Artikler

Lige adgang til uddannelse er ikke så lige endda

Del

Erhvervsuddannelse eller gymnasium – eller måske slet ingen uddannelse? Hvilken vej Kristoffer, Azan, Björk og Laila vælger efter folkeskolen, og hvilke forventninger, de har til deres uddannelser, er i høj grad afhængig af deres sociale baggrund. Der er en systematisk skævhed i de unges valg og forventninger til uddannelse, viser ny forskning.

Den sociale mobilitet på uddannelserne er øget gennem de seneste årtier, men chancerne for, at Kristoffer fra akademikerfamilien bliver jurist, er stadig langt større end for Laila, hvis forældre er faglærte – også selvom Laila har langt bedre karakterer fra gymnasiet end Kristoffer.

Nogle har bedre chancer end andre

Nye resultater fra SFI’s undersøgelse Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995 - viser nemlig, at to med samme karakterer, men med forskellige baggrunde statistisk set ikke har samme sandsynlighed for at vælge en gymnasial uddannelse.

Unge, hvis forældre har kortere uddannelser, skal have en væsentlig højere karakter fra grundskolen end deres venner fra akademiske hjem for at have lige så stor sandsynlighed for at komme på en gymnasial ungdomsuddannelse, viser tallene.

”Social baggrund spiller altså stadig en betydelig rolle i forhold til, hvem der får hvilke uddannelser. Men alene det forhold, at der er flere og flere, der kommer på gymnasiet, betyder, at adgangen ikke er så snæver, som den var for 30 eller bare 15 år siden,” forklarer Jens-Peter Thomsen. Han er seniorforsker på SFI og forsker bl.a. i social mobilitet i uddannelsessystemet.

Når forskerne ser på de unges forventninger til videre uddannelse, går det samme mønster igen:

”Selv når vi ser på unge med samme karakterniveau, så har unge med højtuddannede forældre højere forventninger til videre uddannelse end unge, hvis forældre ikke har høje uddannelser,” fortæller Jens-Peter Thomsen. Han mener derfor, at det er behov for at understøtte de unge i deres forventninger, så de i mindre grad fastlægges af familiebaggrund.

Øget social mobilitet

Også på de videregående uddannelser er der stadig en markant overvægt af unge, hvis forældre også har en videregående uddannelse. Den sociale mobilitet er dog øget over de seneste 30 år. Videregående uddannelser er i mindre grad blevet noget, der er forbeholdt børn af veluddannede forældre.

”Når vi taler om adgang til lange og mellemlange videregående uddannelser, så kan vi se, at mobiliteten er øget. Der er kommet lidt større lighed i adgangen til uddannelserne i perioden fra 1984 til 2010. Uligheden er mindsket,” konstaterer seniorforsker Jens Peter Thomsen.

Hvis vi fx ser på børn af de højest uddannede forældre, så havde de i 1984 fire gange så høje chancer for at tage en universitetsuddannelse, som børn af lavest uddannede forældre. Den chanceulighed var i 2010 reduceret fra fire til tre gange så høje chancer. (Se figur.) 

Social mobilitet begge veje

Hvis målet er, at unge skal opnå højere uddannelse end deres forældre, rejser det et dilemma i forhold til den sociale mobilitet. Jens-Peter Thomsen mener, at det skal gå begge veje, hvis kabalen skal kunne gå op.

”Det nytter ikke kun at fokusere på, at unge skal opnå højere uddannelse end deres forældre. Det skal på den anden side også bliver mere almindeligt og attraktivt for akademikerbørn at blive fx håndværkere. Derfor er det helt centralt, at de erhvervsfaglige uddannelsers status bliver styrket, så de er attraktive – uanset hvilken uddannelse dine forældre har.”

Mens mulighederne for at få en længere uddannelse er øget, er det stadig sjældent, at mobiliteten går den anden vej - dvs. at man tager en kortere uddannelse end sine forældre.

Restgruppen – dem uden uddannelse

På trods af politiske ønsker om, at alle unge skal have mulig- hed for uddannelse, har hver femte dansker midt i 20’erne ingen afsluttet uddannelse udover folkeskolen. Dette tal har været mere eller mindre stabilt de seneste 20 år.

Der er således stadig en stor gruppe unge, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet. Jens-Peter Thomsen mener, at det er bemærkelsesværdigt, at så mange unge i en velfærdsstat som den danske står uden uddannelse. ”Hvis det tal skal ned, skal vi nok til at se på nogle lidt andre indsatser, end dem, vi kender i dag og sætte ind langt tidligere.”

Dårlige skoleoplevelser og ressourcefattig baggrund

Resultaterne fra Årgang 95 viser i tråd med tidligere undersøgelser, at unge, der kommer fra hjem med færre økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer oftere står uden for uddannelsessystemet som 18-årige. De unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse, trives dårligere og lever mere risikofyldt med fx hashrygning. Bliver den ressourcesvage baggrund kombineret med dårlige oplevelser og nederlag i skolen, er der stor risiko for ikke at komme i gang med en uddannelse. Dårlige skoleoplevelser har nemlig en tydelig sammenhæng med sandsynligheden for ikke at være i gang med en uddannelse som 18-årig, viser den nye undersøgelse.

Mangler viden om restgruppen

Forskerne har ikke særlig god og nuanceret viden om hvilke typer af unge, der er i denne restgruppe. ”Der kan fx være en lille gruppe fra velfungerende hjem, som vælger ikke at få en uddannelse, eller nogle, der har individuelle psykologiske problemer, som gør, at de ikke får en uddannelse. Og så er der den mere klassiske restgruppe, som er vokset op i ressourcesvage hjem, hvor de har været udsat på den ene eller anden måde og har haft modvind hele vejen,” forklarer Jens-Peter Thomsen.

Forskerne ved heller ikke, hvordan sammensætningen af rest- gruppen har ændret sig. ”Hvis vi fx går 30 år tilbage, så var rest- gruppen måske ikke særlig udsat, fordi det var det almindeligt ikke at have en uddannelse. I dag er man langt mere marginaliseret, hvis man ikke har en uddannelse,” forklarer Jens-Peter Thomsen. Der mangler således en grundlæggende viden om, hvem de unge i restgruppen er. Det kunne forskeren godt tænke sig at blive lidt klogere på:

”Vi mangler fundamentet for at kunne sige, hvem, det egentlig er, vi taler om, når vi vil løfte restgruppen. Det er jo massivt, når det er hver femte ung på 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse. For at finde kvalificerede løsninger på den udfordring, må vi vide mere om disse unge, så man kan målrette tilbuddene til den rigtige gruppe af unge og gøre det tidligt.”

Nogle vil måske spørge, hvorfor det – i et samfundsmæssigt perspektiv – overhovedet er nødvendigt at øge den sociale mobilitet.

Det er der flere gode grunde til, påpeger seniorforsker Jens- Peter Thomsen: ”Det er et spild af samfundets penge, hvis der går kvalificerede unge rundt, som ikke får den uddannelse, de er kvalificerede og berettigede til, fordi de måske kommer fra en baggrund, hvor det ikke ligger i kortene, at man gør det.”

”Vi vil gerne have et samfund, hvor det er dine egne meritter, der betyder noget for, hvor du ender. Det skal ikke være, fordi du arver noget. Det skal være din egen indsats. Derfor er det vigtigt, at folk har lige mulighed for at tage en uddannelse. Det er også en af grundene til, at vi har gratis uddannelse og SU”.

Fakta

publikation Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet
Forfattere Jens Peter Thomsen, Karen Margrethe Dahl, Siddhartha Baviskar, Christopher Jamil de Montgomery, Signe Frederiksen, Maria Hedemark Poulsen, Mette Lausten, Mai Heide Ottosen, Stine Vernstrøm Østergaard, Rikke Fuglsang Olsen, Jeanette Østergaard, Dines Andersen
Emner Social arv, Ungdomsuddannelse, Erhvervsuddannelse, Skolegang
Forskningsemne Skole og uddannelse
Kontaktperson

Jens Peter Thomsen

Seniorforsker
DIREKTE 33 48 08 35 E-MAIL jpt@sfi.dk

Søg på sfi.dk