Artikler

Grønlandsk model for børns trivsel

Del

Et nyt samarbejdsprojekt mellem Børne- og Ungehuset ”Mælkebøtten” i Nuuk og SFI skal skaffe ny viden om udsatte børn, der er baseret på grønlandske erfaringer. Dermed er et vigtigt skridt taget til at øge forståelsen i Grønland af at bruge forskningsbaseret viden.

En mor efterlader to mindre børn i hjemmet en aften, hvor hun går på værtshus. Børnene har prøvet det før, men denne gang ender det i højlydt gråd – og naboerne ringer til politiet. Begge børn bliver hentet og kørt til ”Mælkebøtten,” hvor de bliver anbragt i døgnafdelingen. Efter en periode med social udredning, hvor det viser sig, at børnene har været udsat for omsorgssvigt, bliver begge børn anbragt hos en plejefamilie. Men hvordan går det så egentlig med børnene siden hen? Og hvis det går dem godt, hvordan kan det så være?  

Disse spørgsmål vil Kirsten Ørgaard, leder af ”Mælkebøtten” gerne have besvaret. Og derfor glæder hun sig til, at forskningsprojektet ”Mælkebøttebarn – fra socialt udsat til mønsterbryder” vil afklare, hvordan det går med de børn, der har boet i huset under en social udredning.  Projektet skal følge de 60 børn, der flytter fra Mælkebøtten i de næste tre år. Børnenes livsvilkår og psykosociale trivsel skal vurderes, mens de bor i Mælkebøtten og derefter tre gange i løbet af de kommende 9 år.  

Hvem klarer sig

”Når vi slipper de børn, der har været i social udredning hos os, så ved vi aldrig, hvordan det går dem. Kun hvis man møder dem tilfældigt på gaden, eller de måske ringer. Men vi hører jo aldrig fra dem, der har det dårligst. Vi vil gerne have en større forståelse for, hvorfor nogle socialt udsatte børn bliver mønsterbrydere og andre ikke. Og den viden skal hjælpe os med at se muligheder, fordel og ulemper ved at igangsætte foranstaltninger for udsatte børn og unge,” siger Kirsten Ørgaard.  

Ved at følge børnene over en årrække vil projektet bidrage med ny viden og forståelse af, hvorfor nogle børn klarer sig godt og andre ikke. Men der er også en andet formål, nemlig at udvikle en model baseret på grønlandske erfaringer til at vurdere børns trivsel, som andre institutioner, der arbejder med børn og unge i Grønland, kan bruge.  

Resultaterne vil blive brugt

Målet er at give fagfolk i Grønland konkrete evidensbaserede redskaber i arbejdet med udsatte børn og unge. Ved at forankre projektet i grønlandske erfaringer vil det betyde, at resultaterne rent faktisk bliver brugt. Det er seniorforsker Else Christensen, der skal udføre projektet, overbevist om.  

”Projektet er et led i, at man i Grønland nu er begyndt at ville arbejde med disse børn på en anden måde. Der bliver gjort utrolig meget for udsatte børn og unge i Grønland i dag, men man mangler at få fulgt op på, hvad der virker. Hidtil har det i høj grad handlet om at gøre noget her og nu og ikke tænke i de lange baner. Nu bliver tankegangen om også at tænke i perspektiver så at sige introduceret, ” mener hun.     

Får store konsekvenser

Grønland har den højeste anbringelsesprocent i Norden. I 2006 var 60 ud af 1000 grønlandske børn og unge anbragt uden for hjemmet, hvilket er ca. seks gange flere end i Danmark og omkring 10 gange så mange som i Sverige. Men selvom der således er forholdsvis mange børn i privat familiepleje, så ved ingen, hvordan det går disse børn.  

”Mælkebøtte”-projektet er i den sammenhæng et lille projekt. Men det kan få store principielle konsekvenser, fordi det er den første gang, det skal undersøges, hvordan det går med anbragte børn i Grønland. Derfor har det været vigtigt for både Else Christensen og Kirsten Ørgaard at få diverse relevante grønlandske institutioner og fagfolk involveret i projektet.

Søg på sfi.dk