Artikler

Flere sindslidende udsættes for vold

Del

At blive latterliggjort, ydmyget eller nedværdiget eller måske slået eller sparket, så man får ar på krop og sjæl, er overgreb og ikke noget, man ønsker sig selv eller sin næste at blive udsat for. Men det sker for nogen, og det sker i højere grad, hvis man har en psykisk funktionsnedsættelse.

Personer med en funktionsnedsættelse oplever i højere grad end andre at blive udsat for forskellige typer af vold. Det viser en undersøgelse af hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, som SFI netop har lavet en rapport om, og hvor datagrundlaget er en stor spørgeskemaundersøgelse, som 19.000 danskere mellem 16 og 64 år har besvaret. 

Undersøgelsen viser helt overordnet, at 25 pct. af de 19.000 danskere har svaret, at de har en fysisk funktionsnedsættelse, og 9 pct. at de har en psykisk funktionsnedsættelse.

Besvarelserne viser også, at har man en psykisk lidelse, så er man særlig udsat for vold. Og jo større psykisk funktionsnedsættelse man har, desto større er antallet af personer, der har været udsat for vold. 4 ud af 10 personer med en større psykisk funktionsnedsættelse svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har været udsat for vold. Det er forholdsmæssigt næsten dobbelt så mange som for personer uden funktionsnedsættelse. For personer med større fysisk funktionsnedsættelse er det ca. hver fjerde, der har oplevet vold.

Den psykiske vold dominerer

Tendensen med, at dobbelt så mange personer med psykiske lidelser bliver udsat for voldelige overgreb, er stort set den samme, når man ser på de forskellige typer af vold. Den psykiske vold med trusler, latterliggørelse og nedværdigelse har 35 pct. med større psykiske funktionsnedsættelser oplevet i modsætning til 17 pct.for personer uden funktionsnedsættelse. For fysisk vold er tallene henholdsvis 14 pct. og 7 pct.

Ramt på selvtilliden

Ud over at være et overgreb har det at blive udsat for vold også betydning for, hvor åben man er over for omverdenen. Og har man en funktionsnedsættelse kan det i sig selv være en barriere for at deltage i samfundslivet. Det kommer frem i undersøgelsen, som ser på, hvad en funktionsnedsættelse betyder for ens sociale liv, familie- og arbejdsliv og frem for alt, hvad den betyder i forhold til at deltage i disse relationer.

Selvtillid og fortrolighed er en vigtig bagage at have med for at være åben over for samfundslivet og for at deltage i det. Men en funktionsnedsættelse kan være en hæmmende faktor for at deltage i det og i sit eget liv, som seniorforsker Steen Bengtsson, der har ledet undersøgelsen, udtrykker det. Og han tilføjer:

”En funktionsnedsættelse slår indad og påvirker selvtilliden og fortroligheden negativt og er selvforstærkende. Men det er klart, at det er i første omgang påvirkninger fra omverdenen, der gør, at det kommer ind og får en betydning. Og noget, der især påvirker fortroligheden og mindsker motivationen for at gå ud i verden, det er diskrimination og vold.”

En ny forløbsundersøgelse på handicapområdet

Den store dataindsamling, med 19.000 besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse, skal også bruges fremover i andre analyser inden for forskningen på handicapområdet. Og den er tænkt som en forløbsundersøgelse, hvor man i senere spørgerunder spørger de samme personer igen og således kan følge en udvikling over tid. Undersøgelsen har fået det engelske navn Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark – forkortet SHILD. 

Fakta

publikation Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse
Forfattere Malene Damgaard, Tinne Steffensen, Steen Bengtsson
Emner Handicap, Frivilligt arbejde, Eksklusion, Inklusion, Samfundsdeltagelse

Søg på sfi.dk