættelse at være fleksible. Lene Maj Pedersen peger på efter- og videreuddannelse som et af midlerne til at sikre fleksibilitet..  

”Vi har lige afsluttet en rapport om efter- og videreuddannelse. Den viser, at det kan være sværere for personer med funktionsnedsættelse at gennemføre et efter- og videreuddannelsestilbud, hvis de har brug for kompensation i forbindelse med uddannelsen. Den manglende mulighed for at tage en efter- eller videreuddannelse kan være med til, at flere personer med funktionsnedsættelse bliver arbejdsløse," siger Lene Maj Pedersen.  

Søg på sfi.dk