Artikler

Innovation og kreativitet belønnes ikke i Danmark

Del

Det kan ikke betale sig for danske ansatte at være kreative og innovative målt i forhold til, hvad det giver i lønningsposen. Derimod har det positiv indflydelse på lønnen, hvis du bruger dine evner til at formidle viden. Ny undersøgelse viser, hvordan forskellige kompetencer har indflydelse på danskernes løn.

Det danske arbejdsmarked har ikke fokus på kreativitet og innovation som evner, der skal fremmes og være udslagsgivende for løncheckens størrelse. Ansatte, der bruger en høj grad af den kreative og innovative evne, har den samme løn som ansatte, der bruger en lav grad af evnen, viser den nye undersøgelse fra SFI. 

Der bør være en gulerod

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er en økonomisk fortjeneste forbundet med at være kreativ og innovativ på arbejdet. Markedsmekanismerne er ofte indrettet sådan, at prisen er nul ved et overudbud af en vare. Derfor kunne man tro, at den manglende økonomiske aflønning af den kreative og innovative evne bunder i et overudbud af aktiviteten. Det forekommer dog usandsynligt, at netop denne evne har et overudbud. 

Derimod virker det mere sandsynligt, at Danmark endnu ikke udnytter denne evne fuldt ud i den danske arbejdsstyrke, og at danske virksomheder har mere fokus på at nå fastsatte mål end på at spotte og honorere den indsats, de ansatte lægger i at innovere. 

Vi kommer ikke udenom, at kapaciteten til at være kreativ og innovativ er væsentlig. En central udfordring for Danmark er, at vi har brug for at blive endnu dygtigere til at skabe nyt og innovere, når produktionen outsources i stigende grad, og konkurrencen på vidensarbejde også øges. 

De ansatte er ganske vist villige til at bruge deres kreative og innovative potentiale i en vid udstrækning uden at blive økonomisk belønnet for det, men en eller anden form for gulerod må være nødvendig for at fremme denne kompetence. Det skal simpelthen kunne betale sig for ansatte at innovere og skabe nye produkter, serviceydelser og arbejdsprocesser, hvis Danmark igen skal have høj vækst og fortsat været rigt land. 

Formidlingsevne er i høj kurs 

Anderledes er det med formidlingsevnen, som er den evne, der har langt den største positive effekt på lønnen. Ansatte, der formidler meget viden på arbejdet, har nemlig en markant højere løn end ansatte, der bruger en lav grad af evnen på det danske arbejdsmarked.

Set i det lys kan Danmark øge væksttempoet og blive ved med at være blandt de rige lande ved at øge omfanget og kvaliteten af denne aktivitet. Den højere aflønning tyder nemlig på, at netop formidlingsevnen gør de ansatte produktive og skaber værdi i virksomhederne. Det gør formentlig også aktiviteten tiltrækkende og skaber en tilstrømning. 

Det må derfor anses som vigtigt at løfte kvaliteten af viden og kompetencer om formidling, således at de ansatte ikke alene formidler meget, men at de også formidler godt og effektivt. Ved at løfte kvaliteten, kan de ansattes produktivitet øges yderligere, og det kan bidrage til en højere vækst.

Undersøgelsens ti kompetencer

Undersøgelsen opererer med i alt ti kompetencer (se fig), som OECD vurderer som de kompetencer, der må være til stede for at skabe vækst og velfærd i et OECD-land. Det er vurderingen, at alle ti kompetencer skal være repræsenteret i større eller mindre grad hos alle i arbejdsstyrken, for at de er kompetente til at klare udfordringerne i en moderne økonomi. 

Undersøgelsen viser da også som forventet, at alle bruger de ti kompetencer i større eller mindre grad på arbejdet. Ingen er dog gode til alt. Fx er dem, der formidler mest viden på arbejdet ikke nødvendigvis dem, der er mest kreative og innovative. 

Listen af de undersøgte kompetencer er omfattende, og samlet set spiller de en særdeles stor rolle for lønnen. Nogle spiller dog en større rolle end andre, som figuren viser. Resultaterne tager højde for, at de ansatte bruger alle ti kompetencer på arbejdet, og at der er forskelle i deres type af job, arbejdsmarkedserfaring og uddannelse.

Værktøj til prioritering af kompetencerne

Den nye undersøgelse gør det muligt at give en evidensbaseret indsigt i brugen og aflønningen af de ti nøglekompetencer – og giver dermed mulighed for at prioritere mellem kompetencerne på baggrund af faktuel viden.

Ingen kan blive gode til alt, da tid er en begrænset ressource. Det er derfor nødvendigt at prioritere mellem de forskellige kompetencer og at denne prioritering sker rigtigt. Det gælder både for samfundet i forhold til indretningen af uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikker, og som individ i forhold til uddannelse og karriere. 

Et fingerpeg

På baggrund af undersøgelsens resultater, er det oplagt blandt andet at kigge på incitamentsstrukturen for at være kreativ og innovativ på det danske uddannelses- og arbejdsmarked. Hvordan kan man øge fokus på vigtigheden af at kunne innovere og skabe nye produkter, serviceydelser og arbejdsprocesser? Det bliver interessant at se, hvorvidt regeringens innovationsstrategi fra 2012 kan være med til at løse udfordringen. 

I forhold til evnen til at formidle, bør den positive indvirkning på lønchecken følges op af et øget fokus på, hvordan man kan løfte kvaliteten af formidlingsevnen og sikre, at den danske arbejdsstyrke ikke alene kan formidle meget, men at den også kan formidle godt og effektivt.

Hvordan de politiske initiativer præcist skal udformes, kan naturligvis diskuteres. Resultaterne angiver selvsagt heller ikke den endegyldige sandhed. Men resultaterne kan give et fingerpeg om, hvilken retning man kan gå fremover. 

Artiklen er tidligere bragt i Politiken. 

Søg på sfi.dk