Artikler

Godt fritidsliv er krydderi i børns hverdag

Del

Det har betydning for et barns trivsel, om fritiden går med at gå til foldbold eller musiktimer, eller om eftermiddagstimerne bliver tilbragt foran TV´et. Men ny rapport fra SFI slår fast, at fritidsaktiviteter ikke kan virke beskyttende for udsatte børn.

En svedig pige, der løber hen over håndboldbanen og råber til sine holdkammerater. Eller drengen der er på vej til svømning i fuld fart med badetøj i tasken Børn, der er aktive i deres fritid, trives generelt bedre, og især hvis de går til organiserede fritidsaktiviteter under voksnes ledelse. Det viser rapporten ”11-åriges børn fritid og trivsel”, hvor en række forskellige fritidsaktiviteter bliver undersøgt for deres sammenhæng med trivsel for de 11-årige børn.  

Men selvom der altså er en positiv sammenhæng på visse områder, så er det ikke muligt at konkludere, at fritidsaktiviteter virker beskyttende for udsatte børn. Rapporten viser generelt, at sårbare børn ikke er så aktive i fritiden som andre børn. Men løsningen er ikke nødvendigvis at sende dem til idræt, for samlet set har familiernes sociale forhold større indflydelse på barnets trivsel end fritidslivet.    

”Man skal ikke se fritidsaktiviteter som et universalmiddel. En del af børnene har problemer, som gør, at de kan have svært ved at deltage i fritidsaktiviteter. Det kræver ekstra støtte, hvis det skal lykkes,” siger seniorforsker Else Christensen, der har været med til at lave undersøgelsen.  

Kan ikke løse svære sociale problemer

Samme holdning har Thomas Kirkeskov, der er organisationskonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Han er enig i, at det frivillige foreningsliv ikke kan at løfte de tunge sager som børn med mange problemer er.  

”Et godt fritidsliv er som et krydderi i børnedagligdagen. Det handler jo som regel om 2 timers aktiviteter om ugen, og måske én weekend om måneden. Det vil kræve en massiv indsats, hvis det skal kunne løse svære sociale problemer i familiemæssige sammenhænge,” siger han til SFI Update.  

Han understreger, at DUF meget gerne vil være med til at støtte udsatte børn i at få en anden fremtid. Men at det netop er meget få børn fra belastede hjem, der finder vej til de organiserede fritidsaktiviteter.  

Sats på de voksne

Thomas Kirkeskov lægger især vægt på, at undersøgelsen også sætter fokus på de voksnes rolle i børnenes fritid. Det har stor betydning, at børnene udfordres og får sjove oplevelser under voksnes vejledning og opsyn.  

”Børnene kan læne sig op af de voksne i trygge rammer, og der er et formål med aktiviteterne. Det er meget vigtigt frem for, at de bare hænger ud sammen med kammeraterne,” mener han.  

Derfor er det også vigtigt, at kommunerne forstår at inddrage de frivillige foreninger og bruge dem aktivt. Det kan ske ved at bidrage til, at de voksne frivillige bliver klædt på og får kompetencer til fx at støtte børn med særlige problemer.  

”Jeg ser en spændende og stor opgave i, hvordan ledere i vores del af det frivillige foreningsliv kan blive klædt bedre på til at modtage børn fra ressourcesvage familier,” siger han.    

Fakta

publikation 11-årige børns fritid og trivsel
Forfattere Siddhartha Baviskar, Karen Margrethe Dahl
Emner Børn og unge, Levevilkår, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk