Artikler

”For mig handler det om at fokusere på det, borgeren kan”

Del

Jørgen Galsøe havde en lang karriere i salg bag sig, da han i starten af 2013 blev ansat som fleksjobambassadør i Fredericia Kommune. Den erfaring trækker han på, når han skal overbevise virksomheder og fleksjobvisiterede borgere om, at de har en fælles fremtid.

Fleksjobambassadørerne er et af flere tiltag i fleksjobreformen, og en ny rapport fra SFI viser, at der stadig er udfordringer, men at reformen på mange måder har været en succes. Jørgen Galsøe er en af de fleksjobambassadører, der blev ansat i alle landets kommuner i forbindelse med fleksjobreformen i 2013.

”For mig handler det om at fokusere på det, borgeren kan. Der har jo ofte været et langt afklaringsforløb, inden vi møder dem i fleksjobteamet, hvor der naturligt nok er meget fokus på det, de måske ikke længere kan. Så plejer jeg at sige, at nu ser vi på det, de kan bidrage med – selvfølgelig velvidende, at de har begrænsninger. Den omstilling kan godt være svær for nogen”.

I Fredericia valgte man – som i flere af landets kommuner – at fylde de nye stillinger med folk, der ikke havde en socialfaglig baggrund, men snarere en sælgende tilgang til arbejdet med at få nye fleksjobmedarbejdere placeret ude i virksomhederne. Siden reformen har fleksjobambassadørerne i Fredericia hjulpet cirka 300 borgere ud på arbejdsmarkedet.

Flere i korte fleksjob

En ny rapport fra SFI viser, at Fredericia ikke er alene med de gode erfaringer: Fleksjobreformen har på mange områder virket efter hensigten. Et centralt mål for reformen var for eksempel, at også danskere med en meget lille arbejdsevne kan få et fleksjob. Og det mål er nået: Hvor det før reformen kun var 9 procent af fleksjobberne, der arbejdede under 10 timer om ugen, er hele 38 procent af de fleksjob, der er oprettet efter reformen, på under 10 ugentlige arbejdstimer.

Det er især små, private arbejdspladser, som har ansat fleksjobbere på få timer, og dermed har reformen også bragt nye virksomheder på banen.

Rapportens resultater overrasker ikke Jørgen Galsøe:

”Reformen har gjort, at det kan betale sig for virksomhederne at tage de korte fleksjobbere nu, og generelt oplever vi en meget stor lydhørhed, når vi kommer ud på arbejdspladserne for at ’sælge’ ideen til dem. Vi bruger for eksempel begrebet ’forbedringsmedarbejder’ om fleksjobberne – med det mener vi en medarbejder, der giver dine øvrige ansatte mulighed for at passe deres kerneopgaver, så du ikke for eksempel har en højt specialiseret medarbejder til at lave kaffe og rydde op i stedet for at udføre sine egentlige opgaver.” 

Svagere borgere i fleksjob

Rapportens tal tyder også på, at reformen har bragt en ny, svagere gruppe borgere ud på arbejdsmarkedet: De, der er kommet i arbejde med kort arbejdstid efter reformen, vurderer selv, at de har dårligere helbred og arbejdsevne end de øvrige fleksjobbere – og hver fjerde af dem ville hellere have haft en førtidspension, da de blev indstillet til et fleksjob. Den karakteristik kan Jørgen Galsøe genkende:

”Det er tydeligt at mærke en forskel, fra jeg startede i jobbet og til nu. Nu møder vi de meget svage borgere, som før i tiden måske ville have fået en førtidspension, og som har psykiatriske diagnoser, familieproblemer eller andet med i bagagen. De kan måske arbejde 2-3 timer om ugen, og her kan det være en udfordring at tune dem ind på, hvad de kan og finde det rette match med en virksomhed. Men når det lykkes, og det fungerer, er det jo fantastisk.”

Rapportens tal viser, at der var cirka 4.000 flere fleksjobbere i Danmark i efteråret 2014, end der var i slutningen af 2012. Tilsvarende får markant færre tilkendt en førtidspension end før reformen – cirka 1.400 i kvartalet mod cirka 4.000 før reformen. 

Progression er svær

Reformen har altså skaffet flere i fleksjob, men når det gælder ambitionen om, at fleksjobbere også skal forbedre deres arbejdsevne over tid, står det mere skralt til – i hvert fald, når man spørger fleksjobberne selv: Her forventer kun hver tiende ifølge SFI’s rapport, at deres arbejdsevne vil forbedre sig over de næste tre år. Det gælder, uanset hvad den aktuelle arbejdstid er.

Den problematik genkender Jørgen Galsøe: ”Det er svært at opnå det, vi kalder ’progression i fleksjob’, altså at timetallet skal stige. Der er et meget begrænset økonomisk incitament til det hos fleksjobberne, så her prøver vi at motivere dem til at se fordelene ved at udnytte deres arbejdsevne, for eksempel i forhold til kollegaer og ledelse. Det kan også være svært, fordi virksomheden i nogle tilfælde ikke ønsker, at fleksjobberen skal arbejde flere timer, fordi de for eksempel ikke har flere opgaver eller vil have, at lønudgiften stiger,” fortæller han.

Alt i alt tøver Jørgen Galsøe dog ikke med at kalde reformen en succes.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at reformen har bragt mange i arbejde, som aldrig havde fået den mulighed ellers. Det er den bedste del af mit job: at få fleksjobber og virksomhed matchet, så begge parter oplever en positiv forandring. Og når jeg en gang imellem får en mail fra en fleksjobber, der fortæller om det gode, jobbet har bragt, bliver jeg rigtig glad.” 

Fakta

publikation Borgere i fleksjob efter reformen
Forfattere Helle Holt, Mona Larsen, Henning Bjerregaard Bach, Søren Jensen
Emner Arbejdsmarkedet, Beskæftigelse, Fleksjob, Ledighed, Sygefravær
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk