Artikler

Grønlandske børn i Danmark lever som danskere

Del

De fleste grønlandske børn, der vokser op i Danmark, lever et hverdagsliv, der ligner deres danske jævnaldrendes. De fleste forældre betegner børnene som danskere, og de fleste af børnene taler slet ikke grønlandsk. Det viser en ny undersøgelse fra SFI.

På opslagstavlen i porten hænger en seddel om en grønlandsk nationaldragt til salg ved siden af tilbud om flybilletter. Fra et åbent kældervindue høres skramlende gryder. Dagens ret i caféen er hellefisk.  

I Løvstræde i København ligger Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus. Det er et knudepunkt for informationer og kulturelle arrangementer for grønlændere og om Grønland. Blandt husets mange tilbud arrangeres også fælles madlavning for herboende grønlandske børn.  

Mere danske end grønlandske

Men selvom børnene laver mad sammen, og selvom de har mørk glød i huden og sort hår – så er deres hverdag som de danske børns. I en undersøgelse fra SFI sættes der fokus på de grønlandske børn i Danmark, og på, hvordan de lever her. Det viser sig, at de fleste hverken klarer sig bedre eller dårligere end danske børn.  

I undersøgelsen bliver de danske børn sammenlignet dels med grønlandske børn i Grønland og dels med danske børn i Danmark. Både i skolen, i fritiden og hvad angår familiens ressourcer, ligner de mest de danske børn. Fx har de grønlandske børn i Danmark ikke flere problemer i relationerne til kammerater end danskerne, hvorimod en overraskende stor del af børnene i Grønland har den slags problemer.  

Etablerer sig som danskere

65 procent af forældrene til de grønlandske børn i Danmark betegner deres barn som dansker. Og de fleste af børnene – 69 procent – taler slet ikke grønlandsk.  

”Det har undret mig, at så stor en andel af børnene overhovedet ikke taler grønlandsk. Forklaringen er formentlig, at de fleste børn i undersøgelsen både har en grønlandsk og en dansk forælder. De er derfor i lige så høj grad danske som grønlandske, og forældrene har valgt, at de skal etablere sig som danskere”, siger seniorforsker Else Christensen fra SFI, som har gennemført undersøgelsen.  

Mere end to tredjedele af børnene i undersøgelsen har ”blandede” forældre. Halvdelen med en grønlandsk mor en dansk far. I den lille gruppe fra undersøgelsen, hvor begge forældrene er grønlandske, er der en større andel af børn, der har det svært. Flere af forældrene i denne gruppe er dårligt stillet, med få ressourcer og mange personlige problemer.  

Dansk er sproget Inden for i Det Grønlandske Hus sidder Vivi Nielsen. Hun er selv grønlænder, og er ansat som kultur- og informationsmedarbejder. Vivi Nielsen er dansk gift, og har to ”blandede” børn. Da børnene var små, ønskede hun, at de skulle lære begge sprog, og derfor talte hun grønlandsk til dem. Alligevel lærte de aldrig sproget:  

”De taber det, når de kommer i institution. Det gik rimeligt stærkt for mine børn med at tabe det grønlandske. Kommunikationen med min mand foregår på dansk, og det er en kamp med én selv at fastholde det grønlandske sprog over for børnene”, siger Vivi Nielsen.  

Den store verden

Som andre unge mennesker er også Vivi Nielsens to sønner orienteret mod ”den store verden”. Den ældste af sønnerne er i gang med en uddannelse, og håber at kunne læse videre i udlandet, fx i London.  

Samtidigt er sønnerne helt bevidste om, at deres mor er grønlænder. De vil gerne opleve de steder, hun fortæller om, og besøge fætrene og kusinerne. Men hjemmet er København, og det er her, deres hverdag skal fungere, mener Vivi Nielsen.  

”Identitet er mange ting. Det er vigtigt for børnene at forstå, hvor deres forældre kommer fra. Det er lige så vigtigt at få dem integreret i det danske samfund uden at få dem til at føle sig udenfor. Så de kan være med i den almindelige dagligdag”, siger hun.  

Solhverv og fastelavn

Det Grønlandske Hus står bag en række aktiviteter. I huset er der bl.a. udstilling, bibliotek og boghandler. På første sal findes en socialafdeling og en studievejledning. I caféen serveres grønlandske retter som moskusokse, rensdyr – og denne dag altså hellefisk. Huset er også ramme om en række foreninger. Og selvom det hele handler om Grønland, afspejler aktiviteterne også det ”blandede”. De er både grønlandske, danske og internationale.  

I kultur- og informationsafdelingen arrangerer Vivi Nielsen og hendes kolleger bl.a. foredrag, teater og film. Og årets traditioner bliver markeret. På spørgsmålet om, hvilke grønlandske traditioner, de fejrer i Det Grønlandske Hus, svarer Vivi Nielsen: 

”Meget af det vi fejrer deroppe er internationalt, fx jul og påske. I Det Grønlandske Hus arrangerer vi fx også fastelavn med udklædning og katten af tønden. Og ja, så er der solhvervsfest: I det nordlige grønland markerer de, når solen kommer tilbage efter en periode med mørke, og det fejrer vi også her”, forklarer hun. 

Fakta

publikation Grønlandske børn i Danmark
Forfattere Else Christensen
Emner Børn og unge, Familiebaggrund, Levevilkår
Forskningsemne Samfund og sammenhængskraft

Søg på sfi.dk