Artikler

Kloge arbejderbørn bliver stadig snydt for uddannelse

Del

Det er stadig mindre sandsynligt, at du får en lang uddannelse, hvis dine forældre er ufaglærte – også selvom du er klogere end din rige klassekammerat. Forskerne kan endnu ikke sætte fingeren på, hvorfor elever med samme evner, men forskellig social baggrund, klarer sig markant forskelligt i uddannelsessystemet.

Omkring 70.000 elever afsluttede i sommer 9. klasse og står nu overfor et uddannelsesvalg, der afgør, om de går en akademisk eller en praktisk vej. I Danmark skal man nemlig allerede efter 9. klasse vælge, om man vil have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis man vælger en erhvervsuddannelse er man afskåret fra at uddanne sig videre på en længerevarende uddannelse. 

Anders Holm er professor ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og har netop udgivet en videnskabelig artikel om, hvordan den sociale arv stadig lever i bedste velgående på uddannelsesområdet. Noget, han mener, er uheldigt:

”Groft sagt går samfundet jo glip af nogle ressourcer, fordi de velstillede forældre formår, at skubbe deres dumme børn ind på universitetet for næsen af de kloge arbejderbørn. Og vi har endnu ikke et klart svar i forskningen på, hvorfor kloge børn med svag forældrebaggrund klarer sig dårligere.” 

Primære og sekundære effekter

Inden for forskningen opdeles den sociale arv i primære og sekundære effekter. Den primære effekt er betydningen af den støtte, dine forældre kan give dig i skoletiden. Her er det alt andet lige en fordel at have veluddannede forældre, der kan hjælpe med brøkregningen og den danske stil. Den sekundære effekt er den, der gør, at to elever, der har klaret sig lige godt i skolen, alligevel ofte ender forskellige steder, alt efter deres forældres baggrund. Og det er især her, der er noget på færde, fortæller Anders Holm.

”Der er tale om en effekt fra familiebaggrunden, som ligger ud over, hvor meget forældrene kan nå at hjælpe deres børn i løbet af skolegangen. Vores forskning dokumenterer, at det også er den sekundære effekt, som har betydning, men vi er ikke nået frem til nogen samlet konklusion, om hvad det egentligt er, og derfor ved vi heller ikke, hvor vi skal sætte ind for at ændre situationen,” siger Anders Holm. 

Det er svært at sige, om det er skolen, der ikke formår at opmuntre de bogligt stærke børn med svag forældrebaggrund til at tage en akademisk uddannelse, om det er manglende opbakning i familien eller en helt tredje faktor, der gør forskellen. 

Den sekundære effekt er faldet

Forskerne har kigget på den historiske udvikling i den sociale arvs betydning: ”Det viser det sig, at det er blevet en anelse mere retfærdigt. I dag har de kloge arbejderbørn en større chance for at få en lang uddannelse end for 20-30 år siden. Din forældrebaggrund betyder mindre, når først du har gode karakterer i grundskolen.” 

En del af forklaringen på den positive udvikling er indførelsen af HHX og HTX, som er mere praktiske udgaver af det almene gymnasium. 

”Børn, der ikke har lyst til oldtidskundskab og græsk højsang kan nu vælge et mere praktisk alternativ, som stadig er kompetencegivende. Det har været med til at lukke flere arbejderbørn ind i det videregående uddannelsessystem, og nettoeffekten er, at der er flere, der får en uddannelse.” HHX og HTX er med til at udviske det skarpe skel mellem de praktiske og akademiske ungdomsuddannelser og modvirker derfor den sociale arv. 

Minimal effekt

Men ændringerne er små, og forskningen dokumenterer, at de indsatser, man har haft for at mindske forskellene, har haft en relativ lille effekt. 

”Tilbage i 70’erne, hvor der var en voldsom ekspansion af velfærdsstatslige tiltag, var der nok nogen, der tænkte, at nu ville alting blive løst og den negative sociale arv ville blive brudt - men det er ikke sket. Det relative besvær med at få en uddannelse har været forbavsende konstant for dem, der kommer fra de laveste samfundslag. Velfærdsstaten har ikke indfriet forventningerne til at mindske den sociale ulighed på uddannelsesområdet,” forklarer Anders Holm. 

Det viser sig samtidig, at det ikke er et spørgsmål om økonomisk ulighed: ”Der har været en lang diskussion af, hvorvidt penge betyder noget. Ret overaskende har man fundet ud af, at det ikke er forældrenes indkomst, der driver forskellene.” 

Forventninger presser unge til uddannelse
Det tyder på, at forældrenes forventninger spiller en rolle for, hvorvidt børnene videreuddanner sig. ”Der er enorme forskelle i børnenes uddannelsesforventninger hen over sociale lag – også når man tager højde for deres skolemæssige kompetencer. Hvis dine forældre er ligeglade med, om du er flaskedreng i Netto, eller om du uddanner dig, så kan det være mere fristende at tjene penge her og nu”. Teorien om forventningerne ser ud til at holde stik, men det er samtidig svært at forske i: 

”Forældrene indretter deres forventninger efter, hvor barnets evner ligger, og det gør det svært at undersøge. Vi mangler stadig meget viden om, hvorvidt forskellen kan forklares med højt eller lavt forventningspres fra hjemmet.”

Lykkelig løsning?

Social arv er en vedvarende problemstilling, men Anders Holm tror på, at der findes en løsning. Det er dog ikke sikkert, at den gør os lykkeligere. ”Det kan jo tænkes, at folk er ganske tilfredse med deres arbejdsliv og karrierer. At tvinge en arbejderdreng gennem en universitetsuddannelse for at give ham en ”bedre” karriere, kan måske sænke hans samlede livtilfredshed, og det er ikke noget, vi bør arbejde for,” pointerer Anders Holm.

Anders Holm og Mads Meier Jæger: Dentist, Driver, or Dropout., Primary and Secondary Effects of Family Background on Choice of Secondary Education in Denmark. 
I: Michelle Jackson (red.): Determined to Succeed? Performance, Choice and Education, sider: 272-304, Stanford University Press, Palo Alto, CA.

Søg på sfi.dk