Artikler

Gode nordiske erfaringer med øremærket barselsorlov

Del

Fædre der tager sig af deres nyfødte barn derhjemme, mens moren er på arbejde, er et særsyn i Danmark. Øremærket barselsorlov får dog i højere grad fædre til at vælge barselsorloven til, viser erfaringen fra de øvrige nordiske lande. Det er konklusionen på et nyt litteraturstudie fra SFI.

I Danmark er det, ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik, i høj grad mødrene, der passer det nyfødte barn i den periode, som forældrene har ret til barsel. Tallene viser, at mens 106.000 kvinder holdte barselsorlov, var det kun 54.000 mænd, der valgte at gøre det samme.

Anderledes står det til i de øvrige nordiske lande. Her har man har gode erfaringer med øremærket bar-selsorlov til fædre, de såkaldte fædrekvoter. Det viser et nyt litteraturstudie fra SFI, der bygger på erfaringer fra de nordiske lande. 

Rapporten fastslår, at den øremærkede barsel i vores nordiske broderlande har virket efter hensigten: normen i disse lande er blevet, at fædrene tager den del af orloven, der er øremærket til dem. I Danmark er det kun lige efter fødslen, at der er reserveret orlov til fædre. Udover den reserverede orlov har forældrene hver især ret til 32 ugers orlov, som de selv bestemmer fordelingen af. 

Af litteraturstudiet kan det dog læses, at selvom stadig flere danske fædre benytter sig af retten til at tage orlov, lige når barnet er født, så er det kun sjældent, at de benytter sig af den del af barselsorloven, der er til deling mellem forældrene. I 2011 var det kun 7,2 procent af fædrene, der valgte at benytte sig af den delte barselsorlov. 

Økonomisk stopklods

På Island benyttede fædrene sig, som i Danmark, ikke i særlig høj grad af muligheden for barselsorlov. Med indførslen af fædrekvoten er der dog ændret på det. Derfor peger litteraturstudiet også på, at en indførsel af øremærket barsel til fædre, kan betyde, at fædre i langt højere grad vælger at benytte sig af muligheden for at holde barsel. 

Forskere peger på, at der er en række faktorer, der er afgørende for, hvem der skal passe den mindste. Især økonomien spiller en rolle. Oftest er den forælder, der tager mest orlov, også den forælder med den laveste indtægt – og det vil i Danmark sige kvinden. Litteraturstudiet understreger dermed vigtigheden af, at det økonomiske aspekt skal analyseres, før øremærket barsel til mænd kan blive en succes.

Ingen øremærket barsel i Danmark

Litteraturstudiet fra SFI udkom i slutningen af august. Kort tid efter besluttede regeringen, at de ikke vil arbejde videre med forslaget om øremærket barsel.

Fakta

publikation Øremærkning af barsel til fædre
Forfattere Sara Jul Jacobsen, Alice Heegaard Klynge, Helle Holt
Emner Arbejdsmarkedet, Ligestilling
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk