Artikler

Fokus på samarbejdsevner i PISA 2015

Del

Forberedelserne til den næste runde af PISA-undersøgelsen er i fuld gang. En af de centrale opgaver er at udvælge de spørgsmål, som godt en halv million unge i ca. 70 lande skal løse. Som noget nyt i 2015 vil en del af opgaverne afprøve elevernes evne til at samarbejde. Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker på SFI og projektleder på PISA 2015, fortæller.

Chantal Pohl Nielsen, hvilke typer spørgsmål vil eleverne blive stillet overfor i næste runde af PISA-undersøgelsen?

PISA tester jo de 15-16 årige elevers evne til at bruge deres viden, kompetencer og erfaringer til at løse opgaver, der ligner de dagligdagsudfordringer, de vil møde i virkeligheden. Som altid indeholder testen opgaver indenfor læsning, matematik og naturfag, og i PISA 2015 er naturfag det såkaldte hoveddomæne, som der vil være en overvægt af spørgsmål i.

Som noget helt nyt vil PISA 2015 desuden teste elevernes evne til at løse problemer i samarbejde med andre. Det sker ved at simulere samarbejde med andre – fiktive – elever via en slags chatfunktion på computeren. Her vil man fx kunne afprøve den enkelte elevs evne til at organisere et samarbejde, lægge planer for opgaveløsningen, tjekke om gruppen er på rette vej, korrigere fejlagtige opfattelser, præsentere resultater for gruppens medlemmer osv.

Hvordan udvælger man de opgaver, eleverne skal løse?

Udvælgelsen af spørgsmål er et stort logistisk arbejde mellem en række internationale fagekspertgrupper og de ca. 70 lande, der deltager i PISA-undersøgelsen. Det gælder om at udvikle opgaver, der opleves som relativt lige svære af unge i alle lande, og som på den anden side indfanger bredden af de kompetencer, vi gerne vil måle. Det foregår praktisk på den måde, at man i pilotundersøgelsen afprøver ca. 3 gange så mange opgaver, som der skal bruges i hovedundersøgelsen – og derefter analyserer, retter til og udvælger.

PISA opgaverne skal jo designes til elever i mange forskellige geografiske og kulturelle kontekster, og derfor vil man ikke helt kunne undgå, at visse opgaver opleves som mere tilgængelige i nogle lande end i andre – men bredden i opgaverne og mængden af opgaver gør, at vi alligevel kan foretage robuste sammenligninger.

Skal alle elever løse præcis de samme opgaver?

Nej, PISA-testen er designet sådan, at der er et antal tests med forskellige kombinationer af opgaver. Hver elev testes i 2 timer, men ved at fordele opgaverne på de forskellige tests betyder det, at samlet set besvarer de danske elever det, der svarer til ca. 7 timers testmateriale. 

Det betyder, at PISA-testen kan bruges til at sige noget om, hvordan hele gruppen af danske 15-årige klarer sig. Netop fordi den enkelte elev ikke besvarer alle opgaver, kan PISA-testen så til gengæld ikke bruges til at sige noget konkret om, hvordan den enkelte elev har klaret sig. Med andre ord er PISA-testen en systemmåling, ikke en individuel test i traditionel forstand. 

Hvordan ser opgaverne helt konkret ud? Skal eleverne vælge mellem svarmuligheder eller formulere deres egne svar?

Opgaverne veksler mellem multiple choice og åbne spørgsmål, som eleven svarer frit på. PISA er ikke en test i paratviden, men en afprøvning af de kompetencer, færdigheder og forståelser, som er værdifulde for 15-årige i dagens globaliserede verden. Opgaverne ligger så vidt muligt tæt på elevernes hverdag, og kan fx være at læse en brugsanvisning, finde den hurtigste rute på et kort eller svare på en jobannonce. Mange af opgaverne har til hensigt at teste eleverne i, om de kan læse mellem linjerne, reflektere over en problemstilling eller vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig kontekst – og nu altså også i, om de kan samarbejde.

Søg på sfi.dk