Artikler

Kvinder tilpasser sig familien

Del

Når kvinder får børn, arbejder de mindre, mens mænds arbejdstid forbliver uændret, når familien forøges. Det viser en ny rapport fra SFI om danske lønmodtageres arbejdstid.

Når et lille nyt familiemedlem kommer til verden, og to bliver til tre eller flere, sker der store omvæltninger – især for mødrene. De stiller karrieren på standby og drosler ned på arbejdstiden for at få dagligdagen til at hænge sammen. Fædrene – ja de arbejder, som de hele tiden har gjort.

Det er en af konklusionerne i SFIs nye rapport ”Danske lønmodtageres arbejdstid”, der sætter fokus på kvinder og mænds arbejdstid og familiers indbyrdes fordeling af arbejdstiden.

I danske familier med op til tre børn arbejder fastlønnede kvinder i gennemsnit 34,13 timer om ugen og fastlønnede mænd 36,48 timer. Timelønnede kvinder arbejder 28,49 timer og mændene 31,84 timer.

Halvanden million danskeres lønstatistik er blevet brugt til undersøgelsen. Datamaterialet stammer fra Danmarks Statistik. Der er dels set på oplysninger for 2006, og dels har forskerne set på udviklingen i den samlede arbejdstid i perioden 2003-2006.  

Mor og far arbejder forskelligt

Den typiske mand har et fuldtidsjob og arbejder ret stabilt upåvirket af status, uddannelse og børn. Kvinders arbejdstid er i langt højere grad påvirket af sektor, antal børn og yngste barns alder. Kvinders arbejdstid varierer generelt en del mere end mændenes og er især påvirket af, om de har børn eller ej. Nogle kvinder holder fx helt op med at arbejde, når de bliver mødre, andre går ned i tid, mens de fleste vender tilbage til fuld tid på et tidspunkt.

”Det viser sig, at mødre tilpasser deres arbejdstid til familien. Det understøtter det, vi allerede ved. Nemlig at det er kvinderne, der får familielivet til at fungere,” siger seniorforsker Mette Deding, der har været med til at lave undersøgelsen.

Ud over at mænds og kvinders forskellige arbejdstider har betydning i privatsfæren, har det også indvirkning på arbejdsmarkedet.

”I et arbejdsmarkedsperspektiv kan man anskue forskellen på mænds og kvinders arbejdstid på to måder. Man kan enten sige, at en ugentlig forskel på godt to timer er meget, især i perioder med mangel på arbejdskraft. Eller man kan sige, at rent historisk er det faktisk lykkedes de danske kvinder at øge deres arbejdstid ganske betragteligt over en forholdsvis kort årrække,” siger Mette Deding.  

Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor

Rapporten er et indspark til diskussionen om, hvordan man kan få danskerne til at arbejde mere. Det kan enten ske ved at få flere folk i arbejde eller ved at få folk, der allerede har et job, til at arbejde mere.

”Der er et hav af specielt offentligt ansatte, som nærmer sig pensionsalderen. Når de forlader arbejdsmarkedet, efterlader de sig et hul, som den næste generation ikke kan udfylde.”

I øjeblikket er mange danskere ramt af finanskrisen, og flere og flere oplever at miste deres arbejde, men Mette Deding tror ikke, at krisen gør rapportens budskaber uaktuelle.

”Det er rigtig, at finanskrisen rammer hårdt, men konjunkturen går op og ned, og vi har ingen grund til at tro, at kurven ikke kommer til at gå op igen på sigt,” siger Mette Deding.

”Jeg tror, at det lave timetal og den store variation i arbejdstiden er udtryk for en fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Og det er en væsentlig årsag til, at så mange danske kvinder har mulighed for at kombinere beskæftigelse med børn,” siger Mette Deding.  

Fakta i diskussionen

”Jeg synes egentlig, det er sympatisk, at kvinderne bruger tid på deres børn og vælger familien til. Men omvendt mangler vi deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet,” siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF.

FTF er hovedorganisation for i alt 450.000 danskere. Det er f.eks sygeplejersker, bankansatte og politibetjente. De er medlem af cirka 90 forskellige fagforeninger og forbund, der i FTF arbejder sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden.

FTF har sammen med LO bestilt rapporten Danske lønmodtageres arbejdstid hos SFI, fordi hovedorganisationen ønsker at kende fakta i diskussionen om, hvordan samfundet får danskerne til at arbejde mere.

”Det ser ud til, at familien selv prioriterer, hvordan de vil bruge deres tid, og det er tydeligt, at det er kvinderne, der tilpasser sig familien ved at arbejde færre timer og gå på deltid,” siger hun  

Arbejdspladserne skal tilgodese individuelle behov

Ifølge Bente Sorgenfrey skal der skabes en bedre balance mellem familien og arbejdslivet.

”Der handler om at skrue arbejdsdagene sammen, så der er luft til at være sammen med familien. Det kan ikke nytte, at hver dag er presset, og det er stressende at få købt ind og lavet mad til sine børn.”  Bente Sorgenfrey mener både de enkelte medarbejdere og arbejdspladser skal tænke mere utraditionelt.

”Vagtplanerne kan gøres mere fleksible ved at bruge elektroniske værktøjer. Der kan tænkes i fleksible uger og i en timebank, hvor den enkeltes arbejdstimer tælles sammen i et livsforløb,” siger Bente Sorgenfrey.

Hun hverken ønsker at svinge pisken eller lokke med guleroden for at få kvinder med børn til at arbejde mere. 

”Jeg tror, vi skal motivere kvinderne med fleksibilitet og gode arbejdspladser, der er indrettet til at tilgodese de individuelle behov i langt højere grad, end det er tilfældet i dag,” siger Bente Sorgenfrey. 

Fakta

publikation Danske lønmodtageres arbejdstid
Forfattere Mette Deding, Trine Filges
Emner Arbejdsmarkedet, Ligestilling
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk