Artikler

Længere tid i skole mindsker risiko for at havne på førtidspension

Del

Førtidspension udgør en væsentlig del af udgifterne til sundhed. Længere skolegang er et godt sted at sætte ind, hvis antallet af personer på førtidspension skal mindskes, viser et nyt studie.

Hovedpointer fra artiklen

  • Skolereformen i 1958 har for de følgende årgange betydet, at færre er kommet på førtidspension.
    Længere skolegang har gavnlig betydning for helbredet.
  • Længere skolegang forebygger handicap og kroniske sygdomme.
  • Stigende indkomst som følge af længere skolegang er primær årsag til bedre helbred og færre handicap.
  • Det handler ikke kun om den enkeltes forudsætninger, men også om nogle ydre omstændigheder, hvis man erhverver sig et handicap, der gør, at man ikke kan arbejde.

NewsBrief_Uddannelse-og-sundhed-05-2016.pdf

Flere år i skole mindsker chancerne for, at man får kroniske sygdomme og handicap, der gør, at man ikke er i stand til at arbejde. Det viser nyt studie, som er det første, der er lavet på danske data.

Seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI har sammen med professor Nabanita Datta Gupta fra Aarhus Universitet undersøgt, hvilken afsmittende effekt en omfattende skolereform i 1958 har haft på handicap og førtidspension for de kommende årgange.

Flere studier har tidligere vist, at skolegang øger sundheden. Reformer, der har ført til længere obligatorisk skolegang, har gavnlig betydning for fx arbejdsevne, dødelighed og indlæggelse på hospital. Det nye studie, viser, at tilsvarende effekt kan findes i forhold til handicap og førtidspension.

Skolereform giver bedre helbred

Reformen i 1958 betød, at der blev indført folkeskoler for alle. Børn på landet måtte ikke længere nøjes med meget begrænset skolegang men kom op på niveau med børnene i byerne.

Det var således især børnene på landet, som med denne reform fik øget deres skoletid, og det er også blandt dem, forskerne har kunnet konstatere de markante resultater.

Forskerne har sammenlignet årgangene lige efter reformen i 1958 med årgangene lige før reformen. De har blandt andet set på, hvad der helbredsmæssigt karakteriserer årgangene efter reformen: færre får kroniske sygdomme og færre erhverver et handicap, det gør dem uarbejdsdygtige.

Højere indkomster er vigtig faktor

En vigtig vej til at undgå handicap og ende på førtidspension er gennem øget indkomst, viser undersøgelsen.

”Længere skolegang betyder, at man får et arbejde af en anden art, med højere løn og som i mindre grad fører handicap med sig,” forklarer Steen Bengtsson. Om der er nogle særlige typer arbejde,

Viser hvad uddannelse i sig selv betyder

Forskerne har undersøgt, hvad der sker, når en gruppe får mere uddannelse end en anden sammenlignelig gruppe. Dem lige før reformen havde langt kortere skolegang end dem lige efter reformen. ”Vores undersøgelser viser os, hvad uddannelse i sig selv betyder. Menneskene er de samme – omstændighederne anderledes,” forklarer Steen Bengtsson.

Ifølge forskeren handler det altså ikke kun om den enkeltes forudsætninger men også om ydre omstændigheder, hvis man erhverver et handicap og kommer på førtidspension.

Relateret forskning

Der er en kendt omvendt sammenhæng mellem uddannelse og risiko for at få tilkendt førtidspension. En række studier har forsøgt at gå dybere i denne sammenhæng. Et eksempel er K.B. Hagen, K. Tambs & T. Bjerkedal: What mediates the inverse association between education and occupational disability from back pain? – A prospective cohort study from the Nord-Trøndelag health study in Norway. Social Science & Medicine 63:1267-1275.

Dette studie følger voksne i Nord-Trøndelag (over 38.000 personer) fra 1987-1993 og finder en stærk sammenhæng mellem antal års formel uddannelse og risiko for at få pension på grund af rygproblemer. Sammenhængen bliver betydelig mindre når der kontrolleres for jobtype og en række arbejdsforhold, ligesom livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, BMI og motion spillede en rolle, større for kvinder end for mænd. Der blev dog en betydelig uforklaret sammenhæng tilbage mellem formel uddannelse og risiko for førtidspension. Med den anvendte metode kan man dog ikke være sikker på, at denne ikke skyldes ikke målte faktorer.

E.R. Eide & M.H. Showalter: Estimating the relation between health and education: What do we know and what do we need to know? Economics of Education Review 30:778-791, giver en oversigt over forskningen på området. De fastslår at sammenhængen mellem uddannelse og sundhed er påvist til overflod, men det er en større udfordring at sige noget om årsagsforhold. Der er gode grunde både til at mere uddannelse fører til bedre sundhed, og også til at mere sundhed giver bedre uddannelse. Den største del af forskningen fokuserer på en sammenhæng, der består i, at mere uddannelse skulle føre til bedre sundhed. Der er imidlertid også forskning som påviser en effekt i den modsatte retning.

Fakta

publikation The Effect of a Compulsory Schooling Reform on Disability Pensioning
Forfattere Nabanita Datta Gupta, Steen Bengtsson
Emner Skole og uddannelse, Sundhedsøkonomi
Forskningsemne Skole og uddannelse
Kontaktperson

Steen Bengtsson

Seniorforsker
DIREKTE 33 48 08 67 E-MAIL sb@sfi.dk

Søg på sfi.dk