Artikler

Glem alt om eget værelse, ferie og biograftur

Del

Børn og unge i fattige familier oplever i stigende grad, at de må undvære velfærdsgoder, som er almindelige blandt jævnaldrende i bedre stillede familier. Det viser SFI-rapporten ”Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2014”, som er den anden i rækken.

I familier med meget lav indkomst må børnene hyppigere undvære eget værelse, ferie, biografture og andre goder, som de fleste jævnaldrende i Danmark ellers har adgang til. Selvom børnefattigdommen generelt ikke har udviklet sig i negativ retning fra 2009-2013, så er der tegn på øget polarisering. 

Andelen af børn og unge, der må undvære almindelige velværdsgoder i økonomisk fattige familier, er steget fra 30 til 35 procent på fire år. En lignende udvikling er ikke sket for børn og unge i familier uden økonomisk fattigdom. Børnefamilier med færrest uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer har i 2013 i noget højere omfang end i 2009 været i kontakt med socialforvaltningen.

Tendens til polarisering

Ud af samtlige børn og unge i undersøgelsen er der 11 procent, som ikke har eget værelse, og 10 procent har ikke været på ferie inden for det seneste år. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund vokser oftere op i familier med lav velstand og voksne uden beskæftigelse, og de bor oftere til leje med mindre plads end børn af dansk herkomst. Hver tiende deltager i børnebefolkningsundersøgelsen lever i familier uden voksne i beskæftigelse.

”Vi ser tegn på øget social polarisering, så spændet mellem top og bund er blevet større. Det at skulle undvære de mest elementære velfærdsgoder kan begrænse barnet og den unge i sine udfoldelsesmuligheder og få indflydelse på chancerne senere i livet,” forklarer Mai Heide Ottosen, seniorforsker og leder af undersøgelsen, der følger 7.700 børn og unge i alderen 3 til 19 år, og som er finansieret af Bikubenfonden og VELUX FONDEN. 

Siden sidste børnebefolkningsundersøgelse for fire år siden, er der sket en lille stigning fra 6 til 9 procent i andelen af 3-19-årige, som er i risiko for at blive marginaliseret på materiel velfærd. 

I Ungdommens Røde Kors hvor frivillige er i kontakt med udsatte børn og unge i hele landet, og tilbyder dem oplevelser, som er åbne og gratis, har de også bemærket en øget social polarisering. ”Vi har kunnet se på f.eks. ferielejre, at hvor det tidligere især var børn med måske en ADHD-diagnose eller et handicap, som søgte om at komme med, så er det nu i højere grad, fordi de er socialt udsatte,” fortæller Amalie Utzon, landsformand.

Børn og unge i familier som er udsatte, f.eks. hvis forældrene er arbejdsløse, får sjældent kulturelle oplevelser. Forskerne kalder det at være kulturfattig. Hver tiende barn og ung karakteriseres som kulturfattig, da de højst har en kulturel oplevelse en gang i kvartalet. 

Mangel på muligheder

Flere end hver tiende 15-årig har ikke nogen forventning om at få en uddannelse med erhvervskompetence. 

Mange forældre gør deres for at undgå, at familiens dårlige økonomi går ud over børnene. Rapporten refererer til flere undersøgelser, der peger på, at forældre der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, gør en stor indsats for at skærme deres børn af ved selv at undvære goder, og prioriterer at børnene kommer i første række med hensyn til ordentligt tøj og forbrugsgoder. 

Dette kan ses som forældrenes forsøg på, at få børnene til at føle, at de netop ikke er anderledes i sammenligning med alle de andre. Så selvom familien er økonomisk fattig, så gøres alt for, at børnene ikke skal føle sig udsatte.

Fakta

publikation Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2014
Forfattere Mai Heide Ottosen, Dines Andersen, Karen Margrethe Dahl, Anne Toft Hansen, Mette Lausten, Stine Vernstrøm Østergaard
Emner Børn og unge, Familie, Integration, Kriminalitet, Skole og uddannelse, Velfærdssamfundet, Ungdomsuddannelse, Familiebaggrund, Anbringelser, Levevilkår, Dagtilbud, Inklusion, Skilsmisse, Udsatte børn og unge, Udsatte børn og unge, Ulighed, Skolegang, Inklusion
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk