Artikler

Fremrykning af aktivering kan være uden effekt

Del

En ny fremrykning af aktiveringsindsatsen for ledige over 30 år er en central del af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform. Ny undersøgelse fra SFI viser, at en tidligere fremrykning af aktivering for unge under 30 år har givet negative resultater. Undersøgelsen sandsynliggør, at en fremrykning for de ældre aldersgrupper heller ikke vil få den ønskede effekt.

Den nye beskæftigelsesreform skal sikre en jobindsats, der hjælper ledige hurtigst muligt i permanent job med fokus på den enkelte lediges behov. Hurtigere aktivering er en af regeringens midler til at nå dette mål. Derfor skal indsatsen for ledige over 30 år fremrykkes, så de allerede efter seks måneders arbejdsløshed tilbydes uddannelse eller aktivering.

Fremrykning fra 2010 viser negativ effekt

Men vil det få flere i job? Ikke hvis man ser på den fremrykning af aktiveringen for unge under 30 år, som blev gennemført i 2010. 

Seniorforsker på SFI Gabriel Pons Rotger har målt effekten af fremrykningen, og resultaterne viser, at fremrykningen ikke har nogen positiv effekt på beskæftigelsesgraden. 

Der var ikke flere, der kom i arbejde på grund af en tidligere aktiveringsindsats. Der var tværtimod samlet mange flere, der kom i aktivering, fordi der er flere ledige efter 3 måneder end efter 6 måneder. 

Regeringens nye udspil om at fremrykke aktiveringen for ledige over 30 år er langt mere omfattende og gælder for langt flere personer end fremrykningen i 2010, som kun var for unge under 30 år. 

Jo tidligere i forløbet man sender de arbejdsløse i aktivering, desto flere deltagere vil der være tale om. Der vil være færre, der har fundet arbejder efter 6 måneder end efter 9 måneder. Det betyder, at der er tale om et forholdsvist stort antal ledige over 30 år, der vil blive sendt i aktivering. 

”Det handler om alle over 30 år. Det er således mange aldersgrupper, der vil indgå i denne nye fremrykning. Det er derfor rigtig mange midler, der er tale om. 

Det kan gå hen og blive en rigtig dyr løsning, hvis de positive effekter, som regeringen regner med, udebliver,” forklarer Gabriel Pons Rotger.

”Der findes meget begrænset evidens, der kan begrunde så væsentligt en fremrykning og vise, at tidlig aktivering er en god løsning. 

Vi kan ud fra vores undersøgelser se, at selvom der ydes en tidlig aktiveringsindsats, så hjælper det ikke på beskæftigelsesgraden – tvært imod fjerner den jobmuligheder, da tiden bliver brugt på aktivering frem for at søge job,” forklarer Gabriel Pons Rotger. 

Flere på sygedagpenge 

Gabriel Pons Rotgers undersøgelser viser også, at de tidlige aktiveringskrav sender flere på sygedagpenge.

”Det viser sig, at tidlig aktivering har den uønskede konsekvens, at flere sygemelder sig. Det kan blandt andet skyldes, at de ledige udsættes for et større pres.”

En af begrundelserne for at satse på en tidlig aktivering handler om at få de ledige tættere på arbejdsmarkedet.

”Den tidlige aktivering får i disse tilfælde den stik modsatte effekt, nemlig at flere ender på sygedagpenge og på den måde kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,” forklarer Gabriel Pons Rotger. 

Søg på sfi.dk