Artikler

Koch-udvalg udfordrer viden om uddannelse til dagpengemodtagere

Del

I slutningen af februar præsenterede Carsten Koch-udvalget sine 39 anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Et centralt element i anbefalingerne er mere målrettet brug af uddannelse og opkvalificering. Dermed udfordrer udvalget den eksisterende forskningsviden, som op gennem 00’erne er blevet taget til indtægt for, at uddannelse ikke er med til at få folk i arbejde. Men det er helt relevant at kaste et kritisk blik på den forestilling.

I takt med at ledigheden faldt op gennem slutningen af 90’erne og 00’erne, gled uddannelse af de ledige stadig mere i baggrunden.
 
Det handlede om ”den hurtigste vej til job”, og man talte om at ”vende de ledige i døren”. Der var ingen grund til at spilde tid på uddannelse, når man kunne sende folk direkte i arbejde eller praktik.

Den opfattelse blev i en vis grad understøttet af forskningen, som synes at pege på, at uddannelse i gennemsnit ikke bringer dagpengemodtagere hurtigere i arbejde – snarere tværtimod. 

Det resultat, som bl.a. er centralt i Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra 2009, strider mod en almen erkendelse af, at uddannelse er vejen til arbejde.

Nu sætter Carsten Koch-udvalget så igen fokus på uddannelse, og derfor kan der være relevant at se nærmere på tallene. For selv om forskningen altså indikerer, at uddannelse i gennemsnit ikke får ledige hurtigere i arbejde, så gemmer der sig også en række åbne spørgsmål bag den viden. I den offentlige debat er bl.a. 

Arbejdsmarkedskommissionens undersøgelser blevet udlagt som om at ”uddannelse af dagpengemodtagere ikke virker”. Men den udlægning er misvisende, og vi har som forskere ikke været helt gode nok til at præcisere betydningen af resultaterne.

I virkeligheden giver gennemsnitstallene alene et indtryk af, om uddannelse samlet set forlænger eller forkorter ledighedsperioden, og dermed om de samlet set giver et mindre negativt eller positivt udslag på de offentlige budgetter. 

Det er jo helt relevant at vide, men det siger intet om, hvorvidt uddannelse kan være med til at bringe nogen grupper i arbejde.

Arbejdsmarkedskommissionen har faktisk lavet analyser, der indikerer, at uddannelse kan have forskellige virkninger på forskellige grupper. 

Fx fremgår det, at AMU-kurser inden for transportområdet i gennemsnit reducerer mænds ledighed med 1,61 uger, og at pædagogiske uddannelser forlænger ledighedsperioden for kvinder med 12,81 uger i gennemsnit.

Men resultatet giver ikke tilstrækkeligt grundlag til at afvise, at uddannelse af ledige kan være en god investering. Vi ved fx ikke, om uddannelse virker bedre på nogle grupper ledige end andre. Vi ved heller ikke, om vi har givet de ledige den rigtige form for uddannelse. 

Der er stor forskel på kortere aktiveringskurser og en mere grundlæggende uddannelse. Endelig påpeger Arbejdsmarkedskommissionen, at vi ikke ved noget om, hvad uddannelse betyder for evnen til at fastholde et arbejde. Det kan især være vigtigt for den svagere gruppe med kort eller ingen uddannelse og dårligt netværk på arbejdsmarkedet.

Indlægget er en forkortet version af en analyse bragt i Politiken den 25. februar 2014.

Søg på sfi.dk