Artikler

Handicap er ikke det eneste problem

Del

Mange danskerne med handicap eller længerevarende helbredsproblemer har det svært på arbejdsmarkedet. En ny rapport fra SFI peger på en mulig faktor: Godt 15 pct. af dem har problemer med at læse og skrive. Det tal overrasker ikke i Danske Handicaporganisationer, for handicappede har det svært i uddannelsessystemet, fortæller konsulent Malene Eskildsen.

”Det handler måske ikke kun om handicappet, men også om, at der ikke er de samme forventninger eller stilles de samme krav til, hvad børn med handicap skal have ud af at gå i skole.”

Sådan siger Malene Eskildsen, konsulent i Danske Handicaporganisationer, som reaktion på tallene i en ny SFI-rapport om handicap og beskæftigelse. De viser, at godt 15 pct. af danskere med handicap også har problemer med at læse og skrive. Det tilsvarende tal for danskere uden handicap er 6 pct.

Det forhold kan afspejler sig også i beskæftigelsesstatistikkerne. I forvejen er der færre blandt mennesker med handicap, der har et arbejde – 44 pct. mod 77 pct. blandt danskere uden handicap. Men ser man specifikt på dem, der både har et handicap og læse-skrivevanskeligheder at slås med, er det kun 28 pct., som er i arbejde.

Det starter i skolen

De tal kommer ikke bag på Malene Eskildsen. Og kimen til dem bliver lagt allerede i skolen, påpeger hun:

”Det er desværre en kendt problemstilling, at børn og voksne med handicap som gruppe betragtet klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og derfor har dårligere forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet. Derfor har vi netop i Danske Handicaporganisationer fokus på inklusion i folkeskolen, for det er jo der, det starter. Det handler fx om at sikre, at undervisningen er tilrettelagt på en måde, så børn med handicap også får udnyttet det potentiale, de har, både når det gælder de fysiske rammer og undervisningsmetoderne”, fortæller Malene Eskildsen.

Men det kan være op ad bakke, når man skal gennem uddannelsessystemet med et handicap i rygsækken. Og det gælder både, hvis det er det fysiske eller det kognitive, der sætter rammerne. Børn med handicap opnår ikke i samme grad de nødvendige færdigheder i grundskolen som børn uden handicap, og derfor fortsætter færre af dem videre i uddannelsessystemet. Og det kan der være gode grunde til, fortæller Malene Eskildsen.

”Helt konkret er det jo sådan, at hvis du har fået bevilget et hjælpemiddel for at kunne gennemføre en uddannelse – fx en it-rygsæk, som er et godt hjælpemiddel til mange med fx ordblindhed – så skal du aflevere det igen, når du afslutter uddannelsen,  og så søge om det igen, hvis du fortsætter i en ny uddannelse eller i et job. Samtidig er der ofte lang sagsbehandlingstid og hjælpemidlerne er derfor ikke på plads, når du starter nyt. Det skaber selvfølgelig nogle problemer for mennesker med handicap, som kan bidrage til frafaldet”.

Endelig stilles der også lavere krav til skolepræstationerne, når det gælder børn med handicap, mener Malene Eskildsen. På specialskoleområdet har flere undersøgelser desuden peget på, at undervisningskvaliteten er for lav.

SFI-rapporten om handicap og beskæftigelse er den fjerde i rækken, siden SFI begyndte at kortlægge området i 2002. Den bygger på data fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelser og på registeroplysninger. Ifølge rapporten oplyste 15 pct. af de adspurgte i 2012, at de havde et handicap eller et længerevarende helbredsproblem af psykisk eller fysisk karakter. Det svarer til ca. 625.000 danskere.

Søg på sfi.dk