Artikler

Kritisk ringe læsefærdigheder hos mange indvandrere

Del

En stor gruppe indvandrere fra ikke-vestlige lande har så svært ved at læse, at det påvirker deres mulighed for fuldt ud at tage aktiv del i det danske samfund, påpeger SFI-analyse.

Fakta om PIAAC:

 

  • PIAAC-undersøgelsen bygger på data fra 24 OECD-lande, hvor man har testet læse- og regnefærdigheder samt færdigheder med problemløsning i IT.
  • Den første og hidtil eneste PIAAC-undersøgelse blev offentliggjort i slutningen af 2013.
  • Dataindsamlingen bestod af spørgeskemaundersøgelse samt test af læsning, regning og brug af IT.
  • 7.328 personer deltog i den danske del af PIAAC-undersøgelsen, heraf 593 vestlige indvandrere og 880 ikke-vestlige indvandrere.
  • I den danske PIAAC-undersøgelse blev der udtrukket en større andel indvandrere end etnisk danskere. Det gør det muligt at lave særskilte analyser for indvandrere. De andre 23 lande har ikke udtrukket en større andel indvandrere.
  • PIAAC er en forkortelse af The Programme for the International Assessment of Adult Competencies.

 

”Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. Du skal bruge det, du kan. Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger”.

Ordene er fra statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Men det går trægt med den del, der drejer sig om, at indvandrere skal lære sproget. Det viser tal fra PIAAC-undersøgelsen, som SFI har analyseret.

Læsefærdighederne hos mange indvandrere og især mange ikke-vestlige indvandrere er mangelfulde.

 

 

”De er overrepræsenteret blandt personer, der scorer lavt i læsetesten, og det betyder, at en meget større andel af ikke-vestlige indvandrere end af etniske danskere ikke kan læse og forstå mere komplicerede tekster på dansk,” siger seniorforsker ved SFI Vibeke Jakobsen. 

Scorer lavere

I PIAAC-undersøgelsen scorer ikke-vestlige indvandrere markant lavere end etniske danskere i læsetesten, hvor man kan score fra 0-500 point.

Jo højere du scorer, desto bedre læsefærdigheder har du. 213 er gennemsnittet for de ikke-vestlige indvandrermænd, mens kvinderne scorer to point mere. Lidt mere end 50 procent af både de ikke-vestlige indvandrermænd og –kvinder ligger i gruppe nul eller 1, hvor 5 er den gruppe med de bedste læsere.

Til sammenligning befinder cirka 14 procent af de etnisk danske mænd og cirka 11 procent af de etnisk danske kvinder sig i gruppe nul eller 1. Gennemsnittet for etnisk danske mænd er på 275, mens etnisk danske kvinder scorer et point mere, og den største gruppe af de etniske danskere ligger i gruppe 3 med en score fra 276-325.

Læseproblemer begrænser indvandrernes muligheder

En stor del af de ikke-vestlige indvandrere er altså markant dårligere til at læse og forstå komplekse tekster end etniske danskerne. Det efterlader en stor udfordring. ”

Indvandrerne vil formentlig have sværere ved at klare sig på arbejdsmarkedet, hvor man oftest skal have læsefærdigheder. Der er selvfølgelig job, hvor det ikke er så nødvendigt som i andre, men det begrænser jo mulighederne,” siger seniorforsker Vibeke Jakobsen og uddyber:

”Det har også betydning for deres samfundsdeltagelse. Det kan være i kontakten med det offentlige, når de skal handle i supermarkedet, når de skal have kontakt med andre organisationer, eller når de skal stemme ved et valg. Så det har mange konsekvenser”.

Uddannelse og beskæftigelse hjælper

Når man kigger lidt nærmere på indvandrernes læsefærdigheder, kan man se, at de er bedre hos personer, der er kommet til Danmark tidligt i deres liv. Jo ældre de er ved ankomsten til Danmark, jo større er risikoen for at de kommer til at halte bagefter på læsefronten.

SFI har også set på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og evnen til at læse og forstå tekster. Og det viser sig måske ikke overraskende, at læsefærdighederne stiger i takt med uddannelsesniveauet, og personer i job har også bedre læsefærdigheder end personer, der ikke er i beskæftigelse. Men i en direkte sammenligning mellem etniske danskere og ikke-vestlige indvandrerne halter sidstnævnte bagefter, lige meget om man ser på uddannelse eller beskæftigelse.

”Resultaterne tyder dermed på, at det ikke kun er indvandrere uden uddannelse og beskæftigelse, som har brug for at øge deres almene færdigheder – det har indvandrere, der er i beskæftigelse også,” konkluderes det i analysen fra SFI, der er lavet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og som blev publiceret i Samfundsøkonomen i december 2014.

Er undervisningstilbuddene gode nok?

Men hvorfor er læsefærdighederne ikke bedre hos mange ikke-vestlige indvandrere?

Det er der ikke noget entydigt svar på, men noget kunne tyde på, at de eksisterende uddannelsestilbud efterlader noget at ønske. I hvert fald peger SFI og EVA på, at der er udfordringer, som både relaterer sig til sammenhæng og overgange mellem uddannelsestilbuddene. For det første stilles der spørgsmålstegn ved, om indvandrerne via undervisningen i sprogcentrene bliver klædt godt nok på til at gå videre i uddannelsessystemet.

Det rejser så spørgsmålet om, hvorvidt der mangler tilbud, som kan lette overgangen mellem danskuddannelserne og de øvrige uddannelsestilbud. Der er allerede undervisningstilbud for etnisk danske voksne, der har brug for at forbedre deres grundlæggende læsefærdigheder for eksempel forberedende voksenundervisning (FVU), der blev etableret i 2001. Men tilbuddet er blevet brugt langt mindre end forventet og på en anden måde, end det var ment fra politisk side. Mange af deltagerne på FVU-kurserne er nemlig indvandrere fra ikke-vestlige lande, som starter på kurset i forlængelse af deres sprogkursus. Og undervisningen på FVU er ikke umiddelbart gearet til at tage hånd om de særlige udfordringer, som indvandrere møder i kampen for at lære det danske sprog.

”Men at FVU trods alt bruges så meget af ikke-vestlige indvandrere, som det gør, tyder på, at det udfylder et hul i uddannelsessystemet. Det opleves med andre ord som det mest attraktive tilbud i spændet mellem danskuddannelserne og uddannelsestilbud som for eksempel almen voksenuddannelse (AVU) og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU),” pointeres det i analysen.

Der er altså plads til forbedring, lyder konklusionen. Men hvor skal der sættes ind? Det er mere usikkert.

”Man kan diskutere, om ansvaret for det ligger hos sprogskolerne eller i det videre voksenuddannelsessystem, men der er i hvert fald et eller andet slip,” siger Vibeke Jakobsen.

Vibeke Jakobsen og Ida Marie Behr Bendiksen: "Indvandreres færdigheder og brug af voksenuddannelse". Samfundsøkonomen nr. 4, 2014. 

Søg på sfi.dk