Artikler

Flere sindslidende end tidligere modtager socialstøtte

Del

En netop udkommet SFI-rapport viser, at der de seneste år er sket en stigning i antallet af sindslidende, der modtager socialstøtte. Det løber hvert år op i omkring 12 milliarder kroner. Alligevel ved vi intet om de borgere, der benytter de sociale indsatser. Seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI, der har ledet projektet, fortæller her om rapporten.

Steen Bengtsson, hvad er baggrunden for undersøgelsen?

”De psykosociale indsatser, der tidligere var kendt som socialpsykiatri, koster årligt samfundet 12 milliarder kroner. Vi ved næsten intet om de borgere, der benytter dem. Gennem de seneste årtier er der kommet mere opmærksomhed på, hvordan den sociale indsats har betydning for hvordan sindslidelsen udvikler sig. Derfor nedsatte regeringen et psykiatriudvalg, og i den forbindelse blev det besluttet, at vi skulle kortlægge hvad socialsystemet har gjort for mennesker med psykiatriske problemstillinger. Noget der på det tidspunkt ikke var kortlægninger af. Denne undersøgelse er det første skridt den analyse.”

Hvad dækker ”psykosociale indsatser” over?

”Der er tale om servicelovens §§ 83, 85, 100, 103, 104, 107 og 108 eller almenboliglovens § 105. Det vil blandt andet sige botilbud, som kan være midlertidigt eller længerevarende. Derudover er der dagtilbud, som i daglig tale ofte bliver kaldt væresteder eller aktivitetssteder. Der er bofællesskaber som i nogle tilfælde ligner botilbud. Den mest almindelige indsats er bostøtte. Det er en person, der kommer ugentligt efter behov, og hjælper med at få borgerne tilpasset en almindelig hverdag. Det kan handle om at gøre dem mere trygge ved rudekuverter, dagligvareindkøb og så videre. ”

Hvad koster de forskellige tilbud årligt?

”Den dyreste indsats er botilbud, som i gennemsnit koster 800.000 kroner om året. Den mest almindelige og den billigste indsats er bostøtte som koster mellem 50.000 og 100.000 årligt.”

Hvad kan man sige om kommunernes indsats?

”Trods hvad mange muligvis tror, så er det samlede resultat, at anvendelsen af samtlige former for støtte er konstant stigende i den periode, vi har undersøgt. Der er stor forskel på, hvor meget de bruges fra kommune til kommune. Landkommuner har flere tilbud en man for eksempel ser i storbyen. Kommunernes indsats lider under, at der mangler viden på området. De hidtidige opgørelser bygger på usikkert grundlag. Først fra 2013 sker der en indberetning på personbasis, så man ved hvor mange mennesker, det handler om og hvor henne.”

Hvad kendetegner gruppen af borgerere, der modtager denne hjælp?

”Vores undersøgelse viser, at de har de samme kendetegn som tidligere undersøgelser har vist, at de svært sindslidende har. Det vil sige, at der er en overvægt af mænd, stor andel af ugifte, få har børn og en meget større del end i den øvrige befolkning har kun grundskole som højeste uddannelse. Kun omkring 40 procent har en svær sindslidelse såsom psykose. Den øvrige gruppe har lettere sindslidelser, som gør, at de har svært ved at klare dagligdagens almindelige pligter såsom at stå op, handle ind, ordne ting og betale regninger.”

Undersøgelsen er bestilt af Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Søg på sfi.dk