Artikler

Godt redskab afslører virksomheders mangel på arbejdskraft

Del

To gange om året spørger Arbejdsmarkedsstyrelsen 20.000 danske virksomheder, om de har problemer med at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for. Svarene giver et klart billede af, hvilke stillingstyper der mangler arbejdskraft til, og det er en hjælp i jobcentrenes arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen er godt udformet og veltilrettelagt og er derfor et godt redskab, viser en evaluering foretaget af SFI.

Fakta om spørgeskemaundersøgelsen

  • Rambøll Management varetager dataindsamlingen og databearbejdningen for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
  • De 20.000 virksomheder udvælges således, at alle virksomheder med mere en 100 ansatte i princippet skal spørges, 15 pct. af virksomheder med 10-100 ansatte udvælges til interview og 5,5 pct. af virksomheder med 1-9 ansatte.
  • Svarprocenten er ca. 70, svarende til 14.000 virksomheder.
  • Virksomhederne kan vælge mellem ca. 1000 stillingskategorier til at præcisere, hvilke stillinger de har haft svært ved at få besat. 

Hvis virksomheder ikke kan rekruttere medarbejdere, så vil det fremgå af Arbejdsmarkedsstyrelsens halvårlige spørgeskemaundersøgelse om rekruttering af arbejdskraft. 20.000 udvalgte danske virksomheder skal i disse undersøgelser svare på, om de inden for de seneste to måneder har haft problemer med at rekruttere arbejdskraft, og hvilke stillinger man forgæves har søgt medarbejdere til. 

Med resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kan Arbejdsmarkedsstyrelsen så via jobcentrene forsøge at kanalisere ledig arbejdskraft over på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det kan fx ske gennem opkvalificering og omkvalificering fra de områder, hvor der er overskud af arbejdskraft.  

SFI har for Arbejdsmarkedsstyrelsen undersøgt, om spørgeskemaundersøgelsen fungerer efter hensigten.  

Spørgeskemaer er SFI’s speciale

SFI har fået opgaven, fordi SFI har lang erfaring med spørgeskemaer og kan vurdere, om et spørgeskema fungerer – om spørgsmålene er forståelige, og om det fanger de data ind, der er nødvendige for at få et godt og pålideligt resultat. Hænger svarmulighederne fx sammen med de stillede spørgsmål osv.  

Seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, der har ledet evalueringen, fortæller om arbejdet med at vurdere spørgeskemaundersøgelsen:  

”Der har fx været fokus på sproget – om det er konsistent. Bruger man de samme betegnelser i alle spørgsmål, eller er der flere, som kan skabe uklarhed? Desuden har det været vigtigt at undersøge opbygningen af selve databehandlingsmetoden – hvordan man fx omsætter stikprøveresultaterne til at gælde for hele arbejdsmarkedet. Den skal være opbygget, så man kan tage højde for eventuelle usikkerheder og kan fjerne fejl i resultaterne.”  

Fejl i besvarelserne af det webbaserede spørgeskema kan bl.a. være, at man trykker for længe på en tast, så der fx kommer til at stå 700 i stedet for 70 som et svar. Men det er faktisk muligt langt hen ad vejen at tage højde for den slags fejl. Man kan ikke skære alle tvivlspørgsmål væk, men antallet kan minimeres.  

God spørgeskemaundersøgelse kan blive endnu bedre

Resultatet af SFI’s evaluering af Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse er, at det i det store hele er en godt gennemarbejdet og velafprøvet spørgeskemaundersøgelse, der giver pålidelige og anvendelige resultater. Der er dog plads til forbedringer.   

Muligheder for misforståelser og fejl skal minimeres SFI anbefaler nogle sproglige præciseringer i spørgeskemaets spørgsmål og vejledningstekster, som vil kunne mindske risikoen for misforståelser af spørgsmålene. Henning Bjerregaard Bach nævner et eksempel:  

”Brug fx konsekvent ordet ’medarbejder’ og lad være med at bruge ’ansatte’. Der er nuanceforskelle – fx er en medhjælpende hustru en medarbejder men ikke en ansat.”  

Selve metoden til at behandle de indsamlede data er ligeledes velfungerende. Den omsætter bl.a. stikprøvens resultater til tal, der gælder for alle virksomheder. Der er dog især muligheder for at forbedre nogle kontrolmekanismer i databearbejdningen. 

Søg på sfi.dk