Artikler

Konference: Nordisk arbejdsmodel under pres

Del

Når vækkeuret ringer mandag morgen, kan det være fristende at vrisse af den måde vores arbejdsliv er indrettet på. Men måske skal vi være glade for de rimelig faste rammer for vores arbejde, så længe vi har dem, for faktisk er den nordiske arbejdsmarkedsmodel under pres fra flere sider. Det stod klart, da over 130 forskere fra hele Norden i slutningen af april mødtes til Nordic Work Life Conference i Helsingør.

Den nordiske model i New York

Det kan være svært at eksportere den nordiske model til andre lande. Professor Elin Kvande underholdt bl.a. med fortællingen om et norsk arkitektfirmas mere eller mindre vellykkede forsøg på at indføre bl.a. lang barsel, fast arbejdstid og fem ugers tvungen ferie på kontoret i New York. Men det var svært at få amerikanerne til at opgive deres personlige frihed – også frihed til at arbejde. I USA går man ikke hjem før chefen er gået, så ofte måtte direktøren direkte sende medarbejderne hjem om eftermiddagen. Og efter længere tids forhandling måtte ledelsen gå med til kun tre ugers obligatorisk ferie. Generelt var medarbejderne dog glade for den nordiske model. 

LO-skolen dannede rammen om en konference, der skulle give nordisk arbejdslivsforskning et rygstød, og der blev debatteret flittigt på engelsk med både dansk, svensk, norsk og finsk accent. Der har i de seneste 10 år ikke været mange midler til forskning i arbejdsliv i Norden, men nu bliver emnet opprioriteret både politisk og fagligt, fortæller SFI-forsker Helle Holt, der er en af arrangørerne bag konferencen:

”Det bliver opprioriteret fordi, de nordiske arbejdsmarkeder i øjeblikket har store problemer – bl.a. i forholdet mellem velfærdsstatens omsorg for familien og de svageste og krav om øget produktivitet. Her bliver det interessant at vide, hvad der egentlig sker på arbejdspladserne, og hvordan vi kan optimere på en human måde. Altså, er det overhovedet rigtigt, at vi skal leve af vores knowhow? Hvordan ser det egentlig ud med kvinder på arbejdsmarkedet? Med ældre? Med etniske mindretal? Det var nogle af de spørgsmål, vi diskuterede på konferencen,” forklarer Helle Holt.

Under pres

Et af de gennemgående temaer på konferencen var, hvorvidt vores nordiske model er under pres. Vores tradition for meget formaliseret samarbejde mellem medarbejdere og ledelse på arbejdspladsen, lang barselsorlov til både fædre og mødre, de mange kvinder på arbejdsmarkedet samt lovbestemte arbejdstider og ferier, hænger nøje sammen med mange af velfærdsstatens goder. Så når velfærdsstaten bliver presset, så øges presset på den nordiske model. Et af problemerne er, at velfærdsstatens systemer ikke taler ordentligt sammen, forklarer Helle Holt:

”Lige nu har vi fx diskussioner om fleksjob og førtidspension, hvor alle siger, at det er vigtigt, at få de her svage folk ud på arbejdsmarkedet. Men hvem skal tage imod dem? For i virksomhederne er fokus jo på øget effektivitet, øget produktivitet, efteruddannelse og flere arbejdstimer. Hvordan skal vi få flere svage mennesker ud og agere i det arbejdsliv?” siger hun og kommer straks med et andet eksempel:

”Eller tag kernearbejdskraften, nemlig børnefamilierne. Hvad sker der med dem, når man skærer ned på den offentlige sektor og daginstitutionerne får flere og flere lukkedage? Hvordan harmonerer det med et krav om større produktivitet?”

Hverken Helle Holt eller de øvrige deltagere kom med nogle konkrete bud på løsninger, men spændingerne i den nordiske model blev meget tydelige på konferencen.

Forskere skal deltage i debatten

Men der var også et par andre gennemgående temaer. For det første stod det klart, at selv om den nordiske model er under pres, så er det også en model som den øvrige verden er ret interesseret i at studere nærmere. Af samme grund har arrangørerne bag konferencen også etableret et engelsksproget tidsskrift – Nordic Journal of Working Life Studies – som kan formidle den nordiske arbejdslivsforskning til det internationale forskningsmiljø.


For det andet var der udbredt enighed om at forskerne burde blande sig mere i den offentlige debat, forklarer Helle Holt:

”Vi bliver oversvømmet af evalueringer og vurderinger og monitoreringer, og hvad konsulenthusene nu kalder det. Men det er meget sjældent, at der er nogen, der reelt undersøger hvad der gemmer sig bag de fine ord. Altså for eksempel, at man kan kalde det en evaluering, når man kun har svarprocenter på 10 procent. Det har ikke skyggen af evaluering over sig,” siger hun og giver et konkret eksempel fra konferencen:

”Professor emeritus Torsten Björkman fra Sverige fortalte blandt andet om evalueringer af LEAN-modellen. I EU har man set rigtig mange evalueringer, som fremhæver LEAN for de mest fantastiske ting. Men når man går ind og ser på det materiale, evalueringerne bygger på, så er det en katastrofe!”

Til forskel fra konsulenthusene, så er forskerne uafhængige, de har mere tid til at grave sig ned i tallene, og de har et solidt teoretisk fundament. Og det er vigtigt, at forskerne gør opmærksom på fejl og misforståelse i den offentlige debat:

”For politikerne lytter jo til alt det dér. Så hvis det ikke er i orden, så er vi på herrens mark,” slutter Helle Holt. 

Søg på sfi.dk