Artikler

Indvandrere har længere til beskæftigelse trods samme uddannelse

Del

Selv med samme uddannelsesniveau som etniske danskere halter indvandrere og efterkommere heraf efter, når det gælder beskæftigelse, viser SFI-undersøgelse. Baggrund og netværk kan spille ind.

Resultater fra undersøgelsen:

  • Blandt de unge mænd, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, falder op mod 70 procent af de etniske minoriteter fra. Blandt etnisk danske mænd er det 38 procent.
  • Omkring halvdelen af de indvandrere, der er kommet til Danmark i 6-15 års alderen og ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse 16 år efter endt grundskole. For etniske danskere er tallet omkring 35 procent.
  • Etniske minoriteter har generelt en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet 7-16 år efter grundskolen end etniske danskere. Det viser sig blandt andet ved, at en forholdsvis stor andel er på offentlige overførelsesindkomster. Især indvandrere, der er kommet til Danmark i skolealderen, står svagt på arbejdsmarkedet. 16 år efter grundskolen er omkring 30 procent af disse indvandrere på en overførelsesindkomst mod omkring 10 procent af de etniske danskere.

Uddannelse øger chancen for at få et job markant. Det kan der ikke herske tvivl om. Men det lader også til, at andre forhold spiller ind, når man ser på tilknytningen til arbejdsmarkedet.

”Det ser ud til, at etniske minoriteter, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse stadigvæk har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end etniske danskere med samme uddannelse,” siger seniorforsker Vibeke Jakobsen, der har været leder af projektet ’Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grundskolen’. 

SFI har undersøgt uddannelses- og beskæftigelsesmønstre for etniske minoritetsunge helt eller delvist opvokset i Danmark, og undersøgelsen viser blandt andet, at 25 procent af de efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i 0-5-års-alderen og har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse senest syv år efter grundskolen, hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Det gælder blot for 15 procent af de etniske danskere, der også har taget en erhvervsfaglig uddannelse senest syv år efter grundskolen.

I rapporten er der ikke set nærmere på årsagerne til den 10 procentpoint store forskel, men Vibeke Jakobsen vurderer, at det kan skyldes faktorer som forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og at indvandrere og efterkommere - sammenlignet med etniske danskere - generelt har et mindre socialt netværk og for lidt viden om det danske arbejdsmarked.

Mangelfuldt netværket blandt indvandrere

Foreningen Nydansker, der kalder sig ’erhvervslivets foretrukne mangfoldighedspartner’, mener, at hovedårsagen til den store forskel skal findes i netværk – eller mangel på samme.

”Hvis man ser på medlemslisterne hos for eksempel Rotary, Lions og Junior Chamber, så er det ret tydeligt, at der er netværksforskel. Du kan ganske enkelt gå ind og tælle navnene,” siger foreningens direktør, Torben Møller-Hansen.

Det er ikke – skynder han sig at sige – en kritik af de tre nævnte netværk, men en konstatering af, at der er meget få Mohamed’er og Fatma’er og langt flere danskklingende navne på deres medlemslister.

”Der er meget få af de her netværk, der er opmærksomme på det, netop fordi rekrutteringen sker i netværk. Man rekrutterer blandt sine egne,” siger Torben Møller-Hansen.

Stort frafald blandt især unge mænd

Pilen peger ifølge direktøren for Foreningen Nydansker også mod netværket, når årsagen til det enorme frafald blandt unge mænd med en anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder en ungdomsuddannelse, skal findes. Mere præcist familienetværket.

Torben Møller-Hansen henviser til en række fokusgruppeinterview, som Foreningen Nydansker fik lavet i forbindelse med en undersøgelse af årgang 1990’s erhvervstilknytning tilbage i 2013.

”En af de ting, som de selv reflekterede over, var, at de oplevede forskelle i den back-up, de har fra deres forældre. De mangler muligheden for at få lektiehjælp, og så mangler der bredde i den akademiske vifte,” siger Torben Møller-Hansen med henvisning til, at forældre til etnisk danske unge ofte har et større overblik over hvilke uddannelsesmuligheder, der er.

Jobchance øges markant med ungdomsuddannelse

Blandt de unge mænd, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, fuldfører op mod 70 procent af de etniske minoriteter ikke.Det er kritisk, da det ifølge SFI’s undersøgelse øger chancen for beskæftigelse markant, hvis du har en ungdomsuddannelse på CV’et.

”Den lave andel blandt etniske minoriteter, som fuldfører en ungdomsuddannelse, er en af forklaringerne på, at etniske minoriteter har en forholdsvis svag tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger seniorforsker Vibeke Jakobsen.

Fakta

publikation Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grundskolen
Forfattere Vibeke Jakobsen
Emner Arbejdsmarkedet, Integration, Efterkommere, Etniske minoriteter, Inklusion
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk