Artikler

Forskel på behandling af hemlösa og hjemløse

Del

Knap så skrappe krav og kommunal boliganvisning er medvirkende til, at der er færre hjemløse i danske provinsbyer end i tilsvarende svenske byer, vurderer SFI-forsker Lars Benjaminsen. Svenske misbrugere skal eksempelvis ofte gå i behandling før de kan få en bolig, mens det i Danmark er knap så svært for socialt udsatte at få tag over hovedet. Århus Kommune er et af de steder, hvor man satser på at give en bolig hurtigt.

I de ellers så trygge og velfungerende skandinaviske velfærdssamfund er der hver nat mennesker, som må tilbringe natten på herberg, forsorgshjem eller under åben himmel. Men de hjemløse bliver behandlet forskelligt i Norge, Sverige og Danmark, viser forskning fra SFI. Det kan ses på gaderne i de mellemstore provinsbyer, forklarer forsker Lars Benjaminsen, der har sammenlignet indsatser for hjemløse i Norden:

”I de store byer ligger tallene på samme niveau – altså forholdsvis højt. Men særlig for de mellemstore provinsbyer kan man se, at tallene ligger lavere for Danmark og Norge end for de fleste byer i Sverige. Det mener vi, skyldes forskelle i de underliggende indsatsmodeller i landene,” siger Lars Benjaminsen.

Krav gavner ikke

I Sverige bruger man i vid udstrækning den såkaldte trappetrinsmodel, hvor de hjemløse skal ”kvalificere” sig til at få en permanent bolig. 

”Eksempelvis kan man kvalificere sig ved at gennemgå en succesfuld misbrugsbehandling. Men der er meget, der peger på, at trappetrinsmodellen faktisk fastholder folk i en ustabil bolig- og livssituation og derved bidrager til at fastholde folk i hjemløshed” understreger Lars Benjaminsen.

I Norge og Danmark stiller man generelt ikke lige så stærke krav, før de hjemløse kan få en bolig. Men der er også danske eksempler på, at man lokalt kræver fx misbrugsbehandling for at få en bolig, lige som der kan være en række øvrige barrierer som personlig gæld, der kan gøre det vanskeligt at få en bolig. 

Bolig først i Århus

I Århus Kommune er man i gang med en ny plan for arbejdet med byens ca. 460 hjemløse i forlængelse af regeringens overordnede hjemløsestrategi. Her er målet først og fremmest at få hjemløse væk fra midlertidige boligløsninger, forklarer projektkoordinator Nina Thorn Clausen:

”I alle vores indsatser er målet, at folk skal så tæt på en egen bolig som muligt. For nogle er det meget, meget vanskeligt at flytte ud i en lejlighed. Men der skal hurtigst muligt udarbejdes en konkret plan for, at man efter højst 120 dage på forsorgshjem, er ovre i noget, der i høj grad ligner en egen bolig,” siger Nina Thorn Clausen, der sidder i kommunens hjemløsesekretariat.

Selv om en stor del af de hjemløse også har andre sociale problemer som alkohol- og stofmisbrug eller psykiske problemer, så er det ifølge planen ingen hindring for at få en bolig i Århus. 

”De medarbejdere der konkret møder borgerne i de enkelte indsatser, opfordrer selvfølgelig folk til at gå i misbrugsbehandling; både for alkohol- og stofmisbrug. Men som en af vores borgere sagde i arbejdet med hjemløseplanen: ’Gud, vil det så sige, at man ikke skal gøre sig fortjent til at få en bolig?’ Og nej, det skal man ikke,” pointerer projektkoordinatoren.

SFI-forsker Lars Benjaminsen vurderer, at både danske og norske nationale hjemløsestrategier sender et vigtigt signal om, at indsatsen bør være baseret på housing first-princippet, der siger, at der så tidligt som muligt bør stilles en boligløsning til rådighed for den hjemløse. Men Lars Benjaminsen tilføjer, at der trods gode intentioner stadig er barrierer i det danske system, og han understreger vigtigheden af at sikre en permanent boligløsning for den hjemløse tidligt i indsatsen, og samtidig at give den nødvendige individuelle sociale støtte, der ofte skal til, for at den hjemløse kan fastholde boligen. 

Boliganvisning vigtig

En anden medvirkende forklaring på, at der er flere hjemløse i svenske provinsbyer, kan være, at mange kommuner i Sverige har afskaffet den kommunale boliganvisning. Den almennyttige boligsektor er nogenlunde lige stor i Danmark og Sverige, men de kommunale myndigheder i Sverige kan ikke give hjemløse tag over hovedet i den almennyttige boligsektor, på samme måde som man kan i Danmark. 

”Det er nok der, at forskellen viser sig,” vurderer SFI-forskeren. ”I de store byer er der mangel på boliger i alle tre lande. Det slår igennem, uanset hvilke ordninger man har. Men i de mellemstore byer, hvor der ikke er så meget boligmangel, er den kommunale boliganvisning formentlig med til at tage toppen af hjemløsheden.”

I Århus arbejder de på at få et øget samarbejde med boligforeninger, som supplement til den sociale boligtildeling, der giver kommunen anvisningsret til 25 % af de ledige almenyttige boliger. Boligforeningerne kan blive et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet, vurderer Nina Thorn Clausen.

”I Københavns Kommune har man et godt og frugtbart samarbejde med boligforeninger, hvor meget udsatte mennesker, bl.a. stofmisbrugere, rent faktisk kan komme ind fra gaden og få en bolig – og dermed blive inkluderet i en almindelig boligforening. Den model vil vi rigtig gerne fragte til Århus. Derfor skal vi have flere samarbejdsaftaler med boligforeninger. Med den rigtige kommunale støtte til udsatte borgere ude lokalt vil boligforeningerne faktisk godt have folk, der ikke er helt strømlinede,” mener projektkoordinatoren fra Århus.

Flere hjemløse i svenske provinsbyer

Sammenligningen af hjemløshed i de tre lande viser, at der i Sverige er 1,3 hjemløse per 1000 indbyggere, mens det i Norge er 1,2 og i Danmark 1,0. Det er ret små forskelle, understreger forskerne bag undersøgelsen. 

Blandt hovedstæderne i sammenligningen har København flest hjemløse med 3,8 hjemløse per 1000 indbyggere mod 2,4 i Oslo og 2,3 i Stockholm. Til gengæld ligger de danske provinsbyer ret lavt. Århus har 1,1, Odense 1,0 og Aalborg 0,8, mens svenske byer som Göteborg, Malmø og Helsingborg har betydeligt flere hjemløse – hhv. 3,1, 2,9 og 2,4 per 1000 indbyggere. (De nævnte danske tal er fra 2007, mens tallene fra Norge og Sverige er fra 2005. Efter de to forskere har lavet sammenligningen, er der i 2009 kommet nye tal for hjemløsheden i Danmark. De viser 2,9 hjemløse per 1000 indbyggere i København, 1,5 i Århus, 1,1 i Odense og 1,1 i Aalborg.)

Lars Benjaminsen har sammen med Evelyn Dyb fra det Norske Institut for By- og Regionsforskning sammenlignet omfanget af hjemløshed i Norden. Deres forskning er præsenteret i European Journal of Homelessness (vol. 2 - 2009) under titlen ”The Effectiveness of Homeless Policies – Variations among the Scandinavian Countries". 

Fakta

publikation Hjemløshed i Danmark 2009
Forfattere Lars Benjaminsen
Emner Udsatte grupper, Hjemløshed, Levevilkår, Misbrugere
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk