Artikler

Gode folks børn slår også på tæven

Del

Hver fjerde danske 8.-klasseselev har oplevet at blive udsat for vold af jævnaldrende – enten af kammerater eller af andre unge, de ikke har mødt før. I Herning Kommune tilbyder man hvert år en temadag for 8. klasserne, hvor eleverne taler om, hvad de selv kan gøre for at stoppe volden.

For snart 8 år siden nåede man en kedelig rekord i det daværende Herning Politidistrikt.

”I 2003 konstaterede vi, at vold var blevet den hyppigst forekommende sigtelse for unge under 18 år. Der var flere, der blev sigtet for vold end eksempelvis hærværk eller butikstyveri. Det var en ubehagelig overraskelse for os”, fortæller Bjarne Rosendal. 

Han har arbejdet som SSP-konsulent i Herning Kommune i 23 år, og har fulgt de unge på nærmeste hold. Hans vurdering er klar:

”Langt de fleste unge ser vold som en uacceptabel adfærd, men jeg oplever, at vi har en lille gruppe unge, som er mere voldelige, end vi har set før.”, siger han.

Tal på volden

En ny rapport fra SFI sætter tal på volden blandt danske teenagere. Forskerne bag rapporten ”Vold mod unge i Danmark” har spurgt 1042 elever i 8. klasser over hele landet om deres oplevelser med vold. Eleverne har udfyldt et spørgeskema, hvor de bl.a. har svaret på, om de er blevet udsat for forskellige typer vold eller trusler om vold fra deres jævnaldrende.

Eksempler på vold kan være at blive rusket eller skubbet, revet i håret, slået med flad eller knyttet hånd, slået med ting eller sparket.

Af alle deltagerne i undersøgelsen siger 19 % ja til at være blevet udsat for en af disse ting fra jævnaldrende kammerater eller bekendte, mens knap 12 % har oplevet vold fra unge, de ikke før havde mødt. I alt er 25 % blevet udsat for vold fra en eller begge grupper.

Årlig temadag

I Herning Kommune blev den triste statistik startskuddet til en række nye tiltag, der skulle mindske volden blandt de unge i området. Et af dem er en årlig temadag, som SSP-samarbejdet nu tilbyder til kommunens 8. klasser. Under overskriften ”Det handler om vold” afsætter eleverne en dag til at diskutere, hvorfor volden opstår, og hvad de selv kan gøre for at forhindre den. Sammen med deres faste lærer – og med brug af materiale fra SSP – kommer de unge med deres egne bud på årsager og løsninger. De får hver et lille kort udleveret, hvor de skal skrive, hvad de vil gøre for at undgå at blive offer eller voldsmand. Kortet er personligt og behøver ikke blive vist frem for klassen.

Temadagen afsluttes med, at en gruppe fra politiets forebyggende afdeling besøger klassen. De fortæller om virkelige eksempler på voldsepisoder fra deres arbejde og medbringer fakta om volden, og de bliver oftest taget godt imod.

”De unge er meget positive overfor temadagen. Jeg vil sige, at det er meget få klasser, hvor politiet kommer tilbage og fortæller, at de unge virkede uengagerede. Det typiske er, at det var en rigtigt god dag”, fortæller Bjarne Rosendal. 

Det forebyggende arbejde har da også sat sig spor i politiets statistikker.

”De seneste år har vi har færre voldssigtelser – vi er ikke nået op på niveauet fra 2003 igen”, fortæller SSP-konsulenten.

Social slagside – og dog

Tallene i SFI’s rapport viser, at volden blandt unge har en betydelig social slagside. Unge, der selv synes de klarer sig dårligt i skolen, og som ikke forventer at tage en boglig uddannelse, er mere udsat for vold end andre. Det samme gælder unge med arbejdsløse eller lavtuddannede forældre. 

Det resultat kan Bjarne Rosendal genkende fra sit eget arbejde med de unge. Dog peger han på en væsentlig undtagelse:

”Når det handler om volden blandt unge, derude hvor der drikkes, så er vores erfaring, at den sociale slagside ikke er så markant. Gode folks børn, der drikker sig fulde, slår også på tæven”, siger han.

Og netop alkoholen er ifølge Bjarne Rosendal den væsentligste faktor, når man skal forklare, hvorfor så mange unge oplever de voldsomme sammenstød med jævnaldrende. 

”I min erfaring er det primært når de unge begynder at drikke, at volden opstår. Når der holdes de såkaldte posefester eller privatfester, hvor forældre lægger forsamlingshus til, så er volden langt hyppigere.”

Den forskel bliver for alvor tydelig, når de unge fester uden alkohol, fortæller Bjarne Rosendal.

”Vi har selv lige haft 2000 unge mennesker samlet til en kæmpe fest i forbindelse med en idrætsdag, vi holder i kommunen. Det var uden alkohol, og vi oplevede en enkelt episode den aften, hvor en dreng havde slået en anden i brystet. Ellers havde vi ingen voldsepisoder. Og det er min pointe: Det er uden alkohol, og derfor er sandsynligheden for vold heller ikke nær så stor.”

Fakta

publikation Vold mod unge i Danmark
Forfattere Sara Korzen, Liv Fisker, Helene Oldrup
Emner Børn og unge, Familie, Kriminalitet, Familiebaggrund, Familiebaggrund, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk