Artikler

Fra metodemylder til metodestringens

Del

Forskellige faggrupper har en tendens til at vælge forskellige metoder i arbejdet med psykisk syge og udviklingshæmmede i botilbud. Det viser en kortlægning, SFI har foretaget for de 22 kommuner i Region Syddanmark. Der er brug for øget metodestringens og fælles faglige værktøjer, siger medlem af kommunernes fælles Socialdirektørforum, Lise Plougmann Willer.

”På sin vis kan man jo blive bekymret over at lægge de her resultater frem, for hvis man ikke kender området, kan man jo godt få indtryk af, at det stritter i alle retninger. Men netop derfor er det vigtigt at få frem i lyset og drøfte – især eftersom vi er helt sikre på, at billedet er det samme i de øvrige regioner.”

Lise Plougmann Willer er direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune og medlem af Socialdirektørforum, som dækker de 22 kommuner og regionen i Syddanmark, Sammen med de øvrige socialdirektører er hun opdragsgiveren bag en ny SFI-rapport, der kortlægger, hvilke metoder, der bliver brugt i regionens godt 300 bosteder for psykisk syge og udviklingshæmmede.

Oversigten er baseret på bostedernes egne oplysninger, og den tegner et mangfoldigt billede: Op mod 30 forskellige metoder er i brug, rettet mod enten udviklingshæmmede eller psykisk syge på botilbuddene. Blandt de mest brugte er fx anerkendende pædagogik, kognitive metoder og neuropædagogik. 

Afhænger af uddannelse

Oversigten viser bl.a., at de valgte metoder i høj grad afhænger af de ansatte uddannelse, hvilket betyder, at forskellige faggrupper har en tendens til at vælge forskellige metoder i arbejdet. Det resultat kommer ikke bag på Lise Plougmann Willer og de øvrige medlemmer af Socialdirektørforum:

”Vi er ikke overraskede over resultaterne – men det bliver synligt og tydeligt, at der er behov for mere stringens, når det gælder valg og implementering af metoder ude i botilbuddene. Jeg synes rapporten viser, at der er et potentiale på institutionerne for at definere faglige værktøjer, metoder og tænkning i fællesskab – og bringe faglighederne sammen i stedet for at arbejde i hver deres søjle. Jeg ved, at mange allerede arbejder i den retning.”

Behov for dokumentation

Rapporten viser også, at kun findes ganske få videnskabelige undersøgelser, der påviser evidensen af de metoder, der bruges – og at de metoder, der viser sig mest virksomme i videnskabelige evalueringer ikke er dem, der bruges mest på bostederne.

Det vil kommunerne gerne lave om på, siger Lise Plougmann Willer, og efterlyser yderligere forskning på området. Hun advarer dog også imod uden videre at formode, at mangel på evidens også betyder mangel på resultater:

”Man skal passe meget på at koble, at fordi der ikke er evidensbaseret forskning, som kunne give os nogle svar på, hvad de rigtige metoder ville være, så opnås der slet ikke gode resultater. Det gør der jo – vi flytter rigtigt mange borgere, støtter og hjælper dem til et bedre liv. Og mange kommuner arbejder allerede målrettet med resultatdokumentation, for vi bliver nødt til at kunne vise, om vi egentlig skaber en fremdrift for borgeren med det, vi gør.”

Efterlyser viden

Næste skridt for kommunerne i regionen er nu at afholde en fælles konference for lokale ledere på området, hvor man vil drøfte handlemuligheder i forlængelse af de temaer, rapporten påpeger. I den forbindelse efterlyser Lise Plougman Willer andre kommuner og regioner, der vil arbejde med området:

”Det ville være dejligt, hvis der var flere, der havde mod på at lave sådan nogle analyser – også, så man også kunne få de gode eksempler frem. Og sidder der nogen med noget viden, vi kunne hente ind hos os, ville det jo være fantastisk.”

Fakta

publikation Metoder i botilbud
Forfattere Steen Bengtsson, Anna Lanken Rasmussen, Signe Ørkeby Gregersen
Emner Handicap, Boligsociale indsatser, Inklusion
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk