Artikler

Hvem er restgruppen? Danske og europæiske perspektiver

Del

Hvor vi i Danmark er bekymrede for ”restgruppen”, taler man i international sammenhæng ofte om en bredere gruppe af inaktive unge, de såkaldte NEETs (Not in Employment, Education or Training). Danske unge klarer sig ganske fint, sammenlignet med unge i andre lande, men man skal være varsom, når man sammenligner på tværs af landegrænser.

I Danmark har vi haft meget stort fokus på uddannelse – bl.a. med målsætningen om at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor taler vi ofte om ”restgruppen”, dvs. de unge, der på et givet tidspunkt ikke har opnået eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Restgruppen har gennem de sidste mange år ligget ganske stabilt på omkring 20 pct. af de 25-årige.

Det er svært at finde tal, der på tværs af lande er fuldstændig sammenlignelige med den danske definition af en restgruppe.

Det mest nærliggende er OECD’s opgørelser, hvor man fx kan se på andelen af 30-34-årige, der ikke har gennemført noget, der svarer til en dansk ungdomsuddannelse (upper secondary education). I 2014 var det 17 pct. af de danske mænd og 15 pct. af de danske kvinder i alderen 30-34 år, der ikke havde taget en ungdomsuddannelse. Det svarer stort set til OECD-gennemsnittet, og ligger på samme niveau som de øvrige nordiske lande.

”Når vi sammenligner med andre lande, så ligger Danmark fint på niveau i forhold til restgruppen, men der er naturligvis stadig et stykke vej til målet om 95 pct. Tallene indikerer, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, også har svært ved at nå bare 90 pct., så der skal nok en ganske ekstraordinær indsats til, hvis vi i Danmark skal endnu højere op – der er ingen snuptagsløsninger,” forklarer seniorforsker fra SFI Jens-Peter Thomsen.

Ungdomsarbejdsløshed

Et andet centralt perspektiv er ungdomsarbejdsløshed. Her har danske unge klaret sig rimelig godt gennem krisen. Danmark ligger 

med 11 pct. arbejdsløse i alderen 20-24 år i 2014 under OECD- gennemsnittet på 14 pct. og pænt under lande som Finland (16 pct.) og Sverige (18 pct.). Og når man så har Spanien med en ungdomsarbejdsløshed på 50 pct. i grafen bliver det tydeligt, at udfordringerne her har en helt anden størrelse.

Men ifølge SFI’s seniorforsker Karsten Albæk, er der nogle faldgruber, når man sammenligner ungdomsarbejdsløshed på denne måde.

”OECD indhenter deres data via spørgeskemaundersøgelser, hvor deltagerne får stillet de samme spørgsmål på tværs af landegrænser.  Men  hvor vi  i  vores  nationale  registre  kan  vurdere arbejdsløshed ud fra ydelser som fx kontanthjælp, så bliver arbejdsløshed i OECD-undersøgelserne målt på, om man har søgt aktivt fx ved at sende en ansøgning eller spurgt i sit netværk inden for den sidste måned – og ikke er i arbejde. Hvis man ikke er i arbejde og har søgt aktivt, så registreres man som arbejdsløs,” forklarer Karsten Albæk.

Derfor kan de nationale tal for arbejdsløshed ofte se anderledes ud, end dem der bliver brugt til at sammenligne på tværs af lande.

NEET – hverken arbejde eller uddannelse

Et andet problem ved arbejdsløshedstallene fra OECD er, at det at være studerende rangerer under arbejdsløshed. Dvs., at hvis man er studerende og samtidig søger arbejde, så tæller man som arbejdsløs (ligesom man tæller som beskæftiget, hvis man som studerende arbejder bare én time om måneden). Derfor er man i stigende grad begyndt at fokusere på NEET-gruppen, når man skal sammenligne på tværs af lande. NEET står for Not in Employment, Education, or Training, dvs. unge der hverken er i arbejde eller uddannelse.

”NEET-tallene bygger på samme spørgeskemadata fra OECD, men de giver et mere reelt billede af, hvem man bør være bekymret for, end bare ud fra arbejdsløshedstallet,” siger Karsten Albæk.

NEET-tallene for Danmark er ikke synderligt meget anderledes end arbejdsløshedstallet, men til gengæld bliver det tydeligt, at selvom Spanien har en ungdomsarbejdsløshedsprocent på ca. 50, så betyder det ikke, at hver anden unge spanier er arbejdsløs.

”Når vi trækker de spanske studerende ud, så får vi en NEET- rate på omkring 30 pct., hvilket selvfølgelig ikke er godt, men det er trods alt bedre end 50,” konstaterer Albæk. Han pointerer samtidig, at NEET-gruppen reelt dækker over to grupper:

”Det er dem, der ikke er i arbejde og ikke er studerende. Men samtidig har vi jo viden om, hvem der er aktivt jobsøgende. På den baggrund kan vi dele NEET-gruppen op i dem, der er aktive, og dem der ikke er aktive i forhold til at komme i arbejde. Det er nok den inaktive gruppe, man bør være mest bekymret for,” vurderer Karsten Albæk.

I 2014 var omkring 8 pct. af de 20-24-årige danske unge regi- streret i gruppen af ikke aktive NEET-unge.

Kontaktperson

Karsten Albæk

Seniorforsker
Telefon 33 48 09 04 E-mail kal@sfi.dk

Søg på sfi.dk