Artikler

Ikke et spørgsmål om enten eller

Del

Forskellige typer problemer kræver forskellige indsatser. Det er hovedkonklusionen i en sammenligning mellem forebyggende foranstaltninger for udsatte unge og anbringelse. Anbringelse er fx bedre ifht. misbrugsproblemer, mens forebyggende foranstaltninger er bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd.

En socialrådgiver har en sag med en ung, der har store konflikter med sin mor og ikke passer sin skole. Der bliver også røget en masse hash. Hvad virker bedst? At få gang i en forebyggende foranstaltning som fx psykologsamtaler eller familiebehandling – eller skal den unge væk hjemmefra og anbringes på en institution?

Svaret forsøger en ny undersøgelse fra SFI at komme med. Formålet med undersøgelsen har været at sammenligne, hvordan de to forskellige typer af intervention fungerer. Hovedkonklusionen er, at hver har sine styrker og svagheder. Forebyggende foranstaltninger kan ikke sådan lige erstatte anbringelser.

Anbringelse er fx bedre til at få sat ind overfor misbrugsproblemer hos unge end foranstaltninger, hvor de bliver i deres eget miljø. Forebyggende foranstaltninger er derimod bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har.

Fortsat massive problemer

Undersøgelsen viser også, at en stor del af de unge bliver ved med at have massive problemer - trods forskellige interventioner. Og det er både samme slags problemer som oprindeligt eller nye slags problemer.  

En af forklaringerne på, at de unge fortsat har mange problemer, kan være, at de forløb, de unge har været igennem, er præget af meget turbulens. Mange af forløbene er ikke gjort færdige som planlagt, fx fordi de unge har mistet motivationen. Der er ofte kommet nye foranstaltninger til – enten som erstatning eller som ekstra foranstaltninger.

”Området er generelt præget af så meget uro, at det påvirker de unges forløb. Det gør det samtidigt vanskeligt at afgøre, hvilke indsatser, der virker, og hvordan forskellige indsatser virker,” siger Lajla Knudsen, der står bag undersøgelsen. 

Fokus på forandring

Tobias Stax er Børne- og Ungedirektør i Køge Kommune. Han mener, at kommunerne skal blive bedre til at skabe forandring for de unge, de vil give en indsats.

”Resultaterne viser, at de unges problemer er så komplicerede, at det vigtigste er og bliver sagsbehandlernes fagligt forankrede skøn. Det er i mange tilfælde svært at få det enkelte barn til at passe ind i klaret afgrænsede programbaserede indsatser. I kommunerne er vores vigtigste udfordring derfor at lave mere systematisk handleplaner og opfølgning. Vi skal i højere grad systematisk beskrive den unges problemer og præcist definere hvilke forandringer, vi vil se, og så skal vi systematisk og frekvent følge op på om det sker” siger han.

I Familiecentret i Køge Kommune arbejder man derfor med at gøre opfølgningen på handlingsplanen så løbende og konkret, at man kan se, om man kommer i retning af den ønskede forandring.  

”Bliver vi bedre til at arbejde systematisk med handleplaner og opfølgning bliver det desuden også nemmere at overtage sager ved sagsbehandlerskift,” understreger Tobias Stax som en kommentar til de turbulente forløb. 

Fakta

publikation Effekten af kommunernes forebyggende foranstaltninger for unge
Forfattere Lajla Knudsen, Vibeke Lehmann Nielsen
Emner Familie, Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk