Artikler

Forskellige pigeliv

Del

Hverdagslivet for 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk adskiller sig tydeligt fra det hverdagsliv, de jævnaldrende etniske danske børn lever. Især pigerne oplever mindre frihed og mindre deltagelse i udadvendte aktiviteter.

Der er stor forskel på, hvordan hverdagslivet udfolder sig for 11-årige børn, alt efter om de vokser op i en etnisk dansk familie eller i en familie med anden etnisk baggrund. Faktisk er der flere forskelle end ligheder.

Mens de etnisk danske piger tager til spejder eller svømning, går pigerne med anden etnisk baggrund hjem og hjælper med det huslige. Tal fra en ny SFI-undersøgelse om 11-åriges hverdagsliv viser, at mens 90 procent af de etnisk danske piger går til en planlagt fritidsaktivitet mindst én gang om ugen, gælder det kun for 54 procent af pigerne med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidigt har pigerne med anden etnisk baggrund flere pligter i hjemmet.

Til gengæld er det pigerne med anden etnisk baggrund, der oplever den største glæde ved at gå i skole. Som 11-årige klarer alle børn sig lige godt i skolen, når de selv skal sige det. Den gruppe af børn, der er mindst glade for at gå i skole er de etnisk danske drenge. Det viser tal fra undersøgelsen.

Pigerne i Avedøre

På Enghøjskolen i Avedøre arbejder Elin Juel Christensen som viceskoleleder. Hun har mange års erfaring med integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Hun nikker genkendende til, at mange af disse piger er mere hjemme og dermed lever et mere isoleret liv end deres jævnaldrende kammerater. Og hun vurderer, at det bliver endnu mere tydeligt efter 11-års-alderen.

”Når pigerne kommer i puberteten sker der en forskel. De har ikke den samme frihed, som når de er børn. Så skal de koncentrere sig om skolen og være derhjemme. For de danske børn er det lige omvendt – de får som regel mere og mere frihed, jo ældre de bliver”, siger Elin Juel Christensen.

For mange af pigerne i Avedøre bliver skolen derfor det rum, hvor de kan mødes med deres veninder. Det er da også pigerne med anden etnisk baggrund, der er bedst repræsenteret i skolens lektiecafé, siger Elin Juel Christensen.

Forskellige forudsætninger

Undersøgelsen sætter også fokus på børnenes fritidsliv. Det fremgår blandt andet, at selvom stort set alle børn – uanset etnicitet – har mindst én god ven, er der forskel på, hvor de mødes i fritiden. De børn, der kommer fra etnisk danske familier mødes ofte hjemme hos hinanden eller i forbindelse med organiserede fritidsaktiviteter. Børn med anden etnisk baggrund derimod går ikke til nær så mange fritidsaktiviteter, og de mødes ikke så tit med vennerne i hinandens hjem.

Forskningsleder Mette Deding fra SFI, der sammen med Martin Olsson har lavet undersøgelsen, peger på, at når børnene med anden etnisk baggrund ikke deltager i det liv, der udspiller sig i fx spejderklubben eller sportsforeningen, er de udelukket fra en vigtig del af det danske samfund. Det kan få konsekvenser for dem senere i livet.

”De forskelle der er, når vi ser på børnene som 11-årige, kan måske være med til at forklare, at det liv, de kommer til at leve senere, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, bliver så forskelligt”, siger Mette Deding.

Åben mod omverden

I Avedøre har Elin Juel Christensen bemærket, at mange familier med anden etnisk baggrund ikke kommer så meget udenfor hjemmet. Hun opfordrer derfor familierne til at deltage i det omkringliggende samfund.

”Vi skal også tænke på den kommende generation af forældre, og hvordan de selv vil agere som forældre. Det er vigtigt, at de også åbner sig for omverden og ser mulighederne. Man skal kunne se mulighederne for at kunne vælge i livet”, siger Elin Juel Christensen.

Fakta

publikation Hverdagsliv for 11-årige med anden etnisk baggrund end dansk
Forfattere Mette Deding, Martin Olsson
Emner Børn og unge, Integration, Skole og uddannelse, Efterkommere, Etniske minoriteter, Udsatte børn og unge, Indvandrere, Ledighed
Forskningsemne Samfund og sammenhængskraft

Søg på sfi.dk