Artikler

Holdningsændring er ikke nok

Del

På danske arbejdspladser er der over knap 10 år blevet stadig større imødekommenhed over for at arbejde sammen med personer med psykiske lidelser. Samtidig stiger antallet af diagnosticerede psykiske lidelser hos voksne, der som følge heraf ofte har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Og der mangler redskaber til at håndtere deres problemer og fastholde dem på arbejdspladserne.

Antallet af diagnosticerede psykiske lidelser for voksne som fx skizofreni, angst og bipolar affektiv sindslidelse (maniodepressiv lidelse) er øget igennem en årrække. Og blandt personer med et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem voksede andelen med en psykisk lidelse som det væsentligste handicap fra 6 pct. i 2002 til 15 pct. i 2010.

For personer i den arbejdsdygtige alder, der rammes af en psykisk lidelse, har det betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet Men samtidig med, at der bliver flere blandt handicappede med en psykisk lidelse, bliver der også en større tolerance og imødekommenhed fra kollegerne over for at arbejde sammen med personer med psykisk lidelse. En mere positiv holdning betyder dog ikke nødvendigvis, at der bliver taget mere hånd om personerne med psykisk lidelse og deres tilknytning til arbejdspladsen.

SFI har hvert andet år siden 2005 foretaget en kortlægning af beskæftigelsen i Danmark med fokus på personer med handicap. Det har givet mulighed for at følge udviklingen over tid for denne gruppe og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I kortlægningen indgår også en undersøgelse af, hvordan kolleger ser på at arbejde sammen med personer med handicap. 

Står svagt på arbejdsmarkedet

Af den netop offentliggjorte seneste undersøgelse fremgår det bl.a., at personer med psykiske lidelser stadig er blandt de grupper med handicap, der har det sværest på arbejdsmarkedet. De er i mindre grad i beskæftigelse end personer med fysiske handicap – kun hver fjerde er i arbejde, og den gennemsnitlige arbejdstid er kun på 23 timer om ugen. Over 40 pct. af de ansatte personer med psykiske lidelser er ansat på særlige vilkår – også en væsentligt større andel end for andre grupper af handicap.

Kolleger og arbejdsgivere er betænkelige

I undersøgelsen har man også spurgt ansatte på arbejdspladserne, om de har betænkeligheder ved at arbejde sammen med personer med handicap. Og det er der, når det drejer sig om de psykiske lidelser, fortæller seniorforsker Jan Høgelund, der har ledet undersøgelsen:

”Næsten hver anden i beskæftigelse svarer, at de vil være betænkelig ved at arbejde sammen med en person, der har meget store humørsvingninger. Til sammenligning er der langt færre, der er betænkelige ved at arbejde sammen med en blind eller en kørestolsbruger,” siger Jan Høgelund og uddyber, at betænkeligheden ved at arbejde sammen med personer med psykiske lidelser går på, at det vil gå ud over kvaliteten i arbejdet og være en belastning for det kollegiale fællesskab og skabe utryghed.

Betænkeligheden er dog faldet støt siden 2005, hvor to ud af tre ansatte ville være betænkelige ved at arbejde sammen med personer med store humørsvingninger.

Arbejdsgivere og virksomhedsledere deler de ansattes betænkeligheder og har en række forbehold over for at ansætte personer med en psykisk lidelse. Det viser bl.a. en anden SFI-undersøgelse af virksomheders sociale engagement fra 2013.

Hvad kan der gøres?

Pernille Steen Pedersen er forsker og både tilknyttet både CBS og PP Clinic, der bl.a. tilbyder udredning samt individuelle beskæftigelsesrettede forløb for borgere med psykiske helbredsproblemer. Hun arbejder netop med at forstå usikkerheden fra kolleger og arbejdsgivere omkring at arbejde sammen med og ansætte personer med psykisk lidelse, og hvad man kan gøre for at afhjælpe usikkerheden.

At der over årene er blevet en større imødekommenhed på arbejdspladserne over for personer med psykisk lidelse ser hun som et udtryk for, at der er blevet så mange flere personer med psykiske lidelser. De er blevet langt mere synlige, og med en langt større bevidsthed om problemets eksistens er man derfor nødt til at gøre noget. Og de ansatte og lederne vil gerne gøre noget ved problemet, men de mangler redskaber.

”Der er ikke noget, der tyder på, at det er blevet lettere at arbejde sammen med personer med psykisk lidelse, og der er heller ikke noget, der tyder på, at lederne er blevet klædt bedre på til at håndtere opgaven. De er tværtimod blevet mere frustrerede og mangler konkrete værktøjer til at forholde sig til personer med psykisk lidelse og til at løfte opgaven med at fastholde dem i arbejde,” fortæller Pernille Steen Pedersen, og hun tilføjer:

”At anerkende problemet er ikke nok. Og de eksisterende tiltag virker ikke godt nok. Det virker ikke at bede medarbejderne med fx stress om at sige fra, at sætte deres arbejdstid ned eller tilbyde coaching.”

Og hun påpeger, at da forskning på området viser, at det at blive på arbejdspladsen som regel vil være afgørende for en bedring i det psykiske helbred, så er der desto flere grunde til at udvikle de rette redskaber til at håndtere problemerne til brug for ledere og kolleger. Viljen er allerede til stede.

Fakta

publikation Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2014
Forfattere Jan Høgelund, Malene Rode Larsen
Emner Handicap, Fleksjob, Beskæftigelse, Inklusion, Ligestilling, Fleksjob
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk