Artikler

Fra livsfare til livsglæde

Del

De fleste danske soldater klarer sig godt, når de vender hjem efter en periode som udsendte. Hovedparten har familie, børn og ejerbolig, og flere tager en længere uddannelse. Men det kræver meget af den hjemvendte og familien at klare overgangen fra livsfaren på missionen til livsglæden i den danske hverdag, fortæller formanden for Familienetværket.

”Det er klart at der skal slibes nogle kanter af. Familien har klaret sig selv i lang tid, og tingene har måske ændret sig i hjemmet – skruetrækkeren har fået ny plads, om jeg så må sige. Man skal finde hinanden igen, og så har soldaten jo nogle oplevelser med hjem, som skal fordøjes og bearbejdes.”

Sådan siger forbundssekretær i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Michael T. Jensen om den oplevelse der venter udsendte soldater, når de efter en periode på mission for Danmark vender hjem til en mere fredelig dansk hverdag. Udover sit virke i HKKF er Michael T. Jensen også formand for Familienetværket, der bl.a. støtter og rådgiver pårørende til udsendte soldater.

Familiens frygt

De hjemvendte soldaters trivsel er i fokus i en nylig udgiven SFI-rapport. På basis af spørgeskemaer kortlægger forskerne, hvordan det er gået de danske soldater, der har været udsendt på internationale missioner mellem 1992 og 2009. Godt 3000 tidligere udsendte har deltaget i undersøgelsen; både nuværende og tidligere ansatte i Forsvaret, og både folk med en og flere udsendelser i bagagen.

Og rapporten viser gennemgående et positivt billede af den danske veteran. Størstedelen lever i parforhold og har børn, tre af fire bor i ejerbolig, og sammenlignet med mænd i befolkningen generelt er der flere, der tager en længere uddannelse. Veteranerne drikker også mindre end befolkningen. Til gengæld er der flere rygere blandt veteranerne.

Men udsendelsen sætter sig også sine spor, når man spørger veteranerne selv: 4 % vurderer selv, at de har fået varige psykiske mén, og 2 % angiver at de har fået større fysiske mén af udsendelsen. Og det forhold sætter selvfølgelig også sit præg på hjemkomsten til familien – direkte eller indirekte, fortæller Michael T. Jensen.

”Familien skal selvfølgelig være opmærksom på, om deres hjemvendte kæreste, søn eller datter har ændret adfærd i en grad, så de måske har brug for hjælp. Men ofte ser vi faktisk også, at selve frygten for følgevirkningerne fylder meget hos familien – de læser jo også aviser og tænker på, om det netop er deres familiemedlem, der bliver ramt. Men man skal huske, at langt de fleste jo har det godt, når de vender hjem”, påpeger Michael T. Jensen.

Unikke kompetencer

Forskerne har også spurgt veteranerne, hvordan de selv oplevede at være udsendt. De fleste har positive minder fra deres udsendelse, og nævner bl.a., at de har oplevet et godt kammeratskab og har lært at tackle vanskelige situationer. Og netop de erfaringer gør veteranerne til en attraktiv vare på arbejdsmarkedet, fortæller Michael. T. Jensen:

”Rent professionelt har soldaterne jo nogle helt unikke kompetencer med hjem, og mange bliver faktisk headhuntet til jobs, hvor der er brug for netop det, de kan”, forklarer han. Samarbejdsevne, kulturel forståelse og villighed til at påtage sig et stort ansvar er blandt de ting, der udmærker veteranerne professionelt.

Familietraditioner

Rapporten fortæller også om et andet aspekt af soldatens familieliv, der ellers sjældent er i fokus. Tallene viser nemlig – måske noget overraskende – at soldaterlivet for mange er en familietradition. I hvert fald angiver knap hver fjerde veteran, at han eller hun også har et familiemedlem, der tidligere har været udsendt. Og 9 % har flere af slagsen. I alt kommer altså hver tredje deltager i undersøgelsen fra en familie, hvor der i højere eller mindre grad er tradition for at gå ind i Forsvaret og tage på internationale missioner for Danmark.

Det høje tal overrasker Michael. T. Jensen, selvom han selv kender et par eksempler på familier, hvor flere har været eller er udsendt. Men om familietraditionen i militæret er stærkere end fx blandt læger eller advokater, er svært at sige, påpeger han.

”Alle kan jo blive inspireret af deres forældre, uanset hvad de så arbejder med”, siger han, ”men det er klart at lige præcis arbejdet som udsendt soldat fylder meget for hele familien, og det kan måske sætte nogle tanker i gang hos næste generation.”

Der er nu lukket for kommentarer til artikler. Tidligere kommentarer kan læses nedenfor.

Dato:  26-01-2012 
Afsender:  Nermin Ahmetagic   

Tak for behandling af emnet. Også Center for Selvmordsforskning har netop udgivet en ny rapport om tidligere udsendte soldater - læs mere her: Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater. Ny rapport fra Center for Selvmordsforskning Yderligere, vil jeg gerne tilføje, at tilsvarende problematik behandles i en ny engelsk udgivelse, What can the NHS learn from experience at the US Veterans Health Administration?, som er tilgængelig på: http://www.2020health.org/2020health/Publication/NHSit/Telehealth.html Med venlig hilsen Nermin red. Welfare Update Mobil: 27182189 Mail: welfareupdate@gmail.com https://sites.google.com/site/welfareupdate/ https://twitter.com/WelfareUpdate

Fakta

publikation Soldater efter udsendelse
Forfattere Stéphanie Lyk-Jensen, Ane Glad, Julie Heidemann, Malene Damgaard
Emner Udsatte grupper
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk