Artikler

Kampen for at komme op igen

Del

Hvordan kan det være, at nogle indvandrere med høj uddannelse klarer sig godt i Danmark, mens andre højtuddannede ender som arbejdsløse på kanten af samfundet? SFI-forsker Anika Liversage har interviewet højtuddannede indvandrere fra Østeuropa for at afdække nogle af de usynlige barrierer, der gør, at nogle klarer sig, mens andre mislykkes.

Stanislaw er uddannet ingeniør. Han kom til Danmark som politisk flygtning i 1984. Han lærte dansk, hans polske uddannelse fik en dansk godkendelse, og efter hundrede jobansøgninger fik han i 1987 arbejde som ingeniør i en dansk provinsby. Han har arbejdet som ingeniør siden.  

Slavenka og hendes familie flygtede til Danmark fra krigen i Jugoslavien i 1993. Hun er uddannet biolog i Bosnien, men hendes uddannelse kunne ikke få dansk godkendelse. Et par år arbejdede hun som pædagogmedhjælper, men efter yderligere års arbejdsløshed, begyndte hun i 2002 en uddannelse som tandklinikassistent. Hun droppede dog hurtigt ud igen:  

”Jeg burde være lærer i klassen, ikke elev. Jeg kunne det hele fra mine kurser i anatomi, hygiejne og mikrobiologi. Hvorfor skulle jeg sidde det med 16-17-årige piger, der kommer direkte fra folkeskolen?” spørger Slavenka.  

Stanislaw og Slavenka er opdigtede navne på to personer i SFI-forsker Anika Liversages undersøgelse af højtuddannede indvandrere fra Østeuropa. 

Kæmper for at komme op igen

Slavenka udtrykker den splittelse, mange højtuddannede indvandrere oplever, når de skal finde sig til rette i Danmark: Deres selvopfattelse som mennesker med høj status og stor viden stemmer ikke overens med den måde, de opfattes på i det samfund, de er kommet til.   SFI-forskeren interviewede i 2002 og 2003 19 højtuddannede østeuropæiske indvandrere, der er kommet til Danmark enten som flygtninge eller via ægteskab. Målet var at undersøge, hvilke veje deres liv har taget, efter ankomsten til Danmark.  

”Der tegner sig et klart generelt mønster: De var højt oppe i samfundet i hjemlandet, faldt ned da de udvandrede, og så kæmper de for at komme op igen,” forklarer Anika Liversage.  

Professionen er afgørende

Hun beskriver i sin forskning forskellige veje, de højtuddannende indvandrere følger i Danmark. Men for alle indvandrerne gælder det, at de helst vil holde fast i den arbejdsmæssige og professionelle status, de havde i hjemlandet – hvis man er læge eller lingvist i Bosnien, opfatter man også sig selv som læge og lingvist i Danmark.  

”De fleste har på et tidspunkt, haft en tro på, at de kunne komme tilbage til en position svarende til den, de kom fra. Men der er forskellige ’glasvægge’, nogle af dem støder imod,” påpeger Liversage. En af disse glasvægge kan være hvilken uddannelse, man har. ”Professionen er vanvittigt betydningsfuld,” understreger hun.  

For eksempel kan læger eller ingeniører have lettere ved at finde sig til rette på det danske arbejdsmarked. Deres kvalifikationer kan overføres, og de kan komme på opkvalificeringskurser. Og så hjælper det især, hvis der er mangel på den type arbejdskraft i Danmark.  

Det kan være sværere, hvis man er jurist eller har en humanistisk uddannelse. Det er ikke sikkert, at de kvalifikationer, man har opbygget i hjemlandet, bliver opfattet som brugbare i Danmark. Men det kan være svært at skulle acceptere, at man skal tage sin uddannelse igen eller måske begynde på en helt ny uddannelse.  

Overraskende hårdt Der er også nogle, der som Slavenka ikke formår at kæmpe sig tilbage. De bliver marginaliserede i lavstatus-job eller ryger helt ud af arbejdsmarkedet. Eller også vælger de at udvandre igen. Dem, der klarer sig tilbage på den bedre del af det danske arbejdsmarked, har ofte kæmpet hårdt for at nå dertil.   ”

Det har overrasket mig, at det er så hårdt!” siger Liversage og fortsætter: ”Det afhænger til tider af små tilfældigheder, om de i sidste ende kommer ovenpå. Det er værd at huske, næste gang man hører en kliché-agtig fortælling om taxa-chaufføren eller rengøringsdamen med en ubrugelig universitetsgrad.”  

Anika Liversages interviewundersøgelse findes i artiklen “Finding a Path: Investigating the Labour Market Trajectories of High-Skilled Immigrants in Denmark”, somer udkommet i tidsskriftet Journal of Ethnic and Migration Studies (35:2).

Søg på sfi.dk