Artikler

Kun få handicappede i arbejde trods bedre helbred

Del

Myten om, at funktionsnedsættelser varer hele livet bliver aflivet i en ny undersøgelse fra SFI. For mange med funktionsnedsættelser får det bedre, og det gælder især personer med psykiske problemer. Der er ikke sket nogen fremgang i beskæftigelsen for personer med nedsat funktionsevne. Det er de døve, der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet.

Selvom man er handicappet, kan man godt få et bedre helbred. Funktionsnedsættelser behøver nemlig ikke at være permanente. Mange, der i 1995 havde nedsat funktionsevne har siden fået et bedre helbred. Lige så mange har fået det dårligere. Det viser en ny undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Et antal personer blev i 1995 og igen i 2008 interviewet om deres funktionsnedsættelser. Besvarelserne giver et billede af, hvordan helbredet har udviklet sig, og hvordan personer med nedsat funktionsevne efterfølgende har klaret sig på arbejdsmarkedet. Funktionsnedsættelserne fordeler sig over vidt forskellige typer af handicaps, som problemer med adfærd og intellekt, syn, hørelse eller problemer med hænder, arme og ben.

For 21 procent af personerne med nedsat funktionsevne betød forbedringerne i helbredet, at deres funktionsevne var blevet væsentligt bedre. 33 procent havde fået væsentlig dårligere funktionsevne i perioden.

”Hvis man havde en forestilling om, at helbred er noget stationært, og at nedsat funktionsevne varer resten af livet – så er det en myte, der bliver aflivet af denne undersøgelse”, siger Jan Høgelund, der er forsker og medforfatter til undersøgelsen. Han er overrasket over, at så mange har fået det væsentlig bedre.

Det er især personer med adfærdsproblemer, der har fået det bedre. Siden 1995 har 8 ud af 10 med adfærdsproblemer opnået et betydeligt bedre helbred.

Døve klarer sig bedst på arbejdsmarkedet

Selvom mange med handicap har fået det bedre har det ikke bragt flere ud på arbejdsmarkedet. For siden 1995 er der samlet set ikke kommet væsentlig flere med nedsat funktionsevne i arbejde. I samme periode steg beskæftigelsen med 4,7 procent for personer uden handicap.

”Udfordringen består i at skabe bedre muligheder for at de mennesker, der får det bedre kan komme tilbage på arbejdsmarkedet”, siger Jan Høgelund.

Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer med forskellige funktionsnedsættelser. Synshandicappede er den gruppe, der har klaret sig dårligst på arbejdsmarkedet i den periode, undersøgelsen belyser. I den anden ende af skalaen befinder sig personer med nedsat hørelse – som er den gruppe af handicappede, der har den stærkeste tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt personer med funktionsnedsættelse, som ikke var beskæftiget i 1995, havde synshandicappede i gennemsnit arbejde i to år i perioden 1995-2006, mens det i gennemsnit er syv år for dem med nedsat hørelse.

Det er også blandt personer med nedsat hørelse, at man finder færrest modtagere af førtidspension. Det gælder kun for 5 procent. Til gengæld har hele 40 procent af de personer, der i 1995 havde en høj grad af psykisk sårbarhed i mellemtiden fået tildelt førtidspension.

Vejen tilbage til et arbejde

Kim Erik Steenbrandt er virksomhedskonsulent i Gladsaxe Jobcenter og del af et team med fokus på unge handicappede. Det er hans indtryk, at nogle arbejdsgivere stadig er mere tilbageholdende med ansættelserne, når det kommer til mennesker med handicaps. Især når det gælder mennesker med psykiske handicaps. Vejen frem er endnu mere oplysning til de involverede parter.  

”I forbindelse med en person, der har haft psykiske problemer, forsøger vi at give arbejdsgiveren indsigt i, at det ikke er en evigt selvmordstruet person, og at det ikke smitter, men at det bare er én, der har haft nogle problemer tidligere i livet – at det ofte er noget, man kan komme over” siger Kim Erik Steenbrandt.  

Han peger også på dårligt selvværd som en anden mulig forhindring på de handicappedes vej mod et arbejde. Mange personer med nedsat funktionsevne mangler troen på, at det overhovedet kan lade sig gøre for dem at komme i arbejde.  

”Hvis der tilstrækkeligt mange gange bliver spurgt til, hvad de ikke kan, bliver det også det udgangspunkt, de selv tager. I stedet ser vi på, hvad de kan og hvilke muligheder, der er for dem”, pointerer Kim Erik Steenbrandt. 

Fakta

publikation Personer med handicap
Forfattere Brian Larsen, Anders Bruun Jonassen, Jan Høgelund
Emner Handicap, Ledighed
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk