Artikler

Indsatser for socialt udsatte elever kræver nytænkning

Del

Målrettet og struktureret ekstraundervisning, elevsamarbejde i mindre grupper og systematisk feedback på fremskridtet til både lærer og elev. Det er de typer indsatser, som ifølge en ny forskningsoversigt fra SFI er mest effektive, når det handler om at forbedre socialt udsatte elevers faglige resultater. Men hvad kræves der for at arbejde med indsatserne på danske skoler? Formanden for Rådet for Børns Læring giver sit bud.

”Der forestår et systematisk arbejde ude på skolerne for at teste de her typer indsatser i en dansk sammenhæng – og det er en udfordring på flere måder.”

Sådan siger formand for Rådet for Børns Læring, Agi Csonka, om en ny forskningsoversigt fra SFI. I oversigten gennemgås 179 – primært amerikanske – studier af indsatser, der alle har til formål at forbedre de faglige resultater for elever, der kommer fra en såkaldt svag socioøkonomisk baggrund.

Undersøgelsen er igangsat af Undervisningsministeriet med baggrund i folkeskolereformens mål på området.

Det virker

Undersøgelsen peger på tre indsatstyper, der alle viser gode resultater, når det gælder om at løfte eleverne fagligt:

For det første ’tutoring’, dvs. forløb, hvor eleverne i en periode får faglig støtte af tutorer – enten lærere eller andre, udefrakommende professionelle undervisere. Forløbet kan både i stedet for eller udover til den undervisning, eleven modtager i klasseværelset. Tutoring foregår oftest i små grupper eller en-til-en, og de fleste forløb varer under et halvt år. Den gives typisk for at løfte eleven op på samme niveau som resten af klassen, hvorefter indsatsen stopper.

For det andet ’cooperative learning’, dvs. gruppeforløb, hvor eleverne systematisk og struktureret arbejder i mindre grupper eller par for at understøtte hinandens læring. Det kan fx være, at eleverne fungerer som vejledere for hinanden, at de danner diskussionsgrupper eller sættes sammen i par med en faglig stærk og fagligt svagere elev.

Og endelig feedback og monitorering, hvor elever eller lærere i forbindelse med en indsats – ofte fx et gruppearbejdsforløb – får tydelig og systematisk opfølgning på, hvordan og hvorvidt indsatsen hjælper den enkelte elev fagligt.

I gang med arbejdet

Agi Csonka ser oversigten som et fint første skridt i en lang proces.

”Det er jo ikke nok at sige: nu ved vi det, og så gør vi bare det”, siger hun. ”Der er brug for, at skolerne laver et stykke systematisk stykke forsøgsarbejde for at se, hvilke elementer i indsatserne det er, der gør forskellen. Netop den systematiske tilgang er afgørende her.”

At arbejde med egentlige indsatser, forstået som et tidsbegrænset forløb for at hjælpe en bestemt gruppe elever til at nå et bestemt mål, er vi ikke så vant til i den danske folkeskole, vurderer Agi Csonka. At få det indarbejdet det er blot en i en lang række aktuelle forandringsprocesser i folkeskolen, ikke mindst igangsat af den aktuelle folkeskolereform.

”Jeg tror, mange skoleledere vil sige, at det er fint nok med forslag til indsatser, men at den store opgave lige nu ligger i arbejdet med kulturen og tilgangen til at drive skole i Danmark. Det har de for så vidt ret i, men vi er også nødt til at prøve nogle konkrete værktøjer af, som er målrettet nogle børn med nogle helt konkrete udfordringer – fx at de kommer fra hjem, hvor uddannelse ikke står øverst på dagsordenen. Og her er der peget på nogle konkrete indsatstyper, som viser sig at kunne hjælpe de her børn i skolen – så er det bare at gå i gang med at efterprøve dem.” 

Fakta

publikation Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund
Forfattere Jens Dietrichson, Martin Bøg, Trine Filges, Anne-Marie Klint Jørgensen
Emner Skole og uddannelse, Teori og metode, Effektmåling, Inklusion, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk