Artikler

Flexjobs og løntilskudsjobs i vækst

Del

Antallet af virksomheder med ansatte i støttet beskæftigelse er steget voldsomt over de seneste 15 år. Samtidig har vi ændret opfattelse af, hvilke grupper der især har behov for, at virksomhederne udviser et socialt engagement.

I 1998 havde hver tiende virksomhed en ansat i støttet beskæftigelse. I 2013 var dette steget til, at hver fjerde virksomhed havde en medarbejder, der var ansat med offentlig støtte, fx flexjob eller løntilskud.

Det viser en SFI-rapport om virksomheders sociale ansvar, der trækker tråde tilbage til 1998, hvor Folketinget vedtog Lov om Aktiv Socialpolitik. Ifølge Lisbeth Pedersen, som leder afdelingen for Beskæftigelse og Inklusion i SFI, er der ingen sikker viden om, hvad der driver stigningen i antallet af personer i støttet beskæftigelse. Men der er en række mulige årsager.

”Støttet beskæftigelse er blevet den måde, vi i den danske model med en relativ høj mindsteløn kan skabe jobs til personer, der har vanskeligt ved at honorere kravene på arbejdsmarkedet. Om stigningen skyldes, at der er kommet flere i målgruppen for ordningen, eller at ordningen blot er mere brugt af virksomhederne, har vi ikke undersøgt”, siger Lisbeth Pedersen.

Begrebet ”udsat” ændrer sig

Tidligere sagde vi, at en virksomhed udøvede et socialt engagement, når den tog et hensyn til ældre, børnefamilier og mennesker med minoritetsbaggrund.

”I dag ser vi ikke ældre og børnefamilier som grupper, der er specielt udsatte på arbejdsmarkedet, og etniske minoritetsdanskere ansættes generelt på deres kompetencer”, siger Lisbeth Pedersen.

Derfor er der i dag især fokus på mennesker i støttet beskæftigelse med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I dette års SFI-rapport er der fokus på blandt andet mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse, en psykisk lidelse, et misbrugsproblem, langvarig arbejdsløshed eller dårlige danskkundskaber.

Hvad er socialt engagement?

Det har ifølge Lisbeth Pedersen længe været diskuteret, hvad ”socialt engagement” egentlig vil sige. Udviser man socialt engagement, når man ansætter en medarbejder, uden at det koster virksomheden noget? Eller er det først socialt engagement når det koster ressourcer, tid og penge at inkludere en person i medarbejderskaren?

”I dag er der nok i højere grad en forståelse af, at virksomhederne godt kan have et socialt engagement, selvom det ikke koster dem ret mange penge at have det”, siger Lisbeth Pedersen.

Denne holdning til begrebet er groet frem sideløbende med en erkendelse af, at alle – både borgere og samfund – har behov for, at virksomhederne fungerer.

Økonomisk støtte gør en forskel

Ikke overraskende afspejles denne holdning også i de virksomheder, SFI har interviewet til dette års rapport. Selvom halvdelen af dem mener, at socialt engagement er med til at få dem til at ansætte udsatte borgere, også selvom det koster dem penge, mener hele tre fjerdedele af dem, at økonomisk støtte fra det offentlige har gjort en forskel på deres mulighed for at have udsatte borgere ansat.

Dette afspejles også i, at virksomhederne i vid udstrækning ansætter udsatte borgere, der matcher den arbejdskraft, de i forvejen har ansat. Offentlige arbejdspladser med mange kvinder ansætter fx kvinder i støttet beskæftigelse. Hotel- og restaurationsbranchen ansætter mennesker uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Landbruget ansætter flest mænd, osv. 

Endelig viser dette års rapport, at det er de små virksomheder, der i forhold til deres størrelse ansætter flest i støttet beskæftigelse.

Fakta

publikation Virksomheders sociale engagement: Årbog 2015
Forfattere Vibeke Jakobsen, Mona Larsen, Søren Jensen
Emner Arbejdsmarkedet, Virksomheder
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk