Artikler

Kunsten at stille de rigtige spørgsmål

Del

Mobning! Vilde Oliver i 3. klasse ved, hvad det betyder. Stille Lila i 6. klasse ved, hvad det betyder. Du ved, hvad det betyder. Men chancen for, at I alle tre tillægger begrebet samme betydning, er lille. Når man fx vil måle, hvordan børn har det i skolen, er der mange parametre at tage højde for, hvis målingen skal have reel værdi. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål og vide, hvad man skal kalde det, man måler. Det lyder nemt – men det er det ikke.

SFI skal sammen med en række andre aktører måle effekterne af folkeskolereformen. I den forbindelse har SFI udviklet måleinstrumenter, der kan måle folkeskoleelevers adfærd og holdninger til undervisningen. Når noget skal måles gælder det om at være sikker på, at det man siger, man vil måle, også er det, man rent faktisk måler.

Når professor Anders Holm, der leder arbejdet, skal forklare, hvad det vil sige at lave et validt måleredskab, sammenligner han det med at tage kropstemperatur. ”Hvis kropstemperatur ikke sagde noget om vores kropstilstand, var der ingen mening med at måle den. Hvis vi fx vil måle elevers holdning til undervisningen, er det vigtigt, at vi finder frem til netop de skalaer, der kan sige noget om det.”

Det skal være sammenligneligt

Hvis en måling skal kunne sige noget reelt, skal det, man måler, være sammenligneligt på tværs af de elever, der svarer på forskernes spørgsmål. For at gøre svarene i en måling sammenlignelige, arbejder forskerne bl.a. med at finde frem til spørgsmål, som opfattes ens på tværs af forskellige grupper af elever. Det betyder, at der skal tages højde for, at forskelige grupper på tværs af fx køn, etnicitet og alder muligvis opfatter spørgsmål forskelligt.

”Spørger jeg fx: ’Er det en dejlig dag’, så vil nogen svare: ’Ja, for det regner, og så kan jeg sidde inde og tegne.’ Andre vil svare: ’Nej, det regner, og jeg vil gerne ud og spille fodbold.’ Det samme gælder mange trivselsspørgsmål, som kan virke meget intuitive, men hvor det viser sig, at folk har meget forskellige opfattelser. Disse forskelle tager vi højde for, når vi udvikler et måleinstrument,” forklarer Anders Holm.

For at finde frem til spørgsmål, som eleverne opfatter på samme måde, stiller forskerne en lang række spørgsmål for at finde ud af, om de svar, der kommer, afhænger af køn, alder, etnicitet mm. Hvis det svarmønster, man får ind, er det samme på tværs af en hel masse grupper, så tyder det på, at alle de forskellige respondenter i undersøgelsen har den samme opfattelse af spørgsmålene.

Fællesnævner

Det overrasker de færreste, at børn og forskeres verdener ser forskellige ud. Derfor er det vigtigt at spørge børnene, når spørgerammerne skal udvikles. ”Det er fx ikke givet, at hvis vi stiller fem spørgsmål om mobning, så handler spørgsmålene rent faktisk også om mobning i barnet hoved. Der kan være store forskellig i opfattelsen af, hvad mobning er,” forklarer Anders Holm.

Forskernes arbejde handler således også om at finde frem til, hvad man skal kalde det, der skal måles. Det gør man ved at stille en masse spørgsmål, og så ser man på, om der er noget, der klumper sig sammen – hvor der er en fællesnævner. Det er ikke forskeren, der beslutter, at de og de spørgsmål handler om det og det. Det er det datamateriale, som eleverne leverer, der er bestemmende.

”Nogen gange kan vi komme ud for, at vi tænker, at det er et dårligt spørgsmål, vi arbejder med, men så virker det faktisk i praksis. Fx havde vi en række spørgsmål: ’Keder du dig i timerne? Er lærerne kedelige? Er skolen kedelig?’ Mens ekspertgruppen syntes, at det var nogle mærkelige spørgsmål, så var eleverne helt med på spørgsmålene og enige i betydningen. Det eleverne svarer på i de tre spørgsmål er, om skolen siger dem noget,” fortæller Anders Holm.

Fakta

publikation Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og -holdninger
Forfattere Maria Keilow, Anders Holm
Emner Skole og uddannelse, Teori og metode, Kompetencer, Skolegang
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk