Artikler

Frygt ikke den mentale pension

Del

Hjernen er som en muskel: den skal trænes for at holde sig frisk – og derfor indebærer overgangen til pensionen en fare for også at gå på ’mental pension’ og fx få dårligere hukommelse, fordi hjernen ikke længere får daglige udfordringer. Det forhold er blevet bekræftet i flere undersøgelser, men helt så enkel er sammenhængen nu ikke, påviser to SFI-forskere.

En åndsfrisk alderdom er en god ting. Ikke kun fordi det giver et bedre liv, men også fordi det gør os i stand til at styre vores hverdag, træffe de nødvendige beslutninger og håndtere vores egen økonomi højt op i årene. Særligt det sidste er vigtigt i en tid, hvor mange af os lever længere, og hvor presset på de statslige og kollektive pensionsordninger stiger. Det bliver med andre ord stadig mere nødvendigt for ældre mennesker at styre deres egne pengesager i en alderdom, der statistisk set varer stadig længere.

Blandt andet derfor interesserer forskerne sig for de faktorer, der påvirker ældre menneskers kognitive evner, fx hukommelsen. For hvad afgør, hvor hurtigt hjernen bliver gammel og man får brug for hjælp?

Pensionsalder og hukommelse

Meget tyder på, at hjernen er en muskel, der skal holdes i gang for ikke at forfalde, og derfor peger man indenfor psykologien på, at pensionen i sig selv kan føre i den forkerte retning: Med tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet følger også faren for en ’kognitiv tilbagetrækning’, fordi hjernen ikke længere får de daglige udfordringer, et arbejdsliv giver.

Den teori  bliver taget under kritisk behandling i en ny artikel af forskningsleder Paul Bingley og ph.d.-studerende Alessandro Martinello fra SFI. På baggrund af talmateriale fra store, internationale befolkningsundersøgelser i USA og Europa – i alt 13 lande, inklusive Danmark – efterprøver de to forskere sammenhængen mellem pensionsalder og kognitive evner i alderdommen. Alessandro Martinello forklarer udfordringerne i den opgave:

”Rent metodisk er det svært at bevise, at det er overgangen til pensionen, der påvirker folks hukommelse og kognitive evner. Det kan jo også hænge omvendt sammen, sådan at det er dem, der i forvejen mærker alderen trykke rent mentalt, der går tidligt på pension. Der er mange faktorer på spil, men en tidligere undersøgelse, som vi omtaler i vores artikel, bruger pensionslovgivningen i de forskellige lande som et instrument til at påvise en sammenhæng. Og disse forskere når frem til, at ja, der er faktisk en sammenhæng: jo tidligere folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet – afhængig af lovgivningen i deres land – jo kognitivt svagere har de en tendens til at være”, fortæller Alessandro Martinello.

Uddannelse er også en faktor

Det er jo umiddelbart væsentligt nyt for politiske beslutningstagere – og for folk, der overvejer en tidlig pension. Men helt så enkelt er det nu alligevel ikke, påviser de to SFI-forskere:

”Vi har set på tallene og viser i vores artikel, at der også er en sammenhæng mellem pensionslovgivningen og uddannelsessystemet i de enkelte lande. Med andre ord er der stor forskel på, hvor meget skolegang den pensionsmodne befolkning har med sig i fx USA, Italien og Danmark – og det forhold kan faktisk i stor udstrækning forklare de resultater, som ellers i den tidligere undersøgelse blev tillagt pensionen,” forklarer Alessandro Martinello.

For at illustrere den pointe kan vi tage to 59-årige mænd – denne ene italiener, den anden dansker. Italieneren benytter sit lands mulighed for at gå på pension, mens danskeren må vente. Rent statistisk kan forskerne nu påvise, at italieneren så at sige er lidt ældre i hovedet end danskeren, og at den forskel systematisk følger pensionsalderen. Så langt, så godt – for danskeren.

Men ser man på de to landes uddannelsessystemer, som de så ud for omkring 50 år siden, da de to mænd gik i skole, finder man altså også her nogle systematiske forskelle, der følger forskellene i pensionssystemer og derfor også kan være en forklarende faktor. Og dermed er det ikke længere givet, at det er den ’mentale pensionseffekt’, der forklarer forskellen på de to mænd.

Hold dig i gang som pensionist

Og hvad betyder det så i praksis? Det betyder, siger Alessandro Martinello, at vi ikke skal være nervøse for at tabe pusten rent mentalt, blot fordi vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet:

”Teorien om, at man taber sine kognitive evner, hvis man ikke træner hjernen, kan meget vel være rigtig – vi viser blot, at det at gå på pension ikke nødvendigvis er en afgørende faktor i den sammenhæng. Det er nok vigtigere, viser vores analyse, at man holder sig i gang efter pensionen; at man fx læser, har en aktiv hverdag, deltager i foreninger og frivilligt arbejde, tilbringer tid med børnebørnene eller hvad det nu kan være. Og tallene tyder da også på, at det er det, folk faktisk gør, når de slutter deres arbejdsliv.”

Så dagens budskab fra forskningen er hermed viderebragt: hold dig i gang som pensionist – så skal det nok gå.

Søg på sfi.dk