Artikler

Lønforskel mellem kvinder og mænd – hvorfor?

Del

I Danmark ligger lønninger til mænd ca. 15-20 pct. højere end niveauet for kvinder. Denne lønforskel har været konstant de sidste 10 år. Hvorfor det er sådan, det giver en ny antologi fra SFI en række forklaringer på. SFI Update har spurgt en af antologiens redaktører, Helle Holt, om baggrundene for lønforskellene mellem kønnene.

Antologiens titel er "Hvorfor er der lønforskelle mellem kvinder og mænd?" Hvad svarer den på det spørgsmål?

Det er der ikke noget enkelt svar på. Der er rigtig mange forhold, der indgår som delforklaringer. Et af de oplagte og meget synlige forhold er, at kvinder og mænd er placeret forskellige steder på det danske arbejdsmarked. Vi har et kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark, hvor kvinderne groft sagt er ansat i den offentlige sektor, og hvor mændene er ansat i den private sektor. Mænd og kvinder arbejder simpelthen i forskellige sektorer, i forskellige jobfunktioner, og det giver forskellig løn. Og der, hvor kvinderne arbejder og i deres jobfunktioner, finder man den laveste løn. At forsøge at forstå, hvorfor det lige er sådan, det synes jeg er en vigtig udfordring, Det kønsopdelte arbejdsmarked forklarer nogle forhold, altså at kvinder og mænd laver noget forskelligt, men det forklarer ikke, hvorfor det lige er alle de steder, hvor kvinder arbejder, at lønnen systematisk er lavere, end der hvor mændene er. Det er bestemt en diskussion værd, om det er rimeligt.

Hvor skal vi så søge forklaringerne på lønforskellene?

- Vi har med antologien samlet en række forskere med hver deres faglige tilgang til diskussionen om løn. Hver faglig tilgang giver en brik til forståelsen af lønforskellen mellem kvinder og mænd. En brik til forståelsen af lønforskellene er den historiske. For 100 år siden blev manden betragtet som – og var – hovedforsørger, så derfor behøvede man ikke at give kvinden så meget i løn, fordi man havde en forventning om, at hun blev forsørget af sin mand. Og det var helt legitimt dengang, når fagforeningerne kæmpede for mændenes såkaldte familieløn.

Hele aftalesystemet mellem arbejdsmarkedets parter rummer altså nogle historisk betingede barrierer for ligeløn. Aftalesystemet indeholder selvfølgelig også nogle muligheder, da det er her lønninger forhandles. Muligheder og barrierer i aftalesystemet bliver beskrevet i nogle af kapitlerne i antologien.

Så er der diskussionen om velfærdsstaten, dens opblomstring, og dens betydning for kvindernes primære placering i den offentlige sektor.

Arbejdssociologerne ser på, hvad der foregår på selve arbejdspladsniveauet. Det er jo der, de daglige forhandlinger om løn foregår, og om hvem der skal have hvilke arbejdsopgaver, og hvem der så har størst chance for at få mere i lønningsposen.

Så alt i alt er der rigtig mange brikker, som tilsammen bidrager til lønforskellen mellem kvinder og mænd. Det vil også sige, at det ikke er noget, man bare lige kan ændre fra den ene dag til den anden, hvis der er et bredt ønske om det. Det er med små skridt og i et langt sejt træk, at tingene kan blive ændret.

Og hvem skal gøre det?

- Det er vi rigtig mange, der skal, tror jeg. Det er klart, at arbejdsmarkedets parter er dem, der regulerer lønnen på det danske arbejdsmarked. Og vi hæger jo meget om vores danske model, så det siger sig selv, at arbejdsmarkedets parter skal tage et stort træk i denne sag for overhovedet at få åbnet diskussionen. Men det kan også komme dertil, at man skal se på nogle andre elementer fx lovgivning på området. Vi kan alle sammen på vores respektive arbejdspladser lade være med at være så berøringsangste i forhold til at diskutere løn. Man må prøve at få en større gennemsigtighed omkring, hvad det er, der giver den høje løn, og stille spørgsmålene, hvorfor er det, at der er forskellige lønninger på arbejdspladsen? Er det hensigtsmæssigt? Eller er der gode grunde til det? Det er et fælles ansvar, at tingene bliver bedre, hvis man ønsker mindre lønforskelle.

Og hvor stor en lønforskel er det så vi taler om, og hvordan opgøres den?

- Der er forskellige opgørelsesmetoder omkring lønforskellen. Og det giver så lidt forskellige størrelser på lønforskellen mellem kvinder og mænd, men det er i størrelsesordenen 15-20 pct., og forskellen har været stabil de sidste 10 år.

Hvordan er lønforskellen i Danmark sammenlignet med andre lande, der i øvrigt ligner os?

- Vi har bestemt en stor lønforskel i Danmark, når vi sammenligner os med andre lande. Men det er dog svært at lave en brugbar sammenligning internationalt omkring disse forhold, fordi vi bl.a. er kendetegnet ved, at kvinderne i Danmark i høj grad er på arbejdsmarkedet i modsætning til andre lande, hvor kvinderne i langt mindre udstrækning er på arbejdsmarkedet. Men kvindernes høje erhvervsfrekvenser gør også debatten om lønforskelle mere aktuel. Og det samme gør det forhold, at kvinderne uddanner sig i samme omfang som mænd og i øvrigt forventer at skulle være på arbejdsmarkedet hele deres liv. Så alt i alt skal der gøres noget ved den lønforskel.

Fakta

publikation Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd?
Forfattere Mette Deding, Helle Holt
Emner Arbejdsmarkedet, Ulighed, Ligestilling

Søg på sfi.dk