Artikler

Lærerne vurderer eleverne dårligere, end de egentlig er

Del

Nogle grupper scorer systematisk lavere i standpunktskarakteren, end de gør ved eksamener, viser stort SFI-studie. Det på trods af, at begge karakterer skal være en vurdering af det faglige niveau hos folkeskoleeleverne.

Om undersøgelsen:

Systematic differences across evaluation schemes and educational choice blev publiceret på Economics of Education Review’s hjemmeside den 28. maj 2015 og bliver trykt i oktober 2015. Konklusionerne er baseret på data fra cirka 400.000 elever fra både privat- og folkeskoler, der i perioden 2005-2011 går ud af 9. klasse. Karakterer fra alle fag undtagen de frivillige prøvefag er med i analysen.

Hvis drenge og især drenge fra hjem, hvor forældrene har en kort eller ingen uddannelse, føler sig en smule snydt, når de i slutningen af deres skoletid får tildelt standpunktskarakterer, så har de måske en god grund til det.

Et stort SFI-studie baseret på data fra 400.000 elever fra både privat- og folkeskole viser, at nogle grupper i gennemsnit får lavere standpunktskarakterer end eksamenskarakterer. Resultaterne er beskrevet i den videnskabelige artikel Systematic differences across evaluation schemes and educational choice.

”Nogle grupper får en systematisk dårligere bedømmelse, når det kun er læreren, der bedømmer,” konstaterer seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid, der står bag undersøgelsen, og uddyber:

”Drenge, etniske minoriteter og elever fra ikke så veluddannede hjem klarer sig i gennemsnit dårligere, når de bliver bedømt af deres lærere med standpunktskarakterer, end hvis de går til eksamen og får en mere objektiv bedømmelse”.

Falder en halv karakter

For eksempel får elever med indvandrerbaggrund, som scorer et 7-tal ved eksamen, kun et gennemsnit på 6,51 i standpunktskarakter, og drenge, der får 7 til eksamen, bliver i gennemsnit bedømt af læreren til at have et fagligt niveau svarende til standpunktskarakteren 6,61.

Lærerne bedømmer generelt eleverne lidt hårdere, end de viser sig berettiget til ved eksamen. Samlet set får de elever, der scorer et 7-tal til eksamen, et gennemsnit på 6,86 i standpunktskarakter.

Børn af højtuddannede forældre og piger trækker generelt standpunkts-gennemsnittet en smule op, da de i gennemsnit bliver belønnet henholdsvis 0,37 og 0,09 højere end det 7-tal, de præsterer til eksamen, altså et gennemsnit i standpunktskarakterer på 7,37 og 7,09.

Skal give et øjebliksbillede af det faglige niveau

Nogle grupper klarer sig altså bedre i eksamensopgaverne, end når læreren vurderer deres faglige færdigheder. Og det kan undre, når:

”Det ifølge folkeskoleloven er meningen, at standpunktskarakterer og eksamenskarakterer skal bedømme de samme faglige færdigheder,” siger Beatrice Schindler Rangvid.

På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man om standpunktskarakterer læse, at bredere hensyn som for eksempel elevens arbejdsindsats eller opførsel i klassefællesskabet kan som udgangspunkt ikke indgå i grundlaget for karaktergivningen. Og standpunktskarakteren skal således give et øjebliksbillede af elevens faglige niveau, lyder det.

Har betydning for uddannelsesvalg

Hvilke konsekvenser har det så på længere sigt, at der er den systematiske forskel, som det omfattende datamateriale viser?

”Når man får dårligere karakterer i grundskolen, så vælger man også nogle mindre ambitiøse uddannelser efter 9. klasse,” siger Beatrice Schindler Rangvid.

Hvis eleverne kender deres eksamenskarakterer allerede, når de skal træffe uddannelsesvalget, og derfor er bevidste om, at de ligger fagligt højere, end læreren bedømmer dem, så vil de gå efter mere ambitiøse uddannelser, pointerer seniorforskeren.

Forværres over tid

Forskellen er altså med til at begrænse de elevgrupper, som bliver bedømt dårligere, end deres faglige niveau ifølge eksamensopgaverne egentlig er.

Og - pointerer Beatrice Schindler Rangvid - den negative proces starter før afgangseksamen.

”Det er sandsynligvis noget, der akkumulerer sig over tid, og hvis eleverne fra starten kun får lærerbedømmelser, hvor de dårligere, end hvis de var blevet objektivt bedømt, så kan man forestille sig, at det også noget for deres motivation for at lære,” siger seniorforskeren og understreger, at netop den del ikke er undersøgt i den videnskabelige artikel.

Læs den videnskabelige artikel her.

Søg på sfi.dk