Artikler

Kvalitetstid i a-kassen

Del

Når de ledige i dag forlader a-kassen efter en rådighedssamtale, så er det ofte med et 'tak for i dag – det var spændende'. A-kassens nye coach-funktioner har givet tilfredshed og udbytte hos både de ledige medlemmer og a-kassens sagsbehandlere.

Velfærdsreformen fra 2006 ændrede på rollefordelingen mellem a-kasser og jobcentre (tidligere arbejdsformidlingen). A-kasserne skal nu have mere fokus på jobformidling og gennemføre lovpligtige samtaler med medlemmerne, bl.a. faste rådighedssamtaler hver tredje måned. En ny SFI-rapport, A-kasserne og den aktive beskæftigelsespolitik, dokumenterer, hvordan a-kasserne har løftet disse nye opgaver.  

A-kasserne har fået fast kontakt

I en a-kasse som AAK – Akademikernes A-kasse – har det store skifte i opgaveløsningen været at gå fra én face to face-samtale med de ledige (typisk efter 9 måneders ledighed), om hvordan deres jobsøgning går, til systematiske og tilbagevendende samtaler med de ledige. Nu skal den ledige efter fire ugers ledighed først til en CV-samtale og derefter hver tredje måned til en rådighedssamtale om, hvilke jobs den ledige har søgt og hvor mange. Den faste kontakt med de ledige var tidligere forbeholdt jobcentrene og før det arbejdsformidlingen, men den har a-kasserne nu også fået.  

Fra ansøgninger i metermål til meningsfulde ansøgninger

Indholdet af de nye samtaler hver tredje måned er også blevet justeret. Det seneste tiltag er, at de nyledige som det første skal lave og følge en plan for deres jobsøgning. Det afløser en tidligere model, der havde krav om, at de ledige skulle søge mindst fire jobs om ugen for at stå til rådighed på arbejdsmarkedet. Det krav betød, at rådighedssamtalerne alene kom til at have fokus på, om der var skrevet fire ugentlige jobansøgninger.  

Afdelingsleder i AAK Ulrik Romme mener, at det er til stor glæde for både sagsbehandlere og ledige, at man nu gået over til nogle kvalitative mål for jobsøgningen i stedet for. Sammen opstiller sagsbehandler og den ledige målsætninger for de kommende tre måneders jobsøgning. Man lægger en plan for, hvilke typer stillinger og inden for hvilke fagområder, den ledige kan og skal søge job i de kommende tre måneder ud fra et realistisk match mellem uddannelse, jobønsker, karrieremål og jobmarked. Så bliver den ledige efter tre måneder målt kvalitativt på, hvorvidt planen er lykkedes, og om man skal justere planen og målene i forhold til de kommende tre måneder.  

”For mig er det et kæmpestort spring, fordi der nu er kvalitet i det vi laver, selvom det er en lovpligtigt og tvangsindkaldt samtale”, siger Ulrik Romme. ”Det at møde de ledige systematisk var indtil for nylig nærmest blot et spørgsmål om at sidde og tælle jobansøgninger. Definitionen af, at med fire jobsøgninger om ugen, så stod man til rådighed, den lå i baghovedet på både a-kassemedarbejdere og de ledige og var det, samtalerne drejede sig om uden at skele til, om det var fornuftige og realistiske job, man søgte.”  

”En rigtig god måling på skiftet i samtalernes indhold og funktion er, at vores receptionister oplever, at de ledige nu siger 'Tak for i dag – det var spændende', når de har været inde til samtale. I den periode, hvor vi kørte det med fire ansøgninger om ugen, da var samtalen bare noget, der skulle overstås”, fortsætter Ulrik Romme. ”Både for vores jobfunktion og for de ledige har indførslen af den systematiske, kvalitative coaching været en gevinst. Og jeg er sikker på, at hvis man spørger arbejdsgiversiden om et par måneder, så vil de også sige, at nu er de sluppet for alle de proformaansøgninger, de fik tidligere.” 

Enighed om tilfredsheden hos a-kasserne

Forsker Frederik Thuesen, som er medforfatter på SFI-rapporten, nikker genkendende til billedet af tilfredshed:

”A-kassemedarbejderne har helt generelt en positiv opfattelse af den aktive beskæftigelsespolitik. De er især glade for den øgede kontakt til de ledige medlemmer. Det giver bedre mulighed for at coache og vejlede medlemmerne, og det mener de bringer medlemmerne hurtigere i job. De hyppige samtaler er et sort plus”, siger han.

Ifølge Frederik Thuesen kunne man forestille sig, at a-kasserne som private organisationer havde et mindre ’commitment’ end fx jobcentrene, hvor medarbejderne i højere grad må forventes at opleve sig som en del af den centrale statslige indsats. Det er imidlertid ikke tilfældet. SFI’s undersøgelse viser, at både mellemledere og medarbejdere i a-kasserne føler et stort ansvar for implementeringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Derudover konstaterer rapporten også, at mellemledere og medarbejdere i det store og hele er enige i deres vurderinger af beskæftigelsesindsatsens mål og midler – herunder også hvilke mål og midler, de er grundlæggende enige i, og hvilke de er lidt mere skeptiske over for. Til det sidste hører fx brugen af økonomiske sanktioner over for ledige, som de ikke anser som et effektivt redskab, ligesom de anser det nu afskaffede krav om fire jobansøgninger om ugen som direkte kontra-produktivt. Heller ikke mellem de forskellige typer af a-kasser er der store holdningsforskelle. I undersøgelsen er der skelnet mellem tre typer af a-kasser: A-kasser for medlemmer med en videregående uddannelse, a-kasser for medlemmer med en erhvervsfaglig uddannelse (faglært eller ufaglært) samt tværfaglige a-kasser.

Fakta

publikation A-kasserne og den aktive beskæftigelsespolitik
Forfattere Frederik Thuesen, Helle Kløft Schademan, Søren Jensen, Helle Holt, Anders Høst
Emner Arbejdsmarkedet, Beskæftigelse, Kompetencer
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk