Artikler

Man skal blive til noget

Del

Amagerskolen i Skjern ligger i toppen blandt de skoler, der er bedst til få eleverne videre med en ungdomsuddannelse. Det viser en kortlægning af Folkeskolens betydning for unges uddannelse, som SFI har lavet. ”Her på egnen er holdningen, at man har sin plads i samfundet og udfylder den så godt, som man kan. Man skal blive til noget og klare sig selv,” siger skoleleder Katja Uth.

Blandt de 200 bedste skoler i Danmark til at få eleverne videre i ungdomsuddannelse er der en overvægt at skoler i yder- og landkommunerne. Det viser en ny rapport fra SFI, der har set på folkeskolens rolle, når det handler om at få de unge elever videre i uddannelse.

Forskerne har set på, hvor mange elever fra 9. og 10. klasse, der går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. For at kunne sammenligne skolerne på en retfærdig måde bliver der taget højde for elevernes sociale baggrund. 

Og blandt de 20 procent bedste skoler er skoler fra yder- og landkommuner overrepræsenterede - fx Ringkøbing Skjern Kommune, Lolland Kommune og Bornholm kommune.

”Vi kan se at skoler i yder- og landkommuner klarer sig bedre end skoler i mellem- og bykommuner, men denne undersøgelse kan desværre ikke svare på hvorfor. Vi ved ikke, om disse skoler er store eller små, men de har i hvert fald elever i 9. Klasse, så det er ikke de såkaldte ”fødeskoler” kun med elever i de mindre klasser, ” fortæller Lisbeth Palmhøj Nielsen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Uddannelse en selvfølge

En af de skoler, der ligger i toppen, er Amagerskolen i Skjern, hvor Katja Uth er skoleleder. Hun er ikke overrasket over skolens fine placering. For på den vestjyske egn er det en selvfølge, at de unge går videre med en uddannelse – enten på gymnasiet eller med en håndværksuddannelse.

”Forældrene og alle voksne omkring de unge har den holdning, at man skal kunne klare sig selv. Det er meget traditionsbundne mennesker, som føler, de har en bestemt plads i samfundet. Og den udfylder man så godt, som man kan – og er stolte af det,” siger hun. Og tilføjer at det nok generelt er derfor, der er mange skoler fra yder- og landkommunerne blandt de bedste 20 procent.

Og måske spiller det også en rolle, at der ikke er så mange alternativer til det fællesskab, skolen og det lokale foreningsliv er rammen omkring, tænker hun højt. 

”Vi har ikke ret mange skole-drop-outs i det hele taget, og jeg tror, det skyldes, at der er ét fællesskab, som man er en del af. Det skaber længere skoletid for dem, der ellers ville droppe ud.”

Dannelsessamtalen i skolen

Helt konkret gør Amagerskolen også en ekstra indsats for at introducere eleverne til mulighederne efter folkeskolen. I 10. klasse er der ikke bare én uges praktik og den ene obligatoriske uges ”brobygnings”-ophold på en ungdomsuddannelsesinstitution - der er to ugers brobygning, så eleverne kan stifte bekendtskab med fx både en faglig uddannelse og gymnasiet. Også i 9. klasse er der en uges praktikophold. 

”Der er en klar forventning hos lærerne om, at de unge reelt bruger de muligheder til at blive afklaret med, hvad de vil efter folkeskolen. Og det gælder generelt i undervisningen, at lærerne forsøger at modne eleverne og få dem til at tænke over, hvad de skal med deres liv. Det er ikke erhvervsorienteret undervisning, men en slags konstant dannelsessamtale,” mener Katja Uth.

”For det hele handler jo om, at det skal give mening for dem, så de kan klare sig selv efter folkeskolen.”

Fakta

publikation Veje til ungdomsuddannelse 1
Forfattere Vibeke Myrup Jensen, Lisbeth Palmhøj Nielsen
Emner Børn og unge, Skole og uddannelse, Ungdomsuddannelse, Skolegang
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk