Artikler

Ingen effekt af delvise raskmeldinger ved psykiske lidelser

Del

Delvise raskmeldinger hjælper tilsyneladende ikke mennesker med depression, stress og andre psykiske helbredsproblemer hurtigere tilbage i jobbet. Det viser den første undersøgelse af sin art, som danske forskere fra blandt andet SFI har stået for. Forskerne advarer dog mod at bruge undersøgelsen til at drage alt for hurtige politiske konklusioner.

I den vestlige verden er der flere og flere, som forlader arbejdsmarkedet med førtidspension som følge af psykiske lidelser som stress og depressioner. Det er dyrt for samfundet, det reducerer arbejdsstyrken, og det mindsker velfærden for de mennesker, som ikke kan finde vej tilbage til arbejdsmarkedet. 

Et nærliggende spørgsmål er derfor, om mennesker, der er syge som følge af psykiske problemer, kunne have glæde af et redskab som delvise raskmeldinger. Delvise raskmeldinger – altså at den syge begynder på arbejdet på reduceret tid og gradvist arbejder sig tilbage på normal tid - har nemlig vist sig at have en effekt, når sygefraværet skyldes fysiske skavanker.

En gruppe forskere fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, satte sig for at undersøge dette – og resultatet overraskede forskerne.

"Vores undersøgelse viser, at hvis vi ser på mennesker med mentale vanskeligheder, så ser delvise raskmeldinger ikke ud til at have nogen effekt. Da vi gik i gang med undersøgelsen, troede vi, at vi ville finde, at delvise raskmeldinger hjalp, så det var da ikke den effekt, vi havde forventet," siger seniorforsker på SFI, Jan Høgelund.

Forkortede sygeperioden for fysisk syge

Undersøgelsen, der offentliggøres i det internationale fagtidsskrift The Journal of Mental Health Policy and Economics, har fulgt udviklingen i sygefraværet og tilbagevenden til arbejdsmarkedet for to grupper af arbejdstagere: En gruppe mennesker med fysiske helbredsproblemer og en gruppe mennesker, der har været fraværende på grund af psykiske sygdomme eller lidelser. Cirka en ud af fire sygemeldte fra hver af de to grupper benyttede sig af en delvis raskmelding, og spørgsmålet var så, om den delvise raskmelding havde nogen som helst effekt på, hvornår – og om – den sygemeldte blev fuldt arbejdsdygtig igen. 

For den gruppe, der havde meldt sig syge som følge af noget fysisk, var undersøgelsens resultater i overensstemmelse med tidligere undersøgelser. Den viste nemlig, at delvise raskmeldinger, aftalt mellem arbejdstager, arbejdsgiver og kommunen, væsentligt forkortede den tid, som det tog den syge at blive fuldt arbejdsdygtig. For de fysisk syge bekræfter undersøgelsen dermed de positive elementer, som der ifølge forskerne kan være i en delvis raskmelding: At den syge arbejdstager holder sine færdigheder ved lige, og at han eller hun også vedligeholder kontakten med både kolleger og chefer, hvilket tilsammen reducerer faren for en fyreseddel.

Ingen effekt – men ro på!

Forskerne forventede ud fra den samme logik samme resultat for syge arbejdstagere med psykiske lidelser. Men effekten udeblev. Delvise raskmeldinger som redskab havde ingen effekt på mennesker, der havde meldt sig syge som følge af stress, depression eller lignende. 

Alligevel maner forskerne bag undersøgelsen til besindighed.

"Det er det første studie af sin art. Og man skal ikke basere en ændring af sin politik på ét studie alene. Det er den første grund til besindighed. Den anden er, at vores studie er meget lille, der er kun 226 personer med psykiske lidelser med i det. Vi skal simpelthen have lavet nogle undersøgelser, som bygger på langt flere personer," siger Jan Høgelund.

Arbejdspladsen skal måske klædes bedre på

Den tredje grund – der er nok så væsentlig for forskerne – er, at der mangler viden om forskellen på at have været væk fra arbejde med fysiske helbredsproblemer og så at have været væk – og vende tilbage til jobbet igen – efter psykiske problemer som stress eller depression. 

"Sagt lidt firkantet er arbejdsmarkedet i hele den vestlige verden mere gearet til at håndtere fysiske sygdomme. Og formentlig er det også lettere for en arbejdsplads at håndtere, hvis en person med en fysisk skavank skal vende tilbage til sit job, og arbejdspladsen skal sørge for fx et hæve-sænke-bord og en speciel kontorstol. Derfor kan man have en antagelse om, at for at en delvis raskmelding skal have en effekt for en person med et psykisk helbredsproblem, skal arbejdspladsen være bedre klædt på. I nogle tilfælde skal en delvis raskmelding gå hånd i hånd med andre tiltag, hvor arbejdspladsen eller den syge får støtte," siger Jan Høgelund. 

Søg på sfi.dk