Artikler

Fokus på overgreb på internettet eller mobiltelefon

Del

Undervisning af børn og unge i internetsikkerhed kan hjælpe dem til at forbedre deres færden i cyberspace og dermed forebygge overgreb, viser en ny Campbell forskningsoversigt. Men det er ingen garanti for mere sikker adfærd, og forskerne efterlyser indsatser, der kan lære forældre, hvordan de kan hjælpe børn og unge til sikker adfærd på nettet.

Den danske befolkning er en af de mest teknologivenlige i verden. Danskerne har fx procentvis flere facebook-profiler end noget andet land i verden. Samtidig chatter 82 pct. af de 12 til 17-årige jævnligt via internettet. Og danskerne sender ca. 6,3 milliarder sms’er om året.   Med de nye kommunikationsformer følger nye former for overgreb. Især unge bruger internet og mobiltelefonen, og de er derfor udsat for en større risiko for at blive ofre for bl.a. mobning og misbrug, mens de surfer på nettet eller bruger mobilen. Overgreb i cyberspace kan fx være, at gerningsmanden forfølger den unge i cyberspace, eller at den unge bliver præsenteret for upassende seksuelle billeder. Det kan også være, at jævnaldrende mobber via chatfunktioner eller sms’er. I Danmark fik begrebet Happy Slapping fx en central rolle i medierne i 2006. Happy Slapping er betegnelsen for umotiveret vold blandt unge, der bliver optaget på video, evt. via mobiltelefonen.  

Forebyggelse af overgreb i cyberspace

En ny Campbell forskningsoversigt viser effekten af indsatser, der er iværksat for at komme overgreb i cyberspace til livs. Ifølge forskerne stiger antallet af indsatser for at beskytte unge mod farer på internettet, og de fandt 3 studier af høj kvalitet, som blev inkluderet i forskningsoversigten.  

Disse tre henvender sig til børn og unge i klassetrinene 5. til 8. og evaluerer en indsats, der er iværksat for at forebygge/ reducere overgreb i cyberspace. Alle studier er gennemført med en kontrolgruppe, således at én gruppe modtog indsatsen, mens en anden gruppe ikke modtog nogen indsats.  

Studierne evaluerer de meget forskellige indsatser I-SAFE, Missing og HAHASO, der er udført i USA og Canada. I-SAFE og Missing skulle bl.a. gøre børn og unges viden om internetsikkerhed større, og deres færden i cyberspace mindre risikabel. Internetsikkerhed kan fx dække over, at eleverne opdager bedragere i cyberspace. I I-SAFE blev elever undervist i klassen med det formål at undgå overgreb i cyberspace, mens Missing brugte online-undervisning i form af computerspil. HAHASO blev iværksat i forbindelse med en evaluering af et større antimobningsprogram, og fokuserede dermed bl.a. på mobning i cyberspace. HAHASO bestod ligesom I-SAFE af undervisning.  

Bedre kendskab ingen garanti

De børn og unge, der deltog i I-SAFE, fik hurtigt et betydeligt bedre kendskab til internetsikkerhed. De var mere tilbøjelige til at diskutere internetadfærd med venner og søskende end de unge i kontrolgruppen. Men studiet viste dog også, at større kendskab til internetsikkerhed ikke er nogen garanti for, at børn og unges færden i cyberspace bliver mere sikker.  

Deltagerne i Missing fik efter programmet på nogle punkter bedre internetvaner men på andre dårligere. Børnene og de unge blev bedre til at lade være med at lægge personlig information ud på internettet, fx et billede. Men samtidig opførte deltagerne i Missing sig mere risikabelt på internettet end tidligere. Deltagerne i HAHASO viste derimod ingen ændring i adfærd i cyberspace.  

Et skridt i den rigtige retning

Forskerne påpeger, at til trods for at studierne viser varierende effekt, tegner de et billede af, at indsatserne påvirker børn og unge i den ønskede retning - en retning mod mere sikker adfærd i cyberspace.  

Men resultaterne understrejer ligeledes, at en ændring i deltagernes kendskab til internetsikkerhed ikke nødvendigvis hænger sammen med ændret adfærd. Derfor er der brug for nye indsatsformer mod overgreb i cyberspace og mere forskning i, hvordan disse virker.  

Et overset forældreansvar Forskerne havde planlagt også at se på studier, der evaluerede effekten af indsatser henvendt til forældre om børns internetsikkerhed og adfærd i cyberspace. Men det var ikke muligt, fordi der ikke er gennemført studier af tilstrækkelig høj kvalitet, der har evalueret indsatser sat i værk for forældre. 

Derfor understreger forskerne, at forældrene har en vigtig rolle, når det kommer til børn og unges vaner i cyberspace. Forældrenes kendskab til brug af elektroniske kommunikationsmidler såsom internet og mobiltelefon skal være større, og deres forståelse af de nye kommunikationsformers muligheder og farer skal skærpes. Forskerne efterlyser dermed indsatser, der oplærer forældre og andre voksne omkring barnet i de potentielle farer, der følger med brug af internettet og mobiltelefonen.

Søg på sfi.dk