Artikler

Frivillighed kan hjælpe tidligere anbragte unge

Del

Frivillige tilbud kan være en af vejene til at få kontakt til de tidligere anbragte unge, der ikke tager imod de kommunale tilbud. Det viser en ny SFI-rapport, der evaluerer en række projekter igangsat med satspuljemidler fra Efterværnspakken. På mødestedet Baglandet i Vejle har man brugt midlerne til at få tidligere kontakt til de unge, og de har givet gode resultater, fortæller leder Svend Bladt.

”Alle unge på 16-17 år er jo verdensmestre – de kan alt og har styr på alt, hvis du spørger dem selv. Problemet med de tidligere anbragte er bare, at når den opfattelse krakelerer, som den gør for alle unge på et tidspunkt, så kan de ikke bruge deres forældre på samme måde som andre unge. Det er der, vi skal være der for dem, og her har projektet virkelig gjort en forskel.”

Det fortæller Svend Bladt, som er leder af Baglandet i Vejle. Baglandet er et mødested og rådgivningstilbud for tidligere anbragte unge. Her kan de unge møde hinanden til aktiviteter og mad, eller blot tage en privat samtale med et af stedets medarbejdere.

Baglandet er et af de tilbud, som har fået satspuljemidler via den såkaldte Efterværnspakke. Formålet har været at prøve nye veje i arbejdet med at støtte unge, der tidligere har været anbragt udenfor hjemmet. I en ny rapport evaluerer SFI projekterne, som bl.a. tæller forsøg med en ny samarbejdsmodel i kommunalt regi og nye, forpligtende samarbejder mellem kommune og frivillige kræfter. Baglandet indgik i sådan et samarbejde, bl.a. for at få bedre kontakt til de helt unge, der netop var kommet ud af en anbringelse eller boede på eget værelse. Svend Bladt fortæller:

”Vi oplevede jo, at når vi først mødte de unge i 20-22-årsalderen, så kom det til at handle rigtigt meget om at få ryddet op i det rod, de havde fået lavet. Det her projekt har betydet, at vi møder flere af dem, når de er 16 eller 17 år. Så kommer de og hører om tilbuddene til et af vores formøder, og nogle gange har de et konkret problem, de vil have hjælp til. Derefter går der måske et halvt eller et helt år, hvor vi intet hører til dem. Men pludselig ringer de, fordi det brænder på. Og så kan vi hjælpe dem, før det kører af sporet.”

Brug for bredt kontaktnet

Udover Baglandets projekt blev der også igangsat fem andre projekter rundt om i landet under overskriften ”Systematisk tilbud om støtte fra frivillige organisationer”. I alle projekterne var kernen et forpligtende samarbejde mellem en kommune og en frivillig organisation, hvor kommunen systematisk henviste unge til organisationen, som man vurderede kunne have gavn af et frivilligt tilbud.

Evalueringen viser, at samarbejdet mellem kommune og organisation nogle steder har været vanskeligt. Det gælder særligt der, hvor man ikke formaliserede samarbejdet ved at etablere en følgegruppe og aftale faste møder. Gensidig tillid, gode relationer opbygget over tid og et rum, hvor man kan diskutere udfordringerne er nogle af de faktorer, der fremmer samarbejdet, påpeger forskerne, og de udvikler sig bedst i faste rammer.

I Baglandet oplevede man også, at der var brug for et bredt kontaktnet for at få fat i de unge, fortæller Svend Bladt.

”Vores samarbejdsaftale var med Familieafdelingen, og de har også sendt en del unge vores vej, men vi fandt også andre indgange. Der sidder jo ildsjæle rundt omkring, og dem gælder det om at få fat på, også selvom de sidder steder, som det ikke lige ligger i kortene man skulle samarbejde med.”

Det førte bl.a. til kontakter til jobcentre og skoler, hvor fx studievejlederne ofte havde øje for de tidligere anbragte unge. Og så blev de kommunale sundhedsplejersker en vigtig samarbejdspartner.

”Det viste sig, at sundhedsplejerskerne havde rigtigt meget at bidrage med for sådan nogle som os. De henviste ikke kun de unge, sårbare mødre til den forældregruppe, vi også startede med projektmidlerne, men fik også øje på de unge, der måske lige havde fået en lillebror eller lillesøster og ellers sad alene på et værelse.”

Frivilligheden ligger hos de unge

SFI’s evaluering viser, at de frivillige organisationer har meget at byde på, når det gælder støtten til de unge, der afviser andre typer tilbud. For det unge gør det en stor forskel, at de selv vælger, om de vil deltage, og at de oplever en ligeværdighed i forholdet til de mennesker, de møder i de frivillige tilbud. Også for Svend Bladt er frivilligheden det centrale – vel at mærke de unges frivillighed:

”I Baglandet er personalet ikke frivillige, men det er frivilligt, om de unge vil være her. Det er det, der gør hele forskellen: at de selv vælger, om de vil det, og at de kan være her så meget eller så lidt, som de har lyst til.”

Flere af de støttede projekter har haft gode erfaringer med at bruge frivillige medarbejdere i arbejdet med de unge – også med dem, som har haft større udfordringer, viser evalueringen. Det er dog svært at vurdere, påpeger forskerne, om de frivillige tilbud er i stand til at håndtere og støtte alle de unge, der ikke får kommunalt efterværn. Hos Baglandet er Svend Bladt skeptisk overfor ideen om, at frivillige kræfter skal løfte dette arbejde:

”Jeg hører til dem, der mener, at en opgave som den her ikke kan løftes af velmenende frivillige, der kommer ind fra gaden. Til gengæld dyrker vi en slags omvendt inklusion her i Baglandet: De unge, der kommer her, og som det går godt for, bruger vi som en slags frivillige. Man skal ikke drive rovdrift på dem, men når det begynder at gå godt for dem, kan vi opleve, at de kommer hernede og faktisk giver mere, end de får. Og så giver frivilligheden mening.”

Fakta

publikation Anbragte unges overgang til voksenlivet
Forfattere Anemone Skårhøj, Anna-Katharina Højen-Sørensen, Kirstine Karmsteen, Helene Oldrup, Jan Hyld Pejtersen
Emner Børn og unge, Anbringelser, Frivilligt arbejde, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk