Artikler

Ledernes ansvar at forebygge sygefravær

Del

De fleste mener, at virksomhedslederne har ansvaret for at forebygge sygefraværet blandt deres ansatte, viser en årbog fra SFI om virksomheders sociale ansvar. Men kun 14 procent af lederne er uddannet i at forebygge sygefravær, og de er afhængige af, at medarbejderne også selv tager et medansvar.

Spørger man rundt omkring på landets virksomheder, hvem der har ansvaret for at forebygge sygefraværet blandt medarbejderne, er der ingen tvivl: Det er ledernes ansvar. For eksempel placerer 94 procent af de store offentlige virksomheder og 76 procent af de små private virksomheder ansvaret for forebyggelsen af sygefravær hos enten den nærmeste leder eller topledelsen.

Men hvordan er virksomhedslederne rustet til at kunne påtage sig dette ansvar? Formelt er lederne ikke særligt godt rustede, for kun en femtedel af lederne er uddannet til at tage sig af sygdomsforebyggelsen. I praksis gør lederne og virksomhederne imidlertid rigtigt meget omkring forebyggelse og syge medarbejdere. Det fremgår af årbogen om virksomheders sociale engagement fra SFI.

Siden 1998 har SFI hvert år undersøgt virksomheders sociale engagement. I den seneste årbog – den 10. i rækken – som netop er udkommet, er der særligt fokus på sygefraværet.

Ikke uden medarbejdernes deltagelse

Virksomhedslederne påtager sig gerne ansvaret for fraværsforebyggelsen. Som led i undersøgelsen interviewede SFI ledere fra fire virksomheder inden for forskellige brancher. Alle de interviewede ledere var aktive i forebyggelsen. Men for at forebyggelsen bliver god, skal medarbejderne deltage, viser undersøgelsen.

På en konsulentvirksomhed – én af de interviewede virksomheder – skal medarbejderne udfylde et skema, som giver overblik over arbejdsopgaver. Formålet er at forebygge stress og sygdom ved at give lederne bedre mulighed for at omfordele ressourcerne, hvis det er nødvendigt. Men det kræver selvfølgelig, at medarbejderne skriver alle deres arbejdsopgaver ned.

”Det er jo ikke en chef, der kommer og siger, hvad man skal lave. Det er folks egen begejstring for en opgave og ønske om at få nye interessante opgaver ind, der gør, at folk ikke får sagt nej. Så det er et dilemma mellem at være begejstret for sit arbejde og få taget for meget ind,” forklarer en leder i konsulentvirksomheden i årbogen.

Forskellige virkeligheder

Knap 2000 virksomheder har udfyldt spørgeskemaer til undersøgelsen. Og det viser sig, at der tydeligvis er stor opmærksomhed på sygefraværet i virksomhederne. De fleste virksomheder har indført forskellige tiltag både til at forebygge, følge op undervejs og til at fastholde syge medarbejdere. Hele 92 procent af de store og 61 procent af de mindre virksomheder, der deltog i undersøgelsen, har en sygefraværspolitik. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at der også er konkrete tiltag omkring sygefraværet.

68 procent af virksomhederne fra undersøgelsen afholder samtaler med medarbejdere, der er truet af fx alvorlig stress eller fysisk nedslidning.

Det fremgår også af interviewene med de fire virksomheder, at der er stor forskel på, hvordan sygefraværet bliver grebet an. For det er ifølge årbogen helt forskellige virkeligheder, virksomhederne opererer i – alt efter fx arbejdsområde, sammensætning af medarbejdere, opgaver og størrelse.

”Pædagogerne i den børneinstitution, vi interviewede, har mindsket sygefraværet ved at bede forældrene om at holde syge børn hjemme. I konsulentvirksomheden handler det derimod om at forebygge stress og om at organisere arbejdet,” siger Helle Kløft Schademan, en af forskerne bag årbogen.

Én type tiltag har betydning i alle typer af virksomheder. Uanset hvilke vilkår, virksomhederne arbejder under, bliver samtalen med medarbejderen tillagt stor betydning.

Søg på sfi.dk